Hvorfor søger insekter mod lys om natten? Forskere mener, at de har fundet svaret

Insekterne hvirvler rundt om udendørslamper og gadelys om aftenen i en klodset runddans.

Det strider mod al sund fornuft, for lyset er nærmest en slags fælde, og insekterne udmatter sig selv.

De kan brænde sig og ikke nå alt det, de ellers skal. De bringer sig selv i en sårbar situation, hvor de risikerer at blive ædt af flagermus eller andre dyr.

Hvorfor er møl og andre insekter så tiltrukket af lys?

Nu tror en forskergruppe, at de har fundet forklaringen. De har filmet 11 typer insekter i et laboratorium ved Imperial College London og i felten i Costa Rica.

Forskerne opdagede et tydeligt mønster. Insekterne vil egentlig slet ikke i nærheden af ​​lyset. De forsøger at vende ryggen til lyskilden. Det betyder, at de ender med at cirkle rundt og rundt.

Skiftede kurs og fløj på hovedet

Studiet er publiceret i tidsskriftet Nature Communications.

Højhastighedsvideoer af insekter, der svirrer omkring kunstige lyskilder, resulterede i en række interessante observationer.

Insekterne fløj sjældent direkte mod lyset eller stødte ind i det. De fløj derimod ofte i særlige baner rundt om det.

Insekter, der fløj lige under et lys, ændrede retning og begyndte at flyve opad, når lyskilden var bag dem. Så stoppede de op i luften.

Når lyskilden var direkte under dem, vred de gerne kroppen rundt, fløj med hovedet nedad og styrtede ned.

Insekterne forsøgte at holde ryggen vendt mod lyset, konstaterer forskerne. De kom ingen vegne, fordi de endte med at flyve i baner omkring lyskilden.

Himlen hjælper dem med at flyve ligeud

Grunden til, at insekter forsøger at vende ryggen til, er måske, at lyset fra himlen fortæller dem, hvad der er op og ned.

Før mennesker oplyste kloden, var himlen lysere end jorden, selv om natten.

Insekterne forsøger at vende ryggen til lyset, fordi de forsøger at flyve i forhold til jorden.

Men der opstår total forvirring omkring udendørslamperne. Hvad der tilsyneladende er op og ned, ændrer sig hele tiden i forhold til, hvor insektet befinder sig i forhold til lyskilden.

Ser de lyset som en udvej?

Der er tidligere gjort adskillige forsøg på at forklare, hvorfor insekter samler sig omkring kunstigt lys.

En teori lyder, at insekterne bruger Månen til at navigere. De forveksler lyskilderne med Månen og forsøger forgæves at navigere ud fra den.

Et andet forslag er, at insekter tiltrækkes af lyset, fordi lys i mørke kan være en vej ud af et trangt og mørkt sted. Men så skulle man tro, at insekterne fløj direkte mod lyset og ikke uden om det.

En del insekter bliver tiltrukket af varme og flammer, fordi de trives på steder, hvor der for nylig har været brand. Men det gælder ikke for de fleste insekter, desuden tiltrækkes de også af kolde LED-lys.

Det skriver tre af forskerne bag det nye studie i en artikel i The Conversation.

»En anden forklaring«

Arne Follestad, som er forsker ved Norsk Institut for Naturforskning (NINA), har tidligere skrevet en rapport om, hvordan lysforurening påvirker alt fra pattedyr til insekter.

I rapporten refererer Arne Follestad til månehypotesen for at forklare insekternes adfærd.

Teorien går ud på, at insektet forsøger at have månen i en bestemt vinkel i forhold til kroppen. Når insektet nærmer sig en kunstig lyskilde om natten, forsøger det at bevare vinklen, og så ender insektet med at flyve mod lyskilden i en spiral.

Arne Follestad fortæller, at det nye studie har en anden forklaring på fænomenet.

»Forskerne så, at insekterne flyver på skrå i forhold til lyskilden, men det gør de ved at vende ryggen til. Det er den nye detalje, de nu har set.«

Arne Follestad fortæller, at han ikke helt kan se, at det udelukker månehypotesen, da begge forklaringer vil resultere i lignende adfærd.

Han tilføjer desuden, at han ikke har læst hele studiet grundigt igennem.

Forskerne bag det nye studie mener imidlertid ikke, at datamængden passer med månehypotesen, fordi insekterne ikke flyver i den type spiral, som man ellers ville forvente ud fra dette forslag.

Månehypotesen kan, påpeger de, heller ikke forklare, hvorfor insekter pludselig stopper i luften eller begynder at flyve på hovedet.

Kan bidrage til at finde de rigtige tiltag

Arne Follestad, som kalder den nye forklaring interessant, siger, at forskningen fokuserer på et vigtigt emne.

»De finder en anden forklaring, end man har gjort før. Det kan være vigtigt for at finde gode og effektive tiltag til at begrænse den skadelige effekt af kunstige lyskilder.«

Afskærmning af lyskilderne er et eksempel på et tiltag, der kan begrænse konsekvenserne, siger Arne Follestad.

Vi kan også undersøge, om lysets højde, retning og farve kan reducere indvirkningen.

Hvis man slukker lyset i en vis tid, kan insekter undslippe og flyve udenom. Brugen af ​​bevægelsessensorer er et muligt tiltag.

Lys er et stort og omfattende problem

Det er ikke kun insekter, der er påvirket af kunstigt lys om natten.

Fugle tiltrækkes af lys, for eksempel fra olieplatforme, siger Arne Follestad.

En del vandrende fiskeyngelarter svømmer ikke, hvor vandet er oplyst i floden. Små gnavere forsøger at undgå at blive set af rovdyr, og skildpaddeunger bevæger sig ud på en oplyst vej i stedet for ud i havet.

»Jeg blev simpelthen chokeret over at opdage, hvor omfattende og store problemer lys forårsager for de fleste arter,« siger Arne Follestad.

Hvorfor flyver natsværmere ind ad vinduet?

Forskerne bag det nye studie har ikke set på, hvordan insekter forholder sig til kunstigt lys om natten over større afstande, påpeger Arne Follestad.

Forskerne skriver også selv, at andre mekanismer kan bidrage til, at insekter tiltrækkes af lys over større afstande.

Det kan det være, at insekter faktisk ikke bliver tiltrukket af lyset, men at lyset kun fanger insekter, der tilfældigvis flyver forbi.

»Men hvorfor kan et åbent vindue og indvendigt lys i et hus føre til, at mange natsværmere bevæger ind i huset?,« spørger Arne Follestad.

Den nye forskning har ikke svaret på det hele, siger Arne Follestad.

»I tilfældet med huset er det nok mere, at insekterne bliver tiltrukket mere direkte af lyset.«

©Forskning.no. Oversat af Stephanie Lammers-Clark. Læs den oprindelige artikel her.