Månen rejser sig over en strand på en varm sommeraften. Dens blege lys lokker tusindvis af skildpaddeunger frem af sandet.
Skildpadderne er på vej mod havet, mens millioner af møl og ildfluer danser som lysende pletter i det lune nattemørke for at begynde den komplekse proces med at finde en mage.
Disse dyrs – og mange andres - natlige adfærd udviklede sig til at drage fordel af nattens mørke, men i dag er de stadig mere truet af en stigende mængde kunstig belysning.
Kunstigt lys om natten (som eksempelvis gadelys) tilslører de naturlige lyscyklusser. Lyset slører overgangen fra dag til nat og kan dæmpe Månens naturlige cyklus.
En af de hurtigst voksende globale forureningskilder
Vi har i stigende grad indset, at det har dramatiske fysiologiske og adfærdsmæssige konsekvenser, såsom hormonforandringer associeret med dag-nat-cyklussen hos visse arter og deres sæsonbestemte reproduktion samt ændring af timingen af daglige aktiviteter som søvn, fødesøgning eller parring.
Den stigende intensitet og spredning af kunstigt lys om natten (estimater lyder på to til seks procent om året) gør det til én af de hurtigst voksende globale forureningskilder.
Det kunstige lys er associeret med forandringer i strukturen i dyresamfund og fald i biodiversiteten.
Sådan bliver dyr påvirket af kunstig belysning
Lys om natten kan både tiltrække og drive dyrene væk.
Dyr, der lever i bymiljøer, bliver ofte tiltrukket af kunstigt lys. Skildpadder kan vende sig fra sikkerheden i havet og begive sig længere op land, hvor de kan blive kørt over af biler eller drukne i en swimmingpool.
Tusindvis af møl og andre hvirvelløse dyr bliver fanget og desorienterede af lyset i byerne, indtil de falder til jorden eller dør uden nogensinde at finde en mage.
Ildfluehunner producerer selvlysende signaler for at tiltrække hannerne, men hunnernes lys kan ikke konkurrere med gadebelysningen, så de risikerer ikke at formere sig.
Millionvis af fugle kommer til skade eller dør
Hvert år anslås det, at millionvis af fugle kommer til skade eller dør, fordi de er fanget i strålerne fra skarpt bylys.
De bliver desorienterede og hamrer ind i stærkt oplyste strukturer eller bliver trukket væk fra deres naturlige migrationsruter ind i bymiljøer med begrænsede ressourcer og føde og flere rovdyr.
Andre dyr, som flagermus og små pattedyr, viger væk fra lyset eller undgår det helt. Det reducerer de levesteder og ressourcer, der er nødvendige, for at de er i stand til at leve og reproducere.
For disse arter er gadebelysningen en form for destruktion af deres levesteder, men det er et lys snarere end en vej (eller måske begge dele), som skærer gennem det mørke, der er nødvendigt i deres naturlige levested.
Ingen anden mulighed
I modsætning til mennesker, der kan tage hjem og blokere lyset, har dyrelivet ingen anden mulighed end at finde et andet sted at tage hen.
For nogle arter er lyset om natten dog en fordel. Arter, der typisk kun er aktive om dagen, kan forlænge tiden, de kan søge efter føde.
Nataktive edderkopper og gekkoer frekventerer områder med lys, fordi de kan spise de mange insekter, lyset tiltrækker. Men selvom det ser ud, som om lyset er til gavn for disse arter, betyder det ikke, at der ikke er skjulte omkostninger.
Forskning i insekter og edderkopper indikerer, at eksponering for lys om natten kan påvirke immunfunktionen og sundheden samt ændre deres vækst, udvikling og antallet af afkom.
\ Om Forskerzonen
Denne artikel er en del af Videnskab.dk’s Forskerzonen, hvor forskerne selv formidler deres forskning, viden og holdninger til et bredt publikum – med hjælp fra redaktionen.
Forskerzonen bliver udgivet takket være støtte fra vores partnere: Lundbeckfonden, Aalborg Universitet, Roskilde Universitet, Syddansk Universitet & Region H.
Forskerzonens redaktion prioriterer indholdet og styrer de redaktionelle processer, uafhængigt af partnerne. Læs mere om Forskerzonens mål, visioner og retningslinjer her.
Hvad kan vi gøre?
Der er eksempler fra den virkelige verden på effektive afbødningsstrategier. I Florida bruger mange bystrande ravfarvede lys (som er mindre attraktive for skildpadder), og gadelyset bliver slukket i den periode, hvor skildpadderne er i deres reder.
På Philip Island, som er en del af delstaten Victoria i Australien, der er hjemsted for flere end én million tyndhalede skråper, er mange nye gadebelysninger også ravfarvede. Og de slukkes langs kendte migrationsruter, mens fuglene flyver fra reden, for at reducere dødsfald.
I New York danner Tribute in Light to lodrette kolonner af lys bestående af 88 projektører placeret ved siden af det sted, hvor World Trade Center stod indtil 2001, til minde om angrebene den 11. september.
De lodrette lyskegler, som kan ses næsten 100 kilometer væk, er slukket i 20-minutters intervaller, for at desorienterede fugle (og flagermus) igen kan finde vej og for at reducere, at strukturen tiltrækker migrerende dyr.
Endnu en global biodiversitetskrise
I alle tilfælde har disse strategier reduceret natbelysningens effekter og reddet utallige dyreliv, men selvom disse målrettede foranstaltninger er effektive, løser de ikke, hvad risikerer at blive endnu en global biodiversitetskrise.
Mange lande har udendørs belysningsstandarder, og der er skrevet flere uafhængige retningslinjer, men de kan ikke altid håndhæves og er ofte åbne for fortolkning.
Der er ting, vi hver især kan gøre for at hjælpe:
- Gør mørket til normen: Brug kun belysning i berænsede områder og til et formål.
- Omfavn teknologi: Brug sensorer og lysdæmpere til at styre lysets frekvens og intensitet.
- Overvej placeringen nøje: Hold lyset tæt på jorden, afskærm lyset bagtil, og sørg for, at direkte lys ikke skinner opad.
- Respekter lysspektret: Vælg lys med lav intensitet, der begrænser de blå, violette og ultraviolette bølgelængder. Dyrelivet er mindre følsomt over for rødt, orange og ravgult lys.
- Undgå genskin: Vælg en ikke-reflekterende finish til dit hjem. Det reducerer indirekte lys, tilbagekastet fra en blank overflade og det spredte lys, der bidrager til lys i himlen.
På en måde er lysforureningen relativt let at korrigere. Vi kan simpelthen undlade at tænde lyset og lade natten være mørk og tæt, kun oplyst naturligt af måneskin.
Vi ændrer miljøet katastrofalt for mange andre arter
Logistisk set er det for det meste ikke muligt, da lys bruges til gavn for mennesker, som ofte ikke er meget for at undvære det.
Men mens kunstigt lys giver os mulighed for at udnytte natten til arbejde, fritid og leg, ændrer vi katastrofalt miljøet for mange andre arter.
Hvis vi helst ikke vil slukke helt for lyset, er der andre tilgange, som kan hjælpe med at afbøde effekterne. Vi kan begrænse antallet af lyskilder samt reducere deres intensitet og den tid, de er tændt.
Vi kan muligvis ændre deres farve. Ikke alle dyrearter er lige følsomme over for forskellige lysfarver, og forskning indikerer, at visse farver (ravfarvede og røde) er mindre skadelige end det blålige hvide lys, der er det almindelige rundtom i verden.
Denne artikel er oprindeligt publiceret hos The Conversation og er oversat af Stephanie Lammers-Clark.
\ Læs mere
