»Grønland, Kalaallit Nunaat, verdens største ø; 2.180.000 km2.«
Sådan indleder Den Store Danske sin beskrivelse af Grønland. En hurtigt søgning på de øvrige nordiske lande viser, at det ikke er standard at beskrive et land ved dets størrelse. Men i Grønlands tilfælde er landets størrelse ikke til at komme uden om.
Grønland er nemlig helt ufatteligt stort, og øens størrelse gør, at Kongeriget Danmark er verdens 12. største land, når man inkluderer Grønland og Færøerne.
Læs meget mere om Grønland i Videnskab.dk’s tema Forskning i Grønland.
Herunder kan du selv på opdagelse i en række tal, der beskriver verdens største ø.
\ Data og Tal
Læs mere om, hvordan du analyserer statistik, meningsmålinger, tal og grafer på Videnskab.dk’s tema-site om ‘Data og Tal’.
Her finder du et stort og bredt udvalg af artikler om brugen af data i nyheder.
Materialet er velegnet til undervisningsbrug i gymnasiet og på øvrige videregående ungdomsuddannelser.
Mest plads i hele verden
Ifølge Verdensbanken er Grønland det land i verden, hvor hver indbygger har mest plads at brede sig på. Med et indbyggertal på 55.847 (1. januar 2016) og de førnævnte 2.180.000 km2 areal har hver indbygger godt 39 km2 at brede sig på. Det svarer til en befolkningstæthed på 0,025 indbygger pr. km2.
Til sammenligning er Danmarks befolkningstæthed 133 indbyggere pr. km2. Mens hele 18.812 indbyggere må dele hver kvadratkilometer i fyrstedømmet Monaco.
Se befolkningstæthed for de nordiske lande herunder:
Bemærk, at befolkningstætheden for Grønland her er beregnet på baggrund af landets samlede areal, dvs. også Indlandsisen, hvor det ikke er muligt at bo. Fraregner man Indlandsisen, er Grønlands befolkningstæthed 0,14 – så selv med det regnestykke, er der plads nok at boltre sig på for befolkningen.
LÆS OGSÅ: Forsker: Danmark skal støtte Grønlands løsrivelse
Alkoholforbruget er mere end halveret
Tallene i nedenstående graf taler deres eget tydelige sprog. Alkoholforbruget i Grønland er mere end halveret, siden det toppede i 1987 med over 22 liter ren alkohol årligt per indbygger over 14 år.
Herhjemme er alkoholforbruget også faldet, men ikke i nær samme omfang som i den nordvestlige del af kongeriget.
Faktisk er det grønlandske alkoholforbrug faldet så markant, at det i dag ligger under det danske.
Grønlænderne er flyttet mod byerne
Selvom Grønland byder på uanede mængder af natur, er indbyggerne rykket mod byerne, ligesom det er sket i Danmark. I 1977 boede hver fjerde grønlænder uden for byerne, mens det i 2015 var cirka hver syvende.
De nyeste tal viser, at indbyggerne i Grønland i ligeså høj grad som i Danmark er flyttet fra landzone til byzone.
Selvom de to lande i statistikken minder om hinanden, dækker de substantielt over de meget forskellige situationer. I Grønland er der omkring 80 beboede steder: 18 byer og omkring 60 bygder. Derudover er der fåreholdersteder i Sydgrønland.
»I Grønland flytter man derfor ikke fra land til by, som i Danmark, men typisk fra en bygd eller mindre by til en lidt større by, forklarer Birger Poppel, der er samfundsforsker ved Ilisimatusarfik (Grønlands Universitet) og understreger pointen:
»I Grønland bor man ikke på landet, vi skelner mellem at bo i en bygd, en lille by eller på et fåreholdersted.«
LÆS OGSÅ: Forskere: Det går faktisk godt i Grønland
Nu føder grønlænderne også for få børn
Mens den lave fertilitetsrate i mange år ikke har været tilstrækkelig til at sikre reproduktionen i Danmark, er den samme udfordring for nyligt også indtruffet i Grønland.
I 2014 var fertilitetsraten på 2,01, som altså er en lille smule under de 2,1 børn per kvinde, der er nødvendigt for at holde folketallet stabilt, hvis ind- og udvandring fraregnes.
Med til historien hører, at Grønland fortsat har en høj abortkvotient (antal aborter per 1.000 kvinder mellem 15 og 49 år). I 2012 var abortkvotienten 53,4 i Grønland, mens den var 12,4 i Danmark.
Fra 2004 til 2008 blev der foretaget flere aborter i Grønland, end der blev født levende børn. I 2009 vendte det, da der blev født 895 børn og foretaget 799 aborter. Selvom udviklingen tilsyneladende er vendt, ligger Grønland fortsat langt over de øvrige nordiske lande.
