Europas store bølge af skifergas har - i modsætning til forventningerne - ikke åbenbaret sig. For nogle år siden steg interessen for hydraulisk frakturering (også kaldet fracking) på baggrund af succeshistorierne i Nordamerika. Det er langt fra det billede, vi ser i dag.
Storbrittannien ledte an med boringer i både det nordvestlige og det sydøstlige England. Flere virksomheder begyndte at opsnappe produktionstilladelser til udvinding af skifergas i hele Europa, og man evaluerede med stor ivrighed mulighederne i Skandinavien og Uralbjergene.
Men hvad skete der, og hvordan ser mulighederne i Europa ud i dag?
Tyskland, Frankrig og Holland har forbudt fracking
Af alle de vesteuropæiske lande har Frankrig det største potentiale for ikke-konventionel gas. Paris Basin menes at have store mængder skifergas og mindre mængder skiferolie, mens der måske kan udvindes skifergas i de sydøstlige egne af landet.
Siden 2011 har der været et midlertidigt forbud mod fracking, og forbuddet blev opretholdt i 2013. Så i øjeblikket må det siges, at France ne frac pas.
Tyskland har, ligesom Frankrig, siden 2011 haft forbud mod fracking. I modsætning til Frankrig har Tyskland ikke enorme mængder skifer. Der er størst interesse for den gas, der ligger oplagret i svært gennemtrængelige sandstensreservoirer og kuldepoter, og der har for nyligt været tale om at tillade fracking i dybder af mere end 3.000 meter.
Holland har et betydeligt skifergas-potentiale. Der er stor offentlig modstand, særligt siden den konventionelle gasudvinding blev beskyldt for en sænkning af jordoverfladen og de øverste jordlag, samt at starte jordskælv i Groningen-området. Fracking har indtil videre ikke været tilladt.
Fracking blev heller aldrig til noget i Østeuropa
\ Fakta
Skifergas er naturgas (metan) der ligger nogle kilometer ned i undergrunden i det lag der kaldes alunskifer.I modsætning til mere konventionelle naturgasforekomster, hvor gassen er fanget i en porøs og permeabel reservoir-bjergart, som typisk har en veldefineret udstrækning, ligger skifergassen inde i uigennemtrængelige skifersten, som er overlejret af en så kaldt cap rock (typisk lersten). Denne har som regel en underliggende vandkontakt. For at udvinde skifergas anvendes en gasstimuleringsteknik ved navn Hydraulisk frakturering (også kaldet fracking). Ved fracking pumpes store mængder sand og vand blandet med kemikalier ned i alunskiferen, der derved sprækker, så metangas frigives og kan føres op gennem boringen med returvandet. I Danmark har det franske olieselskab Total i partnerskab med Nordsøfonden fået licens til efterforskning og indvinding af skifergas i et område af 5.000 km2 i Nordjylland og Nordsjælland. Udvinding af skifergas er blevet forbudt i lande som Tyskland, Frankrig, Canada, Sydafrika og Bulgarien, pga. dets naturskadelige effekter. Amerikanske erfaringer viser, at der ved skifergasproduktion også udledes metan til atmosfæren. Den amerikanske miljøstyrelse skønner, at metanudslippet er op mod 3 procent. Metangas er en langt stærkere drivhusgas end CO2. Kilde: Wikipedia
Med tilsyneladende store mængder potentiel skifer og en regering, der går ind for fracking, så Polen ud til at blive spidskandidat for Europas fracking-drøm. I virkeligheden er det gået anderledes til.
Der blev lavet mange borehuller, men kun få boringer gav det resultat, man håbede på, og de fleste store selskaber har trukket sig ud af landet. På lang sigt kan polsk skifergas stadig vise sig at være en mulighed, men rigelige mængder skifer og en fracking-entusiastisk regering er ingen garanti for succes.
Ukraine blev også anset for at være et vigtigt mål for efterforskning med potentiel skifergas både i den vestlige og østlige del af landet. Efterforskningen blev påbegyndt i begge områder, men den efterfølgende politiske uro og voldelige konflikt i Donetsk-regionen har sørget for, at al fracking er stoppet, og der er meget lidt sandsynlighed for, at den bliver påbegyndt i den nærmeste fremtid.
Det menes, at det vestlige Ukraines skiferaflejringer fortsætter ind i Rumænien og Bulgarien. Chevron efterforskede en smule i Rumænien, men dårlige resultater og miljødemonstrationer fik selskabet til at trække sig ud af landet i begyndelsen af 2015.
I mellemtiden pålagde Bulgarien i 2012 et forbud mod fracking. Ungarn og Litauen-Kaliningrad menes også at have ikke-konventionel hydrocarbon potentiale, men der er ikke foretaget meget efterforskning i området.
Danmark er eneste skandinaviske land med fracking-interesse
Danmark er det eneste land i Skandinavien, der har vakt interesse.
US geological Survey, den amerikanske regerings forskningsmyndighed, mener, at der er omkring 186 milliarder m3 naturgas til rådighed til udvinding i skifergasreservoirer nær kysten i Nordjylland og Nordsjælland.
Den danske regering forbød fracking i 2012, men det franske energiselskab Total fik lov til at fortsætte med at efterforske i Jylland og på Sjælland og har planer om at prøvebore dette forår. Det rygtes, at regeringen måske vil løfte forbudet, hvis Total, på baggrund af gode resultater, beslutter sig for at for at bruge fracking.
Ikke den store interesse i Sydeuropa
Sydeuropas geologi er tektonisk kompleks.
Der er få skiferaflejringer, så fracking har ikke haft den store interesse i regionen.
Skiferaflejringer fra juratiden i Baskerlandet-Cantabrien, i det nordvestlige Spanien, har dog potentielt skifergas, og man er så småt begyndt at efterforske området.
Hvad sker der nu?
Det er sikkert, at fracking ikke kommer til at finde sted i mange europæiske lande i den nærmeste fremtid - hvis nogensinde. Mange tilsyneladende lovende europæiske skiferaflejringer har vist sig at være mere geologisk komplicerede end forventet.
For selvom skifer er en meget almindelig sten, har det ikke været et almindeligt forskningsemne - indtil for ganske nylig. Der er meget, vi stadig ikke forstår - hvordan skifer dannes, hvordan de forskellige typer skifer adskiller sig fra hinanden, og hvad der sker, når man bruger fracking.
Der er også dukket flere miljømæssige og politiske bekymringer op, end man havde forventet, og olieprisens fald har fået alle bestræbelserne til at forekomme dyrere, end de gjorde for et år siden.
For de pågældende firmaer har det ændret hele økonomien - særligt, hvor geologien har vist sig at være kompleks. Europas skifer vil altid være anderledes end Nordamerikas. For de store firmaer er det hele nu knap så tillokkende.
Ikke desto mindre er det afgørende, at fracking-forskningen fortsætter. Forståelsen af skifer-geologien er kun lige startet. Hvis der skal bruges fracking i Europa, skal grundlæggende miljømæssige informationer fra de steder, hvor man bruger fracking indsamles, analyseres og offentliggøres sammen med de langsigtede mål og data.
Europa kan lede an i fracking-forskning
Skiferforskere skal også udvikle en meningsfuld dialog med offentligheden, forklare det vi ved og ikke ved om potentelle ricisi.
Den forskningsmyndighed, der er ansvarlig for fracking i Europa (The Reasearch Fracking in Europe - ReFINE projektet) er involveret i dette arbejde og undersøger, hvor langt hydraulisk frakturering går, hvor store jordskælv fracking kan forårsage, og hvor stor sandsynlighed der er for utilsigtede udslip fra skifergas borepladserne.
EU meddelte for nogle uger siden, at der vil blive tildelt €12 millioner (knap 90 millioner danske kroner) til forskere, der undersøger den miljømæssige effekt af fracking og risikoen for, at kemikalier og gas spredes i undergrunden.
Europa kommer nok aldrig til at gå forrest, når det kommer til fracking, men vi kan lede an, når det kommer til at forskningen af fracking.
Liam Herringshaw arbejder for The ReFINE (Researching Fracking In Europe) project, som modtager støtte fra The Natural Environment Research Council, Shell og Chevron og for The JARR (Jurassic Analogues: Resources to Reserves) project, som modtager støtte fra The Natural Environment Research Council.
