Fysikere fra de amerikanske universiteter Yale og MIT har sammen med professor Jes Madsen fra Institut for Fysik og Astronomi på Aarhus Universitet gennemført den hidtil mest omfattende eftersøgning af en eksotisk type atomkerne-lignende stof kaldet 'strangelets' eller 'strange quark matter'. Forskerne undersøgte 15 gram månestøv uden at finde en eneste strangelet.
»Hvis vi havde fundet strangelets, havde der nok været en nobelpris i farvandet,« siger Jes Madsen til videnskab.dk.
Men han lyder nu ikke utilfreds med, at de ikke fandt nogen.
»Vi har ikke helt udelukket eksistensen af strangelets, men det, at vi ikke finder nogen, er på kanten af at indikere, at strangelets ikke findes,« fortsætter han. Og det er faktisk ganske interessant i sig selv.
Et mystisk iltatom på rumfærgen
Alt det stof, der omgiver os til dagligt, består af tre slags elementarpartikler, nemlig up-kvarker, down-kvarker og elektroner. Atomkernen består af protoner og neutroner, der er bygget af de to slags kvarker, og kernen er omgivet af et antal elektroner. Men der eksisterer flere slags elementarpartikler end disse - f.eks. findes der seks forskellige slags kvarker.
Og nu er spørgsmålet, om der ikke kunne være atomkerne-lignende partikler, der også rummer strange-kvarker. At sådanne strangelets kan eksistere, blev teoretisk foreslået for næsten 40 år siden. Ifølge beregninger kan strangelets med mange kvarker faktisk være mere stabile end normale atomkerner. I så fald skulle man kunne finde strangelets i den kosmiske stråling.
Kompakte neutronstjerner kunne muligvis bestå af kvarkstof i stedet for neutroner, og så ville strangelets blive spredt i universet, når disse kvarkstjerner støder sammen - hvilket ifølge beregninger ville ske med jævne mellemrum.
\ Fakta
LÆS OGSÅ
Jagten på strangelets tog fart efter et eksperiment på en rumfærge i 1998. Her dukkede der nemlig en mystisk partikel op i et instrument. Partiklen opførte sig som et iltatom, men var langt tungere. Spørgsmålet var, om det var en ilt-lignende strangelet, der var blevet observeret. Siden da har der været flere indberetninger om strangelets, men de kan nu tilbagevises, fortæller Jes Madsen:
»Vi har ikke fundet noget, så det tyder på, at de tidligere påvisninger har været forkerte.«
Jagten fortsætter på rumstationen
Koncentrationen af strangelets fra kosmisk stråling ville være langt større på Månens overflade end på Jorden, idet Månen er geologisk inaktiv og ikke som Jorden har et beskyttende magnetfelt eller en atmosfære. Den amerikansk-danske forskergruppe har derfor anvendt en helt ny teknik til at eftersøge strangelets i prøver af månestøv bragt hjem til Jorden med Apollo 11 i 1969. Forskerne fandt ingen strangelets i det undersøgte masse- og ladningsinterval, hvilket strider mod flere teoretiske beregninger af deres hyppighed.
Eksperimentet, der støttes af U.S. Department of Energy samt Det Frie Forskningsråd/Natur og Univers, bliver videreført. Gruppen deltager også i det store kommende eksperiment til undersøgelse af kosmisk stråling fra den Internationale Rumstation, ISS, med instrumentet Alpha Magnetic Spectrometer, der forventes opsendt i 2010.
