Husstøv skader fostre

En stor blodig masse ligger i en plasticbakke.

Det er moderkagen fra et kejsersnit, der netop er foretaget på Rigshospitalet. Moderkagen skal bruges til at teste, hvor mange af de sundhedsskadelige stoffer, vi udsættes for, der når frem til det ufødte barn.

Man har nemlig i mange år ment, at moderkagen beskytter fostret imod farlige stoffer, men nu viser det sig, at mange sundhedsfarlige stoffer faktisk alligevel overføres fra mor til barn.

»Moderkagen fungerer som et lager, hvor stoffer ophobes. Nu ser vi blandt andet, at bromerede flammehæmmere uden problemer bevæger sig over moderkagen og ind til barnet,« fortæller professor Lisbeth E. Knudsen fra Institut for Folkesundhedsvidenskab på Københavns Universitet, som bruger moderkager til at undersøge, hvordan stoffer transporteres fra mor til barn under graviditeten.

Flammehæmmere fra støv når ind til foster

Flammehæmmere bruges i elektronik, tekstiler, polstring og plastik for at forhindre brand i produkterne. Mange bromerede flammehæmmere er faktisk forbudte at bruge, men de findes stadig i mange produkter.

Problemet med dem er, at de frigives i små mængder fra produkterne og samles i støv i huset. Forurenet støv, som vi mennesker indånder, så stofferne kommer ind i vores krop. Nærmere bestemt har forskerne kigget på de såkaldte polybromerede diphenylethere (PBDE), som er en bestemt type af de bromerede flammehæmmere.

Blodprøver viser, at der en sammenhæng mellem den mængde af flammehæmmere, man finder i henholdsvis morens blod og i barnets navlestreng.

»Da vi sammenlignede med støvprøver fra mødrenes huse, så vi, at mængden af flammehæmmere i mor og barn også hang sammen med, hvor meget vi fandt i husstøvet,« siger Lisbeth E. Knudsen.

Størrelse afgør transporten

Med hjælp fra moderkager fra planlagte kejsersnit på Rigshospitalet har Lisbeth E. Knudsens forskergruppe set nærmere på bromerede flammehæmmeres transport fra mor til barn.

Det viser sig, at de forskellige former for PBDE nemt finder vejen fra mor til foster.

»Flammehæmmerne måles let i barnet. Men de forskellige typer overføres ikke lige hurtigt fra mor til barn, fordi de varierer i størrelse. Generelt ser vi, at jo mere brom en flammehæmmer indeholder, jo sværere er det for den at krydse moderkagebarrieren,« fortæller Lisbeth E. Knudsen.

Vækst påvirkes

Den præcise effekt af flammehæmmere i kroppen kendes ikke fuldt ud. Men en ting er sikkert: fostre er generelt meget følsomme overfor mange af de miljøfremmede stoffer, vi udsættes for.

»Vi ved, at flammehæmmere påvirker skjoldbruskkirtlen, så det betyder, at de blandt andet har en effekt på væksten i kroppen,« fortæller Lisbeth E. Knudsen.

Andre forskere har tidligere rapporteret, at øgede mængder PBDE i mødres brystmælk hang sammen med kryptorkisme i små drengebørn. Det er en tilstand, hvor testiklerne ved fødslen ikke er faldet ned i pungen og som indikerer en hormonel ubalance.

Derudover har et langvarigt studie vist, at børn med større mængder PBDE i navlestrengsblodet klarede sig dårligere i test af deres fysiske og psykiske udvikling.

Selvom mængden af bromerede flammehæmmere i Europa er 10 gange mindre end i USA, er der altså alligevel klare effekter af deres tilstedeværelse.

Andre stoffer transporteres også

Lisbeth E. Knudsens gruppe har de seneste år også undersøgt adskillige andre stoffer. Blandt andet har det omstridte bisphenol A, som tidligere på året er blevet forbudt i produkter til små børn, været en tur igennem moderkage-modellen. Det er et lille molekyle, så forskerne regnede med, at det ville blive transporteret over til fostret. Og ganske rigtigt. Det binder til blodproteinet albumin, som så transporterer det ind. Bisphenol A er mistænkt for at have en hormonforstyrrende effekt.

Også pesticider, ftalater og tjærestoffer transporteres over moderkagen, ligesom de velkendte syndere som alkohol, nikotin og koffein hurtigt smutter over moderkagen og ind til barnet.

Navlestrengsblod skal overvåge folkesundheden

Formålet med at lave disse moderkageforsøg er dels at finde ud af, hvilke stoffer der kan transporteres over moderkagen og ind til fostret, men for Lisbeth E. Knudsen handler det også om at udvikle en metode til holde øje med tilstanden af nyfødte:

»Vi kan bruge navlestrengsblod til at se det niveau, som børn starter på; hvad er det for nogle stoffer, de allerede er blevet udsat for, når de kommer til verden. På den måde kan vi få et billede af eksponeringen og den risiko børnene er udsat for.«

Derudover skal undersøgelserne bruges til at sammenligne med andre lande. De er nemlig del af et stort EU-projekt, som skal kortlægge eksponeringen i blandt andet Norge, Danmark, England og på Kreta. Derigennem burde det være muligt at se om livsstil også har en betydning for, hvilke stoffer vi udsættes for. Der er nemlig ikke styr på alle kilderne til de sundhedsfarlige stoffer.

God hygiejne mindsker risikoen

Det er ikke sådan ligetil at holde afstand til de bromerede flammehæmmere, men Lisbeth E. Knudsen har nogle gode råd, hvis man vil mindske sin risiko for at indtage for store mængder af dem.

»Man skal tænke over, hvor man opholder sig mest i hjemmet. Soveværelset skal vende væk fra kraftig trafik og så kan man sørge for ikke at have for mange elektriske apparater. Derudover handler det om at have en god hygiejne, dvs støvsuge ofte, smide posen ud hyppigere og så ellers lufte godt ud.«