Efter tre vandmiljøplaner og investeringer for milliarder i reduktion af kvælstofudledning ser forudsætningerne for gode iltforhold nu endelig bedre ud i de indre danske farvande - det fladvandede overgangsområde mellem Nordsøen og Østersøen.
Det positive budskab er resultatet af en ny ph.d.-afhandling.
Ph.d-afhandlingen, der er lavet af ph.d. Maren Lyngsgaard under et samarbejde mellem Københavns Universitet (KU) og Aarhus Universitet (AU), viser, at reduceringen af kvælstofudledning har virket, så der i dag er en større produktion af iltproducerende alger dybere i vandet, og at lys trænger længere ned gennem vandet i dag end for 23 år siden.
Det er de første gode tegn på, at farvandene omkring Danmark er på vej tilbage til en tilstand, der eksisterede, før landbrugets mangeårige udledning af kvælstoffer gjorde store områder af havbunden til livløse undervandssletter.
Forhåbentlig kommer det også til at betyde, at alt fra ålegræs til fisk og krabber snart vender tilbage til de iltfattige områder.
»Resultaterne viser, at vandmiljøplanerne og investeringerne har virket. Kvælstofniveauerne er faldet gennem de seneste 15 år, og det har ledt til en omfordeling af alger. Mindre kvælstof i vandet har givet relativt flere alger dybere nede i vandsøjlen, og samtidig er der forsvundet alger fra de øverste lag, hvilket betyder, at sollys nu kan trænge længere ned. Det er tegn på, at vi er på vej mod nogle betingelser, hvor liv igen kan vende tilbage til de iltfattige områder,« fortæller Maren Lyngsgaard.
Maren Lyngsgaards forskning er sket under vejledning af professor Katherine Richardson (KU) og professor Stiig Markager (AU).
Iltproduktion rykket dybere ned i havet
\ Fakta
Iltsvind opstår, når landbrugets kvælstofudledning får alger i havets øverste vandlag til at vokse ukontrolleret. For mange alger leder til en øget omsætning af de døde alger fra bakterier på havbunden. Bakterierne bruger ilt, når de fortærer døde alger.
Under sin ph.d. har Maren Lyngsgaard undersøgt data fra seks målestationer rundt om i de indre danske farvande.
På målestationerne er der to gange om måneden blevet målt fysiske såvel som biologiske parametre i forskellige dybder i de kystnære farvande.
Ved hjælp af disse målinger kunne Maren Lyngsgaard beregne algernes fordeling og fotosynteseaktivitet i forskellige havdybder for mere end 1.300 dage forskellige steder i Danmark. Dagene lå i perioden fra 1998 til 2012, hvor forskellige vandmiljøplaner til minimering af kvælstofudledningen blev sat i værk.
Maren Lyngsgaards resultater viser, at der er en tæt kobling mellem fordelingen af algernes fotosynteseaktivitet og mængden af kvælstof, der tilføres.
Denne omfordeling er ifølge Maren Lyngsgaard ny viden inden for miljøforskningen og giver ny indsigt i, hvordan vores økosystemer reagerer på forskellige niveauer af kvælstofudledning.
»Vandmiljøplanerne og andre tiltag til minimering af kvælstofudledning har altså fået rykket algernes iltproduktion fra de øverste lag i vandsøjlen og længere ned i dybden, hvor der er brug for ilten for at få gang i økosystemerne igen,« fortæller Maren Lyngsgaard.
Sollys når dybere ned
Samtidig med, at mængden af alger er formindsket i de øverste vandlag, er sollysets mulighed for at trænge ned gennem vandsøjlen også forbedret, da alger og andre partikler i for store mængder blokerer for solens stråler.
Sollyset er forudsætningen for, at der kan vokse flere både små og store alger i dybderne - alger som kan producere ilt og levere føde til forskellige former for dyreliv.
Derfor er det en altafgørende forudsætning for dyrelivets tilbagekomst, at sollyset nu trænger dybere ned i vandsøjlen.
