Der findes mere end 12 millioner fossiler og konserverede dyr og planter på Statens Naturhistoriske Museum. Nu skal op mod 30.000 af dem lægges på nettet i digital form.
Museet, der hører under Københavns Universitet, har netop modtaget en bevilling på 4,5 mio. kroner fra Kulturministeriets UMTS-pulje, og det er de penge, der skal bruges på den nye digitalisering.
Eksemplarerne, der skal fotograferes, er ikke udvalgt endnu, men visse forhold spiller en rolle for hvilke, der kommer med.
»Vi vil til at starte med gå efter de eksemplarer, vi tror, der er størst behov for, selv om der i princippet er behov for at få digitaliseret dem alle,« siger professor Henrik Enghoff, der er chef for museets samlinger.
Henrik Enghoff peger for eksempel på museets store samling af insekter, hvoraf store dele er beskrevet i 17- og 1800-tallet af den danske entomolog Johan Christian Fabricius. I den samling findes mange af de såkaldte typeeksemplarer, som forskere over hele verden har brug for at kunne se.
Digitalisering vil spare arbejde
Ud over at samlingerne nu bliver tilgængelige for alle naturinteresserede, er digitaliseringen også en stor hjælp til fagfolkene selv.
»Det vil være enormt arbejdsbesparende at få samlingerne lagt på nettet. Vi modtager løbende henvendelser fra forskere rundt omkring i verden, som spørger, om ikke de kan få sendt digitale billeder af et eksemplar i vores samling eller måske få tilsendt selve eksemplaret,« fortæller Henrik Enghoff.
»Nu vil de selv kunne gå ind og finde billederne,« siger han.
Henrik Enghoff tilføjer, at det heller ikke er uden betydning, at insekterne er noget nemmere at tage billeder af end for eksempel havdyr i sprit, som er relativt besværlige i den sammenhæng. Han understreger dog, at mange andre dyregrupper end insekter også bliver repræsenteret.
Typeeksemplaret er den ultimative reference
\ Fakta
De mange dyr, der nu skal fotograferes og lægges på nettet, er alle de såkaldte typeeksemplarer for deres art. Det betyder, at det er netop dét eksemplar, der i sin tid lå til grund for den oprindelige navngivning af arten.
»Typeeksemplaret er den ultimative reference for al viden om den pågældende art,« fortæller Henrik Enghoff.
Når en ny dyre- eller planteart skal beskrives, får den et latinsk navn, som viser, hvilke andre organismer, den er i familie med. Systemet til navngivningen blev opfundet af svenskeren Carl Linné i 1700-tallet.
»Der er jo mange millioner arter på jorden, og når man skal kommunikere om dem, skal man vide, hvad man skal kalde dem. Til det formål har Linnés system vist sig fantastisk effektivt. Det har fungeret i et kvart årtusinde og gør det stadig,« fortæller Henrik Enghoff.
Bananfluen var tæt på at skifte navn
Han giver et nyligt eksempel på, hvordan navngivningen kan skabe stor diskussion.
»Bare for nylig har der været vild debat om Drosophila melanogaster, fordi nogen ville ændre navnet,« fortæller han.
Drosophila melanogaster kendes af de fleste nok bedst under navnet bananflue. Den er endog meget brugt blandt forskere til forsøg i laboratorier, hvilket ikke gjorde debatten mindre ophedet. Indtil videre har fluen dog fået lov til at beholde sit nuværende navn.
Kulturministeriets bevilling til digitaliseringen af museets store samling løber til 2012. Selv om samlingen indeholder både planter, dyr, fossiler, mineraler og bjergarter skal den nye bevilling kun omfatte dyr, fossiler, mineraler og bjergarter. Digitaliseringen af planterne hører nemlig til et adskilt projekt med sin egen bevilling.
