Det er ikke småting halvspækhuggeren ‘Kina’ kan høre. Faktisk er hun noget nær genial til at skelne detaljer fra hinanden.
Det opdagede Paul Nachtigall, der er direktør for Marine Mammal Research Program på Hawai’i Institute of Marine Biology, da han testede hvalens evne til at skelne tykkelsen af aluminiumscylindre.
»Hun var en helt fremragende sonar,« siger Paul Nachtigall.
Han laver forsøgene for at få en bedre grundlæggende forståelse af hvalers hørelse. Paul Nachtigall arbejder ikke for et specifikt anvendelsesformål, men ser derimod mere grundvidenskabeligt på forsøgene.
»Når vi forstår, hvordan lyd bearbejdes i hjernen, hjælper det alle; fra mennesker der ekkolokaliserer til folk der laver høreapparater og folk der er bekymrede over for meget larm i havet,« siger han. Han mener, at anvendelsen kommer efterhånden som viden bliver skabt.
Hvalen kan se forskelle på 0,06 mm
Han lavede forsøg med halvspækhuggeren, der gik ud på at lade Kina bruge sin ekkolokalisering, dvs. udnytte ekkoet af sine klik, til at høre, om der var en cylinder med standard tykkelse vægge foran hende.
Hvis det var standarden, der var i vandet, skulle hun svømme hen og trykke på en svarknap. Hvis cylinderen derimod havde en vægtykkelse, der var større eller mindre end standarden, skulle hun bare blive, hvor hun var.
Halvspækhuggeren klarede opgaven til topkarakter. »Hun havde altid ret,« fortæller Paul Nachtigall.
\ Fakta
HALVSPÆKHUGGEREN
Halvspækhuggeren er det tredjestørste medlem af delfinfamilien.
Den minder, som navnet antyder, om spækhuggeren, både i udseende og måden den jager på. Men de to er ikke nært beslægtede.
Halvspækhuggere kan blive op til 6 meter lange, hunner dog kun 4,5 meter og de vejer normalt omkring 700 kg.
Igennem forskellige forsøg fandt han ud af, at halvspækhuggeren kunne høre forskelle på blot 0,06 mm. Det er den fineste evne til at skelne, som kendes for nogen hvaler. Delfiner, som ellers også anses som gode, kan til sammenligning kun skelne forskelle på 0,2 mm.
Kalibrerer selv ingeniørerne
Halvspækhuggerens evne var selv det fineste maskineri overlegen.
»Selv hvis en af cylindrene var forkert, så fortalte hun os det,« siger Paul Nachtigall. Det oplevede han på et tidspunkt, da de havde fået en ny sending cylindre. Da han præsenterede den nye standard for hende, kunne hun se forskel på den i forhold til den normale standard, selvom de burde være helt ens.
Da Paul og hans hold fik undersøgt cylindrene nærmere, viste det sig, at de var svagt kegleformede, så den ene ende var en anelse tykkere end normalt.
»Forskellen var ikke andet end 1/2000 af en tomme,« fortæller Paul Nachtigall. Halvspækhuggeren kunne altså høre en forskel, der var mindre end tykkelsen på et hår.
»Hun kalibrerede ingeniørerne,« fastlår han.
Evnen forsvinder med hørelsen
Halvspækhuggeren er desværre ikke længere så god til at skelne cylindrenes tykkelse. Med alderen har hun nemlig, ligesom det sker for os mennesker, mistet sin højfrekvente hørelse.
»Når man ekkolokaliserer betyder det, at man også mister sin evne til at høre de små fine forskelle,« siger Paul Nachtigall.
\ Fakta
LÆS OGSÅ
Han befinder sig i øjeblikket på Fjord&Bælt i Kerteminde, hvor han er gæsteprofessor ved Marinbiologisk Forskningscenter. Her deler han kontor med ph.d.-studerende Meike Linnenschmidt, som forklarer, at det hænger sammen med bølgelængden af dyrets ekkolokalisering:
»Jo højere frekvens lyd udsendes med, jo kortere er bølgerne. Hvis vi mennesker skulle bruge lyd til at se på cylindrene, ville vi producere en lang lavfrekvent bølge. Den kan nærmest ramme ved siden af eller kun lige røre cylinderen. Så vi vil ikke få noget reelt billede af cylinderen. Når man derimod kommer med en meget kort bølge, kan man lave meget fine diskriminationer og dermed se alle detaljerne.«
Marsvin har måske også evnen
Hun viser en cylinder og joker samtidig med, at vi ikke må tabe den. Hvis den får den mindste ridse eller bule kan marsvinene, som hun arbejder med, høre det.
»Det ændrer hele frekvens-spektrummet for cylinderen. Og så kan marsvinet genkende den på det lille bitte mærke,« siger Meike Linnenschmidt.
Så det ser ud til, at også marsvinene har en god evne til at se de små detaljer. Hvor gode de er, ved man ikke endnu.
Meike Linnenschmidt tror og håber, at de vil være ligeså gode som halvspækhuggeren. Hvis hun får tid i sit ph.d.-projekt, er det derfor noget hun gerne vil undersøge.
Hvis muligheden byder sig, er der på Fjord&Bælt det perfekte dyr at teste: den 3-årige Frigg vil som det yngste medlem af den lille flok have den skarpeste hørelse af centrets fire marsvin. Så hvis nogen skal kunne høre de fine små detaljer er det Frigg.