Men selvom lyset nu trænger længere ned mod havbunden, er livet endnu ikke vendt tilbage til tidligere tilstand. Forudsætningerne er dog bedre nu, end de har været længe.
»Problemet er, at der er stadig findes depoter af næringssalte i havbunden, som frigives og holder fast i en fortsat ubalance i økosystemet. Men depoterne vil også forsvinde på et tidspunkt, og så kan tingene vende tilbage til en form for normaltilstand. Det, vi ser nu med algerne i vandsøjlen, er de første tegn på, at det er ved at ske,« forklarer Maren Lyngsgaard.
»Det ser ud til, at vi er på rette vej«
Professor Jacob Carstensen, der ligeledes er fra Institut for Bioscience ved Aarhus Universitet, forsker også i iltsvinds- og kvælstofsproblematikken, men han har ikke deltaget i Maren Lyngsgaards forskning.
Jacob Carstensen er enig i, at det så småt begynder at lysne for de danske farvande.
»Resultaterne er forårsaget af, at der i dag er færre næringsstoffer i vandet end tidligere, hvilket er godt for de alger, der lever dybere nede i vandsøjlen. Det, vi ser nu, kan være de første spæde tegn på mere generelle forbedringer, som vi har ventet på ville komme. Det ser ud til, at vi er på rette vej, når det angår vandmiljøet,« kommenterer Jacob Carstensen.
Forbedringer kan være lige om hjørnet
\ Fakta
Fra 1994 og til i dag har Danmark investeret milliarder i tre miljøplaner og andre tiltag, der har haft som mål at sænke kvælstofudledningen fra landbruget til de danske farvande. Selvom forskere har været overbeviste om, at tiltagene ville hjælpe på vandmiljøet, har de i mange år ledt forgæves efter lyspunkter, der peger i den retning. Hvert år udarbejder forskere en havrapport, der gør status over havmiljøet i de danske farvande. Denne status er baseret på målestationer overalt i de danske farvande. Rapporten strækker sig fra de mindste alger til store havpattedyr som marsvin, og hvert kapitel er skrevet af eksperter indenfor området ansat ved Bioscience, Aarhus Universitet. Den seneste rapport viser samlet set viser tegn på generelle forbedringer af havmiljøet.
Jacob Carstensen håber også på, at vi inden for de kommende år vil komme til at se markante forbedringer af økosystemerne i de indre danske farvande.
Han regner også med, at betingelserne langsomt er ved at være på plads for markante rekoloniseringer af plante- og dyreliv på havbunden.
»Mange steder har vi faktisk ikke set den stigning i eksempelvis mængden af ålegræs, som vi havde håbet på. Men så pludselig ser vi en voldsom genkomst som eksempelvis i Nibe-Gjøl Bredning, hvor ålegræsserne er vendt eksplosivt tilbage. Når tingene først begynder at ændre sig, har det en selvforstærkende effekt, der får begivenhederne til at ske meget hurtigt. Det, kan vi håbe på, ligger lige under overfladen andre steder i de danske farvande også,« siger Jacob Carstensen.
Kan gå årtier, før alt er godt igen
Jacob Carstensen fortæller dog også, at der er langt fra forbedringer i forholdene for alger i vandsøjlen og så til forbedringer, der vil gavne eksempelvis ålegræs, der gror på bunden af havet i lavvandsområder.
Bundforholdene har nemlig ændret sig meget med tilføringen af næringsstoffer, og store mængder dødt organisk materiale har ændret havbundens karakteristik og tæthed, hvilket gør det svært for forskellige havplanter at vokse der.
Det betyder, at selvom forholdene er ændret i vandsøjlen, så 'husker' havbunden stadig, og der kommer til at gå endnu flere år, før havbundens hukommelse er slettet, i forhold til hvor hurtigt man kan komme til at se ændringer i vandsøjlen.
»Det er svært at sige, hvor lange tidshorisonter vi arbejder med, før tiltagene slår igennem i sedimenterne og på havbunden. Der kan stadig godt gå årtier, før alt er tilbage til noget, som vi har set tidligere,« siger Jacob Carstensen.
