Skibet er ladet med … kalksten.
Og kalksten kan være endnu en metode til at nedbringe vores CO2-udslip, som er afgørende for at bremse den globale opvarmning, skriver amerikanske forskere i et nyt studie.
Ved at lade skibe hælde kalksten ned i havet, kan man fjerne CO2 fra atmosfæren hurtigere.
Hvis alle skibe i havet gjorde det, kan man potentielt reducere 50 procent af CO2-udledninger i skibsfarten, skriver forskerne.
Seniorforsker Jørgen Bendtsen fra GLOBE Institute på Københavns Universitet mener, at resultaterne viser gode takter.
»Studiet viser, at der faktisk er løsninger på at reducere CO2’en,« siger han til Videnskab.dk.
Kalksten kan være en løsning
Hvordan kan man redde klimaet ved at hælde mineraler ned i havet?
Havet er med til at fjerne CO2 fra atmosfæren og optager faktisk 25 procent af den CO2, vi mennesker udleder. Det er en naturlig proces i dets kulstofskredsløb. Men i studiet foreslår forskerne en måde at fremskynde den proces, nemlig ved at ændre på kemien i havets overflade.
\ Hvordan optager havet CO2?
Havets optagelse af CO2 ved hjælp af blandt andet kalksten er noget, som forskere fra hele verden viser interesse for disse år.
Havets kulstofskredsløb er komplekst, men spiller en vigtig rolle i de CO2-udledninger, vi udleder.
Man skal forestille sig havet som et slags dræn, der kan optage den CO2, vi udleder i atmosfæren. Faktisk optages 25 procent af vores CO2-udledninger i havets overflade.
Ligesom kulsyre i en sodavand bliver CO2 opløst i havets øverste lag som kulsyre. Det kaldes for forsuring. Når CO2’en er opløst, kan det opbevares i havet i tusindvis af år.
Jo mere CO2, havet optager, jo mere falder havets pH-værdi, så havmiljøerne bliver sure. Det kan opløse kalkdannende organismer i havets økosystem.
Derfor undersøger forskere muligheden for at øge havets alkalinitet, kaldet ‘ocean alkalinity enhancement’. Det er en måde at imitere havets naturlige proces, som både kan lade havet optage mere CO2 og modvirke en forsuring af havet.
Visse mineraler, herunder kalk, kan binde CO2, når det opløses i vand. Hvis man opløser kalkholdige mineraler i vandet, vil man øge havets alkalinitet: pH-værdien vil øges, og CO2-koncentrationen vil falde. Så jo mindre CO2 i vandet ved havoverfladen, jo mere CO2 vil havet kunne optage.
Ved at laste skibe med kalksten vil man i en reaktor blande det med CO2 fra skibenes udstødningsgas og lade det forvitre i havvandet.
Dermed får man frigivet en masse kalk i havet, hvilket hjælper på havets evne til at suge CO2 ud af atmosfæren.
»Hvis vi kan øge hastigheden, hvormed CO2 i atmosfæren kommer ned i havet, så kan vi reducere CO2-aftrykket,« siger Jørgen Bendtsen.
I et eksperiment simulerede forskerne en handelsrute i Stillehavet. 12 store containerskibe om dagen skulle dumpe 12 containere fyldt med kalksten ned i havet.
Ved at gøre det vil man langs den simulerede rute kunne reducere skibsfartens CO2-udledninger med 50 procent, skriver forskerne.
»Men det her er kun for én skibslinje. Vi mangler at se den samlede effekt, hvis det her skaleres op på global skala,« siger Jørgen Bendtsen.
Samtidig bør skibsindustrien fortsætte med at udvikle mere klimavenlige alternativer til fossilt brændstof, hvis den nye løsning skal have afgørende betydning, mener han.
Økonomi og økosystemer
Det er rigtig interessant, når denne type løsninger kommer på bordet, siger Jørgen Bendtsen.
Alligevel har han nogle forbehold.
Forskerne nævner intet om omkostningerne, og det kan være dyrt at installere den slags systemer på alle skibe i havet.
\ CO2-udledninger i skibsfarten
Skibsfarten udgør cirka 2-3 procent af den globale CO2-udledning.
I EU har man vedtaget en ny brændstofstandard i form af ‘FuelEU Maritime’. Med forordningen vil man reducere drivhusgasintensiteten af skibes brændstoffer med op til 80 procent i 2050 ved at øge brugen af vedvarende energi.
Kilde: Søfartsstyrelsen
I studiet skriver forskerne også, at de kemiske ændringer i havet potentielt kan påvirke havmiljøet.
»Man bliver nødt til at undersøge nærmere, om der er nogle konsekvenser for havets økosystemer,« siger forskeren.
Klimakrisens onde tvilling
Når havet optager CO2 hurtigere, sker der også det, som er blevet kaldt klimakrisens »onde tvilling«, nemlig en forsuring: Havets pH-værdi falder, så havet bliver mere surt.
I takt med at vores CO2-udledninger er steget, er havets forsuring steget med 26 procent de sidste 250 år.
Det kan have konsekvenser:
Hvis havet bliver for surt, kan det skade koralrev, skaldyr, plankton og andre organismer i havets økosystem, så de ikke kan danne kalkskeletter og dermed fjerne kulstof fra havoverfladen.
Men når man hælder kalksten i havet, er man med til at skrue ned for havets forsuring.
»Så det er faktisk en plusside af deres teknologi her,« siger Jørgen Bendtsen.
\ Red Verden med Videnskab.dk
I en konstruktiv serie ser Videnskab.dk nærmere på, hvordan mennesket kan redde verden.
Vi tager fat på en lang række emner – fra atomkraft og indsatser for at redde dyrene til, om det giver bedst mening bare at spise mindre kød.
- Bør vi sætte alt ind på at begrænse overbefolkning?
- Virker det at købe CO2-aflad?
- Er cirkulær økonomi en løsning?
- Hvordan kan jeg handle anderledes i hverdagen?
- Og har verden overhovedet brug for at blive reddet?
Hvad siger videnskaben? Hvad kan man selv gøre hjemme fra sofaen for at gøre en forskel?
Du kan få mange gode tips og råd i vores Red Verden-nyhedsbrev og i vores Facebook-gruppe, hvor du også kan være med i overvejelser om artikler eller debattere måder at redde verden på.
Når havet optager mere CO2 som følge af den nye teknologi, kan effekten på forsuringen være forholdsvis lille, forklarer han.
Et modargument til denne form for løsning kunne være, at vi mennesker er i gang med at ændre på naturen, havets kemiske sammensætning, for at havet kan tage noget af vores affald. Hvad tænker du om det?
»Principielt er jeg helt på linje med det,« svarer Jørgen Bendtsen:
»Men problemet er bare, at det er vi allerede i gang med. Vi er allerede ved at påvirke økosystemerne meget alvorligt over hele kloden. Så det her er et forsøg på, at det skal gå i en lidt anden retning.«
Den nye teknologi er altså en måde, som forskere har vist, hvordan man succesfuldt kan reducere CO2. Men det er stadig vigtigt at tage højde for de mulige miljømæssige konsekvenser, siger forskeren afslutningsvis.
