Når bordet er beskidt, er det ren rutine at gøre en klud våd, vride den en gang og så tørre bordet af med den fugtige klud. Vi ved, at en våd klud fungerer meget bedre end en tør, når det gælder om at fjerne snavset.
Det har vores læser Heidi Omme undret sig over. Hun spørger:
»Hvordan fungerer vand, når det opløser skidt - og hvorfor er en fugtig klud mere effektiv, når man skal tørre køkkenbordet af?«
Det spørgsmål skal der en kemiker til at besvare, så vi sender det videre til professor Birgit Schiøtt, der leder Institut for Kemi på Aarhus Universitet. Hun ved nemlig en masse om vand og dette kemiske stofs særlige egenskaber.
»En del af forklaringen er, at skidtet bliver optaget i væsken. Vandet hænger fast på karkluden, og når kluden for eksempel kommer i kontakt med mel, så bliver melpartiklerne omsluttet af vandet og følger med kluden,« forklarer Birgit Schiøtt.
Melet opløses ikke i vandet, men indkapsles så at sige i det - det, man med et fint ord kalder, at melet 'opslæmmes'. De findelte kornpartikler eksisterer med andre ord stadig, blot med vand omkring sig.
Polære molekyler tiltrækker hinanden
Vand kan dog også fungere som opløsningsmiddel, og så er det noget andet, der foregår. Det har at gøre med elektriske ladninger.
»Vand er polært, hvilket vil sige, at molekylet har en ende, der er positivt ladet, og en ende, der er negativt ladet. Og vand er et godt opløsningsmiddel i forhold til andre polære molekyler,« siger Birgit Schiøtt.
Almindelig køkkensalt - natriumklorid - opløses nemt i vand, fordi saltkrystaller består af positivt ladede natrium-ioner og negativt ladede klor-ioner. I vand hægter den positive del af vandmolekylerne sig på de negativt ladede klor-ioner, mens den negative del af vandet forbinder sig til natrium-ionerne. På den måde bliver saltet opløst i ioner omgivet af vandmolekyler.
Sukker er også et eksempel på et polært stof, hvor de elektriske ladninger ikke er helt jævnt fordelt i molekylet. Vandmolekyler vil arrangere sig rundt om hvert sukkermolekyle i forhold til den elektriske ladning, og på den måde bliver de enkelte sukkermolekyler i sukkerkrystallerne isoleret - sukkeret opløses i vandet.
Vandmolekyler vil også rigtig gerne hænge sammen med andre vandmolekyler, og det er derfor, man kan opleve, at en fugtig klud er bedre til at opsuge vand end en tør. Det vand, der skal tørres op, vil hellere binde sig til vandet på en fugtig klud end til stoffet i den tørre klud.
Olie kræver sæbe
Stoffer som salt og sukker følger altså gerne med, når de kommer i kontakt med en våd klud. Værre er det med upolære stoffer som for eksempel olie. Her skal der en form for sæbe til, fortæller Birgit Schiøtt:
»Vand kan ikke opløse olie, for det er ikke polært. Men så kan man bruge lidt sæbe - eksempelvis en dråbe opvaskemiddel - på kluden. Sæbe har den egenskab, at det er polært i den ene ende og upolært i den anden. Den polære del forbinder sig til vandet, og den upolære til olien. På den måde kan kluden få olien med op.«
Når en våd klud er mere effektiv end en tør, når der skal gøres rent, er det altså dels fordi partikler kan blive optaget i vandet, og dels fordi vand er et glimrende opløsningsmiddel, når det gælder polære stoffer.
Vi sender Heidi Omme en T-shirt som tak for spørgsmålet. Spørgekassen er stadig åben - videnskabelige spørgsmål kan sendes til sv@videnskab.dk.
Hvis du ikke selv brænder inde med et godt spørgsmål, men til gengæld brænder efter at eje vores flotte T-shirt, kan du selv erhverve dig den her.