Uddannelsesniveauet er lavt, men på vej op
Selvom befolkningens uddannelsesniveau fortsat er noget lavere end i Danmark, ser det markant bedre ud end for bare 10 år siden. Dengang havde blot 30 procent af befolkningen en uddannelse over folkeskoleniveau. I dag er det tal 36 procent.
For Danmark er det tilsvarende tal 67 procent, hvilket betyder, at to ud af tre danskere i aldersgruppen 15-69 har en uddannelse ud over folkeskoleniveau.
Det er dog ikke helt rimeligt at sammenligne Grønland og Danmark udelukkende på det formelle uddannelsesniveau, forklarer Birger Poppel:
»Det er ikke rimeligt at sige, at en erfaren fisker ikke har en uddannelse. Han har erhvervet sig nogle realkompetencer, der i praksis fungerer ligesom en uddannelse, selvom han ikke har noget papir på den.«
Uddannelsesstatistikken for Grønland dækker også kun over personer, der har modtaget uddannelsesstøtte under studierne. Det reelle tal kan derfor godt være lidt højere.
LÆS OGSÅ: Flere uddannelser i Grønland – men stort frafald

Grønland satser på uddannelse
Den store fremgang i uddannelsesniveauet er ikke kommet ved et tilfælde. Sammenligner man den grønlandske investering i uddannelse i procent af bruttonationalproduktet (BNP), er det tydeligt, at selvstyret satser benhårdt på uddannelse.
Faktisk udgør udgifterne til uddannelse næsten 14 procent af den grønlandske BNP. Til sammenligning bruger Danmark godt 8 procent, mens EU-gennemsnittet ligger på 5,3 procent.
Lille tilbagegang i økonomien
Som det fremgår af nedenstående graf ligger den grønlandske BNP per indbygger omkring 100.000 kr. under den danske i 2014.
Selvom nedenstående graf, viser en lille fremgang i BNP per indbygger for Grønland, dækker tallene reelt over en lille tilbagegang, når der korrigeres for prisudviklingen. Grønlands Statistik oplyser, at bruttonationalproduktet faldt med 1,6 procent i 2014.
Dermed blev 2014 tredje år i træk med tilbagegang i økonomien for Grønland, der i 2012 oplevede en vækst på -0,5 procent og i 2013 på -1,3 procent. Grønlands Statistik angiver, at hovedårsagen til nedgangen er et fald i produktionen inden for bygge- og anlægsvirksomhed.
I absolutte tal var Grønlands bruttonationalprodukt 13,7 mia. kr. i 2014, mens det tilsvarende tal for Danmark var 1.942,6 mia. kr.
LÆS OGSÅ: Forsker: Nej, Grønland er ikke en koloni
Den forventede levetid stiger
Den forventede levetid i Grønland ligger fortsat en del under den danske, men den er på vej op. I løbet af de seneste 20 år er den forventede levetid steget med knap 5 år for mænd og godt 5 år for kvinder.
Således forventes en nyfødt mandlig grønlænder i dag at blive 68,5 år, mens en grønlandsk kvinde kan forvente 73,7 års levetid. I Danmark kan mænd forvente at blive 78 år, mens kvinderne kan se frem til 81,9 leveår.
Turismen på vej op igen
Efter et længerevarende formdyk er turismebranchen igen på vej op. Årene fra 2008 til 2014 har været hårde ved den grønlandske turismebranche, der har oplevet faldende kurver over hele linjen.
Selv forklarer Visit Greenland faldet i krydstogtspassagerer med højere passagerafgifter, usikkerhed om nye regler for sejlads i Grønland, stigende brændstofpriser og virkningerne af den globale økonomiske krise.
Tallene for 2015 peger heldigvis på, at turisterne er ved at vende tilbage til verdens største ø for at opleve den unikke natur, Indlandsisen eller afslapning på et krydstogt langs den grønlandske kyst.
LÆS OGSÅ: Grønland ville selv afskaffe fanger-kulturen
Thailand og Filippinerne indtager Grønland
Siden slutningen af 1970’erne har sammensætningen af den ikke-grønlandske del af befolkningen ændret sig markant. Andelen af svenskere og nordmænd er faldet, mens antallet af indbyggere med statsborgerskab fra Island, Thailand og Filippinerne er steget markant.
Hvad ændringen skyldes, siger tallene ikke umiddelbart noget om.
Find selv flere tal om Grønland ved at besøge Grønlands Statistik eller Nordic Statistical Yearbook, der kan downloades her.
Kilder anvendt i denne artikel: Grønlands Statistik, Danmarks Statistik, Nordic Statistical Yearbook 2014, Nordic Statistic.
LÆS OGSÅ: Sådan er det gået Grønlands indlandsis i 2018
LÆS OGSÅ: Kristendom og spøgelsestro lever side om side i Grønland
LÆS OGSÅ: Camp Century: Den hemmelige by under Grønlands indlandsis