Du kender sikkert dræbersneglen, som hvert år invaderer tusindvis af danske køkkenhaver, hvor den efterlader et slimet spor over salaten og jordbærerne. Den er en såkaldt ’invasiv art’, og dem har vi cirka 2.700 af i Danmark.
I et nyt system udviklet af Københavns Universitet i samarbejde med Naturstyrelsen bliver de 2.700 arter nu rangeret efter hvor mange point de scorer ud fra seks parametre. Arterne kan maksimum score 18 point, og kun to arter har fået 18 point.
På hvert af de seks parametre kan arterne score mellem ét og tre point.
- Spredningspotentiale – hvor hurtige er de til at sprede sig?
- Habitatkrav – invaderer de naturområder med høj værdi?
- Indflydelse på hjemmehørende arter - hvordan påvirker arten vores egne arter?
- Påvirkning på hele økosystemer - Andemad lukker for eksempel alt lys ude i en sø og påvirker derfor et helt økosystem.
- Økonomiske effekter - hvad det koster samfundet, at vi har den her art?
- Sundhed – har den nogen sundhedsmæssig betydning for mennesker? Kan den for eksempel give allergi?
Listen med de invasive arter kommer sammen med en ny rapport, hvor forskere har identificeret, hvordan de ubudne gæster finder vej ind i landet.
»Den her rapport peger på, hvordan de her eksotiske arter kommer ind i landet, og på den måde kan vi koncentrere indsatsen ved de mest alvorlige indgangsveje,« siger Hans Peter Ravn, der er lektor ved Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning og har været med til at lave rapporten.
Vi har her sammensat en liste med de højest rangerende arter fra de forskellige dyre- og plantegrupper i rapporten.
1: Brun rotte (Rattus norvegicus)
|
| Foto: Shutterstock |
Rotten har været i Danmark så længe, at den nok anses for at være en hjemmehørende art, men den forvoksede mus er faktisk invasiv.
Den stammer oprindeligt fra de østasiatiske egne, men blev allerede indført i Europa i middelalderen. Den kan have en ødelæggende effekt på sine omgivelser, dels fordi den er så hurtig til at reproducere sig, og dels fordi den kan opbygge store kolonier.
De steder, hvor den trives godt, som i kloakker og bebyggelse, kan den lave stor ravage på for eksempel isolering og ledninger.
Rotten er den art, vi i Danmark bruger allerflest penge på at bekæmpe med gift og fælder.
Rotten scorede 18 point.
2: Kæmpebjørneklo (Heracleum mantegazzianum)
|
| Foto: Appaloosa, Creative Commons. |
Kæmpebjørnekloen kan blive mellem to og fire meter høj, og dens plantesaft er giftig og udløser eksem, hvis mennesker rører ved den.
Det er blandt andet derfor, at den har scoret 18 point, fordi den udgør en potentiel sundhedsfare.
Bjørnekloen blev første gang introduceret til Danmark i 1800-tallet, og har siden bredt sig. Den afgiver enorme mængder frø og kan derfor udkonkurrere andre plantearter i dens nærvær.
Stort set alle kommuner har et budget afsat til at fjerne kæmpebjørneklo.
3: Vandpest (Elodea nuttallii)
|
| Foto: Morten Vissing - Aqua |
Denne plante er egentlig en almindelig akvarieplante, som akvariefiskene kan hygge sig med. Men i de danske søer og åer er den en sand pest.
Planten kan dræbe det meste liv i en hel sø, fordi den vokser utroligt hurtigt og lægger sig som et tykt tæppe i vandoverfladen.
Den lukker derfor alt lys ude, og de andre dyr og planter i søen dør efterfølgende en langsom død.
Den kendte akvarieplante er kommet ud den danske natur, fordi folk har tømt deres akvarier med fisk og planter i søer og åer.
Elodea scorer 16 point, fordi den har så stor påvirkning på hele økosystemer i søer.
4: Asiatisk askepragtbille (Agrilