Vi kommer vidt omkring i Kometernes Jul. Vi begyndte ved Astro Camp i Danmark, men et par af julekalenderens helte blev ved et uheld teleporteret til den fjerne Planet 9. Og i dagens afsnit lærer vi om et helt tredje sted: Grønland.
Men hvad ved du egentlig om den store del af kongeriget? Kan du nogle ord på grønlandsk? Har du styr på geografien? Eller kan du stadig lære en ting eller to?
Så lad din skarpe hjerne tage turen gennem quizzen, for nu skal vi op på Grønland! Eller hov, hedder det i Grønland? Også det kan du få svar på i quizzen!
\ Kometernes Jul og Universet Udenom
I årets familiejulekalender fra TV 2, ‘Kometernes jul’, følger vi de fire børn, Mie, Johannes, Noor og Elias, der deltager på en Astro Camp, som er et naturvidenskabeligt kursus med fokus på astrofysik. Men noget går galt, og Mie og Johannes teleporteres til den fjerne Planet 9, så nu gælder det om at samarbejde for at få dem hjem.
Juleeventyret tager os alle med på en kosmisk rejse, samtidig med at det er en fortælling om naturvidenskabelig nysgerrighed.
Det fejrer vi her på Videnskab.dk, hvor vi hver dag i julemåneden udgiver en sjov quiz om rummet og andre videnskabelige emner, som julekalenderen handler om. De 24 quizzer er målrettet børn i alderen 10-12 år, men hele familien og andre nysgerrige sjæle er velkomne til at gætte med.
Du finder løbende alle quizzerne på denne temaside.
Videnskab.dk udgiver quizzerne i forbindelse med Universet Udenom.
Universet Udenom er et naturvidenskabeligt formidlingsprojekt, som sammen med Julekalenderen 'Kometernes jul' bliver startskuddet på et nationalt Videnskabsår i 2022. 'Kometernes jul' er produceret af Nordisk Film Series for TV 2 DANMARK A/S og Niels Bohr Institutet ved Københavns Universitet.
Projektet er støttet af VILLUM FONDEN, Novo Nordisk Fonden, Poul Due Jensens Fond og Bitten & Mads Clausens Fond.
Læs om baggrunden for Kometernes Jul i artiklen 'Videnskabelig ide til årets TV 2-julekalender blev undfanget på Niels Bohr Institutet'.
































