Forskere afslører, hvorfor chimpanser er så stærke
Kilde: 
28 juni 2017

Hvis et menneske og en chimpanse i samme vægtklasse skulle slås, er der en god sandsynliged for, at chimpansen ville vinde.

Chimpanser har nemlig mere muskelstyrke end mennesker, selvom de to arter på flere måder ligner hinanden.

Nu har ny forskning, der undersøger muskelfibrene hos flere forskellige pattedyr, måske fundet svaret på, hvorfor chimpanserne har så meget mere styrke. Det skriver Sciencemag.com.

Forskerne bag mener, at mennesket i takt med evolutionen har ændret muskelfibre for at bytte styrke for udholdenhed, men det er ikke alle, der køber den forklaring.

Forskerne fra University of Arizona College of Medicine udtog biopsier fra tre chimpansers lår og lårben. De blev dissekeret ned til mindste fiber for at fastslå, hvor meget styrke de enkelte fibre kunne generere. Sammenlignet med fibre fra mennesker var udbyttet her det samme.

Derfor gennemførte de en grundigere gennemgang af flere muskelgrupper, bækken- og bagbensmuskler, fra tre døde chimpanser. Forskerne mener, at disse tre er repræsentative for arten.

Her fandt de ud af, at der er stor forskel på typen af muskelfibre hos mennesker og chimpanser. 

Der findes, lidt forenklet, to typer af muskelfibre: Type 1 og type 2.

De kaldes også for henholdsvis langsomme og hurtige muskelfibre. Type 2 er bedre til at genere styrke pludseligt, men den bliver også hurtigere drænet for energi end type 1, der er mere udholdende.

Menneskekroppen består i gennemsnit af 70 procent type 1 muskelfibre (langsomme) og 30 procent type 2 muskelfibre (hurtige). Chimpanser, opdagede forskerne, består af omkring 33 procent type 1 (langsomme) og 66 procent type 2 (hurtige).

Ved at køre data gennem et computerprogram, der kunne bygge en virtuel muskel ud fra fiberkonstruktionen og måle dennes styrke, fandt de også ud af, at chimpansens muskler er omkring 1,35 gange stærkere end menneskets.

Anatomi- og evolutionsforsker Matthew O’Neill, der har været en del af studiet, siger, at det har givet chimpanserne en fordel under opgaver med høj intensitet, som at løfte en tung sten eller klatre op i et træ, men at noget taler for, at mennesket har udviklet sig i en anden retning.

De langsomme muskelfibre er nemlig gode, når man vil tilbagelægge en stor distance, og forskerens bud er, at tidlige menneskers muskler gradvist er blevet domineret af de langsomme muskelfibre, i takt med at de er kommet ned fra træerne og har omstillet sig til et liv som jægere og nomader.

Endnu en fordel ved de langsomme muskelfibre er, at de ikke bruger lige så meget energi. Energien har så kunnet blive brugt et andet sted - for eksempel til at fodre en større hjerne.

Konklusionen udfordres af flere forskere. Antropolog fra University of California, Adrienne Zihlman, er blandt andre skeptisk og spørger, om man overhovedet kan vide så meget, som undersøgelsen påstår, om tidlige menneskers muskulatur:

»Forklaringen, de spinner på muskelfiberkonklusionen, findes simpelthen ikke i deres data,« siger hun til Science og kalder forbindelsen mellem langsomme muskelfibre og evolution »at strække den.«

Studiet er publiceret i Proceedings of the National Academy of Sciences.

ele

Ovenstående er udvalgt og resumeret af Videnskab.dk, men redaktionen har ikke udført selvstændig research. Gå til den oprindelige kilde for flere detaljer.