Rekord i skovbrande går hårdt ud over Indlandsisen
Danske undersøgelser viser, at 2014 bliver året med flest skovbrande på den nordlige halvkugle siden årtusindeskiftet. Skovbrandene kan få afsmeltningen af Indlandsisen til at stige til nye højder.

Skovbrande er med til at øge afsmeltningen af Indlandsisen. Nye danske beregninger viser, at der har været flere skovbrande i 2014 end noget andet år siden årtusindeskiftet. (Foto :Shutterstock)

Skovbrande er med til at øge afsmeltningen af Indlandsisen. Nye danske beregninger viser, at der har været flere skovbrande i 2014 end noget andet år siden årtusindeskiftet. (Foto :Shutterstock)

2014 har set flere skovbrande på den nordlige halvkugle end noget andet år de seneste 14 år.

Det viser nye beregninger udført af professor i glaciologi Jason Box fra De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS).

Skovbrandene, der for det meste foregår i ubeboede områder i Nordamerika, er et globalt problem, da kulpartikler fra brandene bliver samlet op af vinden. En stor del af dem drysser ned over den grønlandske Indlandsis, hvor kulpartiklerne gør isen mørkere.

Mørkfarvningen af isen betyder, at Indlandsisen i langt højere grad optager solens stråler og smelter hurtigere.

»Den mørke is har på den måde stor indflydelse på, hvor hurtigt Indlandsisen smelter,« siger Jason Box, der har brugt satellitdata til at bestemme omfanget af skovbrande i 2014 og målt, hvor meget Indlandsisen har mistet sin evne til at reflektere solens stråler og derfor optager energien fra solen i stedet for.

Isen er mørkere end nogensinde før

Professor Ian Baker fra Dartmouth College i USA udgav tidligere i år et studie, der viste sammenhængen mellem skovbrande og afsmeltningen af Indlandsisen.

Han synes, at de danske beregninger er interessante.

»Flere skovbrande skaber betingelser for, at vi i 2014 vil opleve en større afsmeltning af Indlandsisen end nogensinde før. Derfor er det vigtigt, at vi ved, hvor stort omfanget af skovbrande har været. Det er dog ikke den eneste faktor. Effekten af skovbrandene vil slå mest igennem, hvis kulpartiklerne får lov til at ligge på isen, uden at der falder nyfalden sne ovenpå,« fortæller Ian Baker.

Grafen viser intensiteten af skovbrande i de forgangne 14 år. 2014 topper listen med det højeste energi-'output' siden årtusindeskiftet. Det kan meget vel kommet til at betyde, at en større mængde kulpartikler når Indlandsisen end nogensinde før. (Illustration: Jason Box)

Det ser dog ikke ud til, at kulpartiklerne er blevet dækket af nyfalden sne.

Jason Box er nemlig netop vendt hjem fra en felttur til den grønlandske Indlandsis. Han beretter, at isen i august i år var mørkere på den øvre halvdel af Indlandsisen end nogensinde før.

»Mange steder er Indlandsisen det mørkeste, vi nogensinde har observeret. Uden den mørke is ville afsmeltningen af Indlandsisen være betydeligt mindre,« fortæller Jason Box.

Indlandsisen er blevet mørkere

Gennem det seneste årti er Indlandsisen generelt blevet mørkere og mørkere.

Ifølge Jason Box er isen blevet præcis 5,6 procent mørkere, og ifølge professoren optager den nu en ekstra energimængde svarende til omtrent det dobbelte af USA’s samlede energiforbrug på et år.

Misfarvningen skyldes sodpartikler fra skovbrande, støv, mikroorganismer, pollen, forurening mm.

Når isen bliver mørkere, mindskes dens evne til at reflektere sollys tilbage. I stedet rammer fotonerne i sollyset de mørke partikler i isen, og energien fra fotonen bliver omdannet til varme.

Mere varme betyder, at mere is smelter.

Farverne på kortet over Grønland viser, hvilket år Indlandsisen havde den laveste refleksivitet i givne områder. De blå områder, der dominerer store dele af Indlandisen, viser de steder, hvor refleksiviteten nåede sit minimum i 2014. Når isen ikke kan reflektere solens stråler, men i stedet optager dem, smelter isen hurtigere. (Illustration: Jason Box)

På den måde giver en ukontrolleret skovbrand i Canada store problemer for Indlandsisen, når vindretningen er fra vest mod øst.

Jason Box fortæller desuden, at den mørke is har stor betydning for klimaet i hele det arktiske område:

»Små tab af refleksivitet kan have vidtrækkende konsekvenser. Vi ved, at tabet af refleksivitet er årsagen til, at temperaturerne stiger dobbelt så hurtigt i Arktis, som de gør i de subarktiske egne. Det er et meget alvorligt problem, vi skal lære at forstå meget bedre,« siger professoren. 

Studeret data fra NASA

I sine undersøgelser har Jason Box studeret data fra NASA’s satellitter.

Den såkaldte MODIS-sensor (Moderate-resolution Imaging Spectroradiometer), der sidder på NASA’s Aqua-satellit, måler hver dag klodens ekstreme temperaturudsving ved at dele hele Jorden op i små bidder på én kvadratkilometer og måle temperaturen i dem hver især.

Ved at studere, hvordan temperaturerne nogle steder har haft voldsomme udsving, kunne Jason Box følge de enkelte skovbrande i brandsæsonen fra juni til august (der forekommer næsten ingen store brande på den nordlige halvkugle på andre tidspunkter af året).

Konklusionen af undersøgelsen er, at 2014 kommer til at blive året med de mest intense skovbrande på den nordlige halvkugle siden 2000, hvor NASA’s satellitter begyndte måle på klodens temperaturanomalierne.

»I Nordamerika er det måske ikke så stor en overraskelse, da skovbrande har været i nyhederne derovre hele sommeren. Specielt i Northwest Territories omkring Slave Lake har der været nogle voldsomme skovbrande, som har været helt ude af kontrol. Det ser vi nu effekten af på Indlandsisen,« siger Jason Box.

Jason Box har også brugt data fra de samme satellitter til at måle på Indlandsisens refleksivitet – altså hvor meget lys isen kaster tilbage. Her viser resultaterne, at den mørke indlandsis absorberede mere sollys i august end nogen sinde før. 

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte, døde og vaccinationer i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med over en halv million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk