Slutningen af 2019 og begyndelsen af 2020 blev en voldsom omgang for den australske natur.
Gigantiske naturarealer blev brændt af i et inferno af ild, og milliarder af dyr døde. Brandmænd med helikoptere og fly var magtesløse, og forskræmte koalaer forsøgte forgæves at flygte fra flammerne.
De voldsomme billeder i nyhederne af ild og døde dyr brændte sig fast på nethinden hos mange danskere, blandt andre hos vores læser Kenneth, som derfor har skrevet ind til Spørg Videnskaben:
»Hvad sker der med de her områder, hvor træerne er brændt ned? Kan træerne komme sig oven på en brand, eller er alt dødt, så skovene bliver omdannet til græsarealer, efter brandene er blevet slukket?,« skriver Kenneth bekymret i sin e-mail til os her på redaktionen.
\ Forskere forudså skovbrænde
I 2008 udkom et videnskabeligt arbejde om klimaforandringerne og risikoen for større naturbrande i Australien.
I det videnskabelige arbejde skrev forskerne, at:
Projekteringerne angående risikoen for naturbrande antyder, at brandsæsonerne vil begynde tidligere, slutte senere og generelt være mere intense. Denne effekt vil forøges over tid, men skulle ikke være direkte målbar før 2020.
Klimaforandringer er den virkelige grund til bekymring
Vi har taget fat i professor og centerleder Jens-Christian Svenning fra Institut for Bioscience ved Aarhus Universitet for at få hans bud på, hvordan fremtiden ser ud for de nedbrændte områder i Australien.
Jens-Christian Svenning forsker i biodiversitet og har sammen med sine internationale kollegaer og også kollegaer fra Australien drøftet situationen i koalaens land.
Men Jens-Christian Svenning er faktisk ikke så bekymret for naturbrandene i sig selv, men noget helt andet.
»Naturbrande har altid været en del af den naturlige cyklus i Australien. De forekommer jævnligt, og en stor del af både de australske dyr, planter og træer er tilpasset brandene. Vi skal være mere bekymrede for baggrunden for de naturbrande, som i år har været voldsommere end normalt, nemlig klimaforandringerne,« siger Jens-Christian Svenning.
Alt peger på øget risiko for brand
I den anden ende af Danmark på Institut for Geoscience og Naturforvaltning ved Københavns Universitet sidder seniorforsker Vivian Kvist Johannsen.
Hun forsker i træer og skoves tilstand, og hun er helt enig med Jens-Christian Svenning i, at problemet ikke er skovbrandene i sig selv, men de ændringer i klimaet, som Australien har oplevet de seneste årtier.
Vivian Kvist Johannsen har kastet et blik på en rapport fra 2018 over ændringer i det australske klima de seneste 100 år, og den taler sit tydelige og skræmmende sprog:
Det bliver kun værre og værre.
»Temperaturen er steget, pH i vandet er faldet, nedbørsmængden er faldet. Der står øget risiko for brand printet ud over alt på den her rapport. Brandene har været der altid, og historisk har man sågar givet dem navne, som vi kender det fra orkaner i vores del af verden, men forskellen er, at de nu opstår steder, der tidligere har været forskånet for dem og derfor ikke er forberedt,« siger Vivian Kvist Johannsen.
LÆS OGSÅ: Voldsomme skovbrande i Amazonas kan spottes fra rummet: Se udviklingen her
Eukalyptustræer er næsten ligeglade med ildebrand
Jens-Christian Svenning fortæller, at rigtig meget af den natur, som netop er blevet brændt af under den australske tørke og varme, på forskellige måder er udviklet til at modstå flammernes hærgen.
Tag som eksempel eukalyptustræet.
Eukalyptustræet kan brænde næsten helt ned til grunden, men alligevel ikke dø helt.
Det har nemlig dybtliggende knopper, og hvis de ikke futter helt af, kan træerne igen skyde fra de dybtliggende knopper og på den måde vokse igen, allerede få uger efter at branden er slukket.
»Det er en overlevelsesstrategi, som mange træer og buske benytter sig af. Derfor vil vi meget hurtigt se, at naturområderne begynder at komme sig. De vil ikke ligge øde hen i flere måneder eller år,« forklarer Jens-Christian Svenning.
Det er en fordel at være brandtolerant
Faktisk er det ifølge Jens-Christian Svenning sådan, at mange træer og buske har udviklet en overlevelsesstrategi, hvor de promoverer ildebrande.
Idet de selv kan overleve ildebrandene, er det en fordel for dem, at der en gang imellem kommer lidt flammer og rydder de konkurrenter, som ikke har udviklet et forsvar mod ilden, af vejen.
Smart, ikke sandt?
Den måde, som mange planter og træer promoverer ildebrande på, er blandt andet ved at opbygge store mængder døde og tørre blade i skovbunden. Bladene er letantændelige, og så skal der bare en lille gnist til, før flammerne fjerner alle de brandfølsomme konkurrenter.
LÆS OGSÅ: Sådan afgør forskerne, om klimaforandringer er skyld i ekstreme vejrfænomener
Eukalyptustræer gør luften letantændelig
Træer som eukalyptustræer har endda olier i bladene, som gør luften omkring dem relativt letantændelig.
»Selv dyrene er tilpasset ildebrandene, og rigtig mange af dem gemmer sig i vombathuler under jorden og kommer først frem, når ilden er død,« siger Jens-Christian Svenning.
Vivian Kvist Johannsen er fuldstændig enig.
»Økosystemet som helhed er forberedt og tilpasset til det her, og nogle økosystemer er det mere end andre. Men de klimaforandringer, vi ser, med lavere nedbør og højere temperaturer udfordrer nogle af økosystemerne, som kan få det sværere ved at komme igennem de store ildebrande,« siger hun.
Faktisk er problemet ikke isoleret til Australien, men det gælder i hele verden.
Vivian Kvist Johannsen peger på Sverige, der i 2018 oplevede nogle voldsomme brande, som formentlig også kan relateres til klimaforandringerne.
»Men når vi kigger på globalt plan, opstår der ikke flere brande nu end normalt. Vi kan bare se, at de områder, hvor brandene opstår, flytter sig. Formentlig fra steder, hvor man har lært at håndtere brandene, til nye steder, der bliver tørre og varmere, og hvor de folk, som bor der, stadig skal vænne sig til, at det er en reel risiko,« siger hun.
Brandmænd kæmpede for at redde sjældent fyrretræ
Vi skal ifølge Jens-Christian Svenning og Vivian Kvist Johannsen altså ikke som udgangspunkt begræde ildebrandene, fordi de i vid udstrækning udgør en del af fundamentet for, at Australiens fantastiske natur ser ud, som den gør.
Der er dog omstændigheder, som kan gøre ildebrandene katastrofale. Det gælder blandt andet, når de rammer områder med alvorligt truede dyre- eller plantearter, som ikke er tilpasset de ekstreme omstændigheder.
Under de brande, som i december og januar hærgede Australien, blev nogle slugter i New South Wales ramt af flammerne, og i de slugter lever det ekstremt sjældne wollemi-nåletræ.
Wollemi-nåletræet blev faktisk anset for at være uddødt, indtil en botaniker fandt nogle få eksemplarer af det i Wollemi Nationalpark i New South Wales i 1994.
Nationalparken blev ramt af naturbrandene i år, og der blev indsat en sand militæraktion for at redde træerne fra flammerne.
»I dagevis sprøjtede brandmænd vand på jorden omkring træerne, for at flammerne ikke skulle nå dem. Det er risikoen ved de her brande – at de kan komme til at tage nogle sjældne dyre- og plantearter med sig,« forklarer Jens-Christian Svenning.
\ Spørg Videnskaben
Her kan du stille et spørgsmål til forskerne om alt fra prutter og sure tæer til nanorobotter og livets oprindelse.
Du kan spørge om alt – men vi elsker især de lidt skøre spørgsmål, der er opstået på baggrund af en nysgerrig undren.
Vi vælger de bedste spørgsmål og kvitterer med en Videnskab.dk-T-shirt.
Send dit spørgsmål til: sv@videnskab.dk
Australiens natur så meget anderledes ud i fortiden
Wollami-nåletræet er ikke ret modstandsdygtigt over for ild og er på den måde et eksempel på en del af den australske natur, som ikke har det så godt med flammerne.
For millioner af år siden var Australien meget mere fugtigt, end kontinentet er i dag, og det betød, at artssammensætningen af blandt andet træer og planter dengang var meget anderledes.
De arter, som trivedes dengang, er i dag fordrevet til områder, som ikke er knastørre, herunder særligt områder på østkysten samt Tasmanien.
Når områder med den type vegetation bliver ramt, er det ikke sikkert, at det, som vokser op efter en ildebrand, er det samme som det, der var der før.
»Når klimaet ændrer sig, og der kommer ildebrande i områder, hvor brandene ikke naturligt har forekommet i meget lang tid, kommer brandfølsomme arter i skudzonen. De bliver presset ud af den australske biodiversitet af arter, som bedre kan tåle tørke, varme og ild,« siger Jens-Christian Svenning.
LÆS OGSÅ: Nogle siger, at Australien har set værre brande før. Men de misser disse vigtige kendsgerninger
Arter vil have forskellige frekvenser af ildebrande
Det skal også pointeres, at ikke alle de brandtolerante arter er lige begejstrede for den type brande, som vi netop har set.
Nogle foretrækker hyppige, men små, brande, mens andre bare gerne vil have én stor brand hvert 50. år.
I takt med at klimaforandringerne promoverer store og også hyppigere brande, vil nogle brandtolerante arter klare sig bedre end andre, og de vil på sigt komme til at dominere den australske natur.
»Vi vil forvente, at nogle arter kommer til at gå frem, mens det vil gå tilbage for andre. Så er der også nogle, som det vil være katastrofalt for, at der kommer flere voldsomme ildebrande,« fortæller Jens-Christian Svenning.
Kan tage alt fra et par måneder til 100 år at genetablere et naturområde
Kigger vi på den tidshorisont, som det vil tage at få genetableret de naturområder, som er blevet futtet af, kan det tage alt fra et par måneder til 100 år, før tingene ligner sig selv igen.
Naturområder, der er præget af brandtolerante buske, vil hurtigt blive genetableret, og der vil man ikke kunne finde mange rester efter de voldsomme ildebrande bare om få år.
Taler vi til gengæld om store skove, tager det selvfølgelig lang tid for et træ at vokse sig stort igen, og så taler vi om en tidsramme på 30 til 100 år eller endnu længere tid.
For dyrenes vedkommende er deres muligheder for at få genoprettet bestanden lokalt helt afhængigt af, om de er specialister eller generalister.
Generalisterne er de arter, som ofte er tilpasset til et liv, hvor flammerne er en del af præmisserne. De finder den føde, som nu engang er der, og så producerer de mange unger. Det gælder eksempelvis forskellige mus og småpungdyr.
LÆS OGSÅ: IPCC: Klima-forandringer giver sult og sygdom om få årtier
Koalaerne rammes hårdt af ildebrande
Specialisterne inkluderer blandt andre koalaerne, og det ser alt andet lige lidt mørkere ud for deres fremtid.
Koalaer spiser kun blade fra specifikke arter af eukalyptustræer, og hvis det tager årtier for træerne at vokse sig store igen, kommer der til at gå lang tid, før en bestand af koalaer i et givent område kan blive genetableret.
»Koalaer er i den følsomme ende, fordi de er knyttet til nogle bestemte træarter og desuden kræver træer af en betydelig størrelse,« siger Jens-Christian Svenning.
Ildebrandene bliver kun værre i fremtiden
Det store spørgsmål er så: Hvad nu?
Hvad kommer der til at ske i fremtiden, og kan australierne gøre noget for at forhindre de store ildebrande i at opstå?
Jens-Christian Svenning og Vivian Kvist Johannsen tror desværre, at det, vi har set i år, kun er en forsmag på, hvad kontinentet på den anden side af Jorden har i vente.
Klimaforandringer kommer til at skabe ideelle betingelser for naturbrande i fremtiden, og de brande bliver kun voldsommere, mere omfangsrige og kommer til at ske i områder, der ellers har været forskånet.
»Australierne er nødt til at overveje, hvordan de forvalter arealer og naturen, så de kan mindske risikoen for store katastrofer,« siger Vivian Kvist Johannsen.
LÆS OGSÅ: Hvordan finder vi ud af, hvordan dyr og planter vil reagere på den globale opvarmning?
Ildebrande kan forhindre store ildebrande
Jens-Christian Svenning ser to mulige måder, som australierne kan komme ilden i forkøbet og dermed reducere alvorsgraden af kommende naturbrande.
»Naturbrande skal bruge specielt én ting, og det er tør biomasse i form af tørre kviste og blade til at komme i gang. Vil man forhindre brandene i at opstå og blive voldsomme, skal man forhindre ophobningen af store mængder dødt plantemateriale i skovbunden og busklaget,« forklarer han.
Den ene måde at gøre det på er ved jævnligt selv at stifte små, kontrollerede brande, som tager sig af de tørre blade hen ad vejen. Eukalyptusskove ophober som eksempel store mængder døde blade i skovbunden, og jo flere døde blade der er, des større kan en brand blive.
Bliver de futtet af hvert eneste år, kan der ikke ophobes nok til at skabe de helt store katastrofer.
»Det gør man blandt andet i Californien, der også har problemer med et tørt klima og naturbrande. Blandt andet administreres en del skovarealer af indfødte, som sørger for forebyggende afbrændinger, inden det løber løbsk,« siger Vivian Kvist Johannsen.
Store dyr kan tage sig af det brandfarlige materiale
Den anden mulighed er at sørge for, at der er store planteædere til stede i naturen.
»Ildebrandene og de store dyr kæmper reelt set om vegetationen, og jo mere dyrene spiser, des mindre er der til at lave store ildebrande. Derfor var det også en smule paradoksalt, at man i Australien for nylig besluttede at skyde 10.000 dromedarer, der jo er planteædere, på samme tid som de her brande hærgede,« forklarer Jens-Christian Svenning.
Skal Australien have en bestand af vilde elefanter?
En australsk naturbrandsforsker har ifølge Jens-Christian Svenning udtalt, at Australien godt kunne bruge en solid bestand af vilde elefanter til at tage sig af meget den biomasse, som ender med at skabe problemer.
Det kommer nok ikke til at ske, men Jens-Christian Svenning mener, at perspektivet alligevel er interessant.
»Man kan godt spekulere i at fremme eller endda introducere bestande af eksempelvis dromedarer i nogle af de områder, hvor naturbrandene skaber de største problemer,« siger han.
LÆS OGSÅ: Forskere: Sådan ændrer du vaner og sænker energiforbruget i dit hjem
Mennesker slog store pattedyr ihjel og skabte de store ildebrande
Et interessant perspektiv i den sammenhæng er, at Australien faktisk engang var hjemsted for en masse store planteædere, herunder kæmpevombatter og kæmpekænguruer.
I et studie i Science i 2012 undersøgte forskere, hvordan sammensætningen af træer og dyr så ud i den australske fortid. Det gjorde de ved at kigge på borekerner, som gik ned gennem de forskellige jordlag.
I borekernerne kunne de se, at den australske natur i Queensland for 130.000 til 41.000 år siden var præget af store planteædere, en blanding af tørkefølsomme og tørketolerante træer samt mindre naturbrande.
For 41.000 år siden ændrede alting sig dog, sandsynligvis fordi de store dyr blev udryddet af Australiens tidlige folk.
Brandene blev voldsommere, og de brandfølsomme træer forsvandt.
»Det er en interessant case på det med de store planteædere, fordi vi kan se, at netop de store planteædere kan være med til at holde ildebrandene nede,« siger Jens-Christian Svenning.
Vi håber, at Kenneth i et vist omfang kan trøste sig med svaret.
Vi takker i hvert fald of spørgsmålet tog sender en af vores T-shirts retur.
Vi takker også Jens-Christian Svenning og Vivian Kvist Johannsen for at hjælpe os med en svar.
Hvis du selv har et spørgsmål, du gerne vil have besvaret, kan du sende det til sv@videnskab.dk.
LÆS OGSÅ: Forskere vil slukke skovbrande med sprængstoffer
LÆS OGSÅ: Rekord i skovbrande går hårdt ud over Indlandsisen