En ny undersøgelse af humlebi-arter kan ganske usædvanligt sammenlignes med en lignende undersøgelse i 1930’erne. Resultatet viser, at der er sket en markant tilbagegang i antallet af humlebier.
Det er projektleder Yoko L. Dupont, Biologisk Institut på Aarhus Universitet, der sammen med forskere fra Danmarks Miljøundersøgelser (DMU) står bag den nye undersøgelse af antallet af humlebier i rødkløvermarker.
Konklusionen er, at udvalgte fynske rødkløvermarker i 1930’erne rummede både flere humlebi-arter og individer af de enkelte arter, end de samme marker synes at rumme i dag – godt 75 år senere.
Samtidig synes antallet af langtungede humlebier, der er specielt egnede til at bestøve rødkløver, at være langt mindre i markerne. I stedet gnaver nutidens dominerende humlebiarter hul i bunden af kløverblomsterne for at nå ind til nektaren og ‘snyder’ dermed planterne for bestøvning.
Usædvanlig kvantitativ undersøgelse
Fem år i 1930’erne blev der med ildhu talt humlebier i rødkløvermarker på Fyn. Og undersøgelserne fra dengang er ret usædvanlig, fordi videnskaben herhjemme på det tidspunkt kun har lavet et beskedent antal af disse såkaldt kvantitative undersøgelser af insekter.
»Undersøgelserne fra 1930’erne er ret enestående. Dengang blev der kun gennemført ganske få kvantitative undersøgelser på insekter i Danmark. I modsætning til dengang når vi kun at arbejde i to år, men vi kan se en markant nedgang i antallet af arter fra dengang til nu,« siger Yoko L. Dupont.
Med de fynske humlebi-undersøgelser som udgangspunkt har Yoko L. Dupont og seniorforsker Vibeke Simonsen, DMU, de seneste to år i fire fynske rødkløvermarker, heraf nogle på de samme lokaliteter som i 1930’erne, holdt mandtal over de lodne bestøvere. Også et antal marker i Østjylland har indgået i arbejdet.
Datidens forskere fandt 12 humlebi-arter og nogle snyltehumler i rødkløvermarkerne.
»I dag ser vi typisk kun fem-seks arter – og i vid udstrækning flest individer fra blot to arter. Kløverhumlen, en langtunget art som før var almindelig på kløvermarker, er nu stort set uddød herhjemme. Antalsmæssigt har vort bedste år – som var i 2008 – vist et antal, der ligger på højde med det dårligste af de fem år fra dengang,« forklarer Yoko Dupont.
Humlebier og genmodificerede planter
Yoko L. Dupont har også observeret en nedgang i antallet af humlebier i en konventionelt dyrket mark, der blev sprøjtet. Det tog omkring en uge efter sprøjtningen, før antallet af humlebier var oppe på samme niveau som før sprøjtningen.
Kløverhumlen, en langtunget art som før var almindelig på kløvermarker, er nu stort set uddød herhjemme.
Yoko L. Dupont
For Vibeke Simonsen vil den indsamlede viden fra humlebi-undersøgelsen også kunne bruges i hendes arbejde med risikovurdering af gensplejsede afgrødeplanter, såkaldte GMP’er.
»Faktisk har vi smugtrænet et par år før denne undersøgelse. Det startede i forbindelse med vort arbejde med risikovurdering af GMP, hvor vi ønskede at inddrage insektbestøvede planter udover vindbestøvede, som vi alene lavede spredningsmodeller på. Vores data og viden om humlebierne skal nu også indgå i dette arbejde,« fortæller Vibeke Simonsen.
Rødkløver spillede i 1930’erne en langt større rolle i landbruget end i dag. Det dyrkede areal er reduceret fra dengang ca. 800.000 hektar til i dag omkring 200.000 hektar. Men planten er fortsat en vigtig produktionsplante til foderbrug, men også til frøproduktion.
Lavet i samarbejde med Det Naturvidenskabelige Fakultet, Aarhus Universitet.
