Når vi efteraber og kopierer andres adfærd, lærer vi både noget nyt og fremmer vores sociale tilhørsforhold til andre.
Den medfødte socialitet og de egenskaber, det fører med sig, peger forskere på, at hunde også ser ud til at have. Og endda bedre end både ulvehvalpe og kattekillinger.
Det skriver Eötvös Loránd University i en pressemeddelelse.
I en ny undersøgelse har forskere fra Eötvös Loránd University i Ungarn lavet et eksperiment med 42 hundehvalpe, 39 kattekillinger og 8 ulvehvalpe, der alle er tamme og lever hos mennesker.
De undersøgte, om og hvordan de små dyr spontant observerede og matchede menneskers handlinger, når en genstand blev placeret i rummet, de opholdt sig i.
Her rørte en person først genstanden, blandt andet med næsen, hvorefter dyret blev observeret, om det gjorde det samme. Og sådan fortsatte det med flere berøringer, blandt andet med hånden, hvor dyret så kunne bruge sin pote.
»Hvalpene så typisk på os næsten med det samme, mens det tog fire-fem gange længere tid at få opmærksomhed fra ulvehvalpe og killinger,« fortæller studiets hovedforfatter, Claudia Fugazza, etologisk forsker ved Eötvös Loránd University i pressemeddelelsen.
I 70 procent af forsøgene gentog hunde- og ulvehvalpene handlingerne, mens killingerne kun gjorde det omtrent hver tredje gang.
Men kun hundehvalpene havde en tendens til nøjagtigt at efterligne den menneskelige handling, for eksempel ved at røre genstanden med poten, hvis mennesket havde rørt den med hånden.
Resultaterne, som er offentliggjort i Scientific Reports, overrasker ikke forskerne, som peger på, at det kan skyldes en iboende socialitet hos arten.
»Mens forfaderen til hunde og ulve var et socialt dyr, der levede i grupper, og intenst samarbejdede inden for gruppen for at overleve, var kattens forfader en ensom jæger,« forklarer studiets medforfatter, Andrea Temesi, etologisk forsker, i pressemedddelelsen.
