Når vores hunde i dag elsker at gnave ben, findes forklaringen langt tilbage i tiden, skriver Nature ifølge bbc.co.uk.
En gruppe forskere fra National University of Cloumbia, med Dr. Joao Munoz-Doran i spidsen, har kortlagt stamtræet for 300 hunderacer.
For otte millioner år siden begyndte hunde at leve i store grupper. For de var nødt til at lære at jage sammen for at kunne nedlægge de store byttedyr, der fandtes på de åbne sletter - der var det mest almindelige landskab på det tidspunkt.
Gradvist blev det de hunde med de største tænder, hundenes hovedform og kraftige kæber, der fik størst succes i at overleve og parre sig. Deres egenskaber skaffede dem mest kød og ben i kampen om føden. Og hundene udviklede sig til superrovdyr.
En anden egenskab som vores hunde har fået i arv fra de tider er behovet for at kommunikere. For at koordinere angrebene, fungere i en flok – og advare om fare – måtte ulvehundene udvikle lyde at kommunikere med.
Den tætteste slægtning til vores hunde er den grå ulv.
