Brrr, hvor var maj regnfuld og kold.
Normalt plejer det sene forår ellers at brillere med masser af solskin og varme, men temperaturmålinger fra DMI viser, at det var den koldeste maj måned i 14 år.
Var det mon askeskyen fra den islandske vulkan, der spillede vejret et pus eller måske den globale opvarmning, der er aflyst? Det er nogle af de spørgsmål, som det kølige vejr fremprovokerer hos vores læsere.
Højtryk og lavtryk styrer vejret
Forklaringen er dog ikke så simpel, fortæller seniorklimatolog John Cappelen fra DMI.
Han pointerer, at der er et væld af faktorer, der har en betydning for, hvordan vejret arter sig.
\ Fakta
VIDSTE DU
Middeltemperaturen i maj 2010 lå på 9,4 grader Celsius for landet som helhed.
Det er 1,4 grader Celsius under normalen beregnet for perioden 1961-90.
Det er den koldeste maj i 14 år. Ikke siden maj 1996, der endte på 8,8 grader Celsius, har det været så koldt i en maj måned.
»Vejrsystemerne er styret af høj- og lavtryk, og nogle gange er det skruet sådan sammen, at varme pumper op over Danmark fra syd, mens der andre gange strømmer køligere luftmasser ned over os fra nordlige retninger. I maj måned var det så en køligere luft, der ramte os,« siger John Cappelen.
Èn faktor kan dog have spillet ind, nemlig at foråret afløser en usædvanlig kold vinter.
»I vinters havde vi en fastlåst tilstand i atmosfæren i vores del af verden, så der kom masser af kold luft ind over os og varm luft op over Grønland. Det afkølede havene omkring os, som isede til,« siger han.
Det kræver en del energi at varme havene op igen, som bliver tappet fra atmosfæren, forklarer han. Konsekvensen er lidt køligere vejr, hvilket dog først og fremmest har betydning for kystområderne. Jo længere ind på fastlandet, man kommer, des mindre betydning har det.
Ingen kobling til global opvarmning
De lavere temperaturer har altså ikke noget med drivhuseffekt at gøre.
\ Fakta
VIDSTE DU
Den varmeste maj var i 1889, der i gennemsnit var 13,8 grader Celsius varm.
»Den globale opvarmning fortsætter. Det er ikke noget, der stopper. Set over en årrække har der været en stigning i temperatur, men oven på den udvikling er der små lokale klimaudsving, der går op og ned, så man f.eks. kan få et koldt forår,« siger han.
Samlet set har foråret været normalt, for de lave temperaturer i maj måned bliver opvejet af højere temperaturer i marts og april måned.
Læsere, der er bekymret for, om den kolde maj er et forvarsel om en kold sommer kan godt slå koldt vand i blodet.
»Man kan ikke sige noget om, hvordan sommeren bliver. Den bliver varm eller kold afhængig af, hvordan lavtrykkene og højtrykkene placerer sig. I sidste ende er det trykforholdende, der bestemmer, fra hvilket verdenshjørne vinden kommer fra, og der er mange faktorer, der spiller ind på dem,« slutter John Cappelen.