Hvis du har planer om, at promillerne skal i vejret til julefrokosten, kan du overveje at blande light-sodavand i din drink. Et amerikansk studie viser nemlig, at alkohol påvirker testpersonerne mere, når det bliver indtaget sammen med sodavand med sødemidlet Aspartam, end når alkohol bliver indtaget sammen med almindelig sodavand.
De amerikanske forskere giver sødemidlet æren for den større alkoholpåvirkning, men den køber lektor Jens Rikardt Andersen fra Institut for Idræt og Ernæring på Københavns Universitet ikke:
»At det skulle være sødemidlet er rent tankespind. Det er langt mere sandsynligt, at effekten på alkoholoptagelsen skyldes boblerne i sodavanden. Den pågældende light-sodavand indeholder mere natrium og dermed mere bicarbonat end den almindelige sodavand. Når bicarbonat kommer ned i mavesækken bevirker det, at alkoholen optages hurtigere,« siger Jens Rikardt Andersen.
Er du ikke vild med light-sodavand, kan du derfor passende skåle i champagne eller andre former for bobler, der kan øge din alkoholoptagelse, fortæller den danske lektor.
\ Fakta
Op til 0,5 promille: Du føler dig let påvirket. 0,5 – 1 promille: Du bliver mere ukritisk og risikovillig Over 1 promille: Balancen bliver dårligere og du begynder at snøvle. Kontrollen med dine bevægelser forringes. Du bliver træt og sløv og får måske kvalme. Over 1,5 promille: De fleste får problemer med hukommelsen. Meget høj promille: Bevidstheden nedsættes, og man kan blive bevidstløs. Åndedrætscenteret i hjernen kan hæmmes. En promille over 3 kan være dødelig. Kilde: Sundhed.dk
Det amerikanske studie er publiceret i det anerkendte tidsskrift Drug and Alcohol Dependence.
Forfør kvinder med boblende champagne
Boblerne i champagne, sodavand eller danskvand består af kultveilte (kuldioxid), der kommer fra bikarbonat, der er tilsat sodavanden. Når du hælder en boblende drik i din mavesæk, vil bicarbonat fra drikken gøre miljøet i nærheden af mavesækkens overflade mere basisk. Og det gør, at alkohol optages hurtigere over mavesækkens væg.
»Franskmændene har erfaringsmæssigt vidst det her i flere hundrede år, og det er derfor, man forfører kvinder med champagne i stedet for hvidvin. Der er videnskabelige studier, der viser, at kulsyreholdige drikke virker fremmende på optagelsen af alkohol, men vi har også solid dokumentation fra forskning i mavesårspiller, som påvirker alkoholoptagelsen på samme måde,« siger Jens Rikardt Andersen.
Hertil kommer, at kvinder bliver hurtigere fulde end mænd, hvis de drikker samme mængde alkohol. Det skyldes, at kvindens krop indeholder mindre vand, som alkoholen kan fordele sig i, hvilket giver en højere alkoholkoncentration hos kvinden. Men formodentlig også, at kvinder har mindre af et enzym i mavesækken, alkoholdehydrogenase, som nedbryder alkohol.
Lad danskvanden stå, hvis du skal køre hjem

Hvis du er i den kedelige situation at skulle køre hjem fra julefrokosten, er der grund til at være ekstra påpasselig med, hvad der ryger indenbords. Og det gælder ikke kun de alkoholiske drikke.
»Hvis du har drukket alkohol, men ikke mere end du kan køre hjem, og så drikker en danskvand, lige inden du skal køre, kan du pludselig blive småberuset. Det er ikke noget, der er direkte videnskabeligt dokumenteret, men det er en iagttagelse rigtig mange har gjort, og virkningen på alkoholoptagelsen er den samme som for de kulsyreholdige alkoholdrikke,« fortæller Jens Rikardt Andersen.
Er du aftenens chauffør, kan det være en idé at spise rigeligt med sylte og risalamande, hvis du har tænkt dig også at nippe til en nisseøl. Mad binder nemlig alkohol i mavesækken, så alkoholen optages langsommere, og nisseøllen ikke stiger dig til hovedet.
\ Kilder
- “Effects of artificial sweeteners on breath alcohol concentrations in male and female social drinkers”. Drug and Alcohol Dependence, 2015. DOI: http://dx.doi.org/10.1016/j.drugalcdep.2015.10.015
- “Alcohol concentration and carbonation of drinks: The effect on blood alcohol levels”. Journal of Forensic and Legal Medicine, 2007. DOI: http://dx.doi.org/10.1016/j.jflm.2006.12.010
- “The effects of carbon dioxide in champagne on psychometric performance and blood-alcohol concentration”. Alcohol and Alcoholism, 2003. DOI: http://dx.doi.org/10.1093/alcalc/agg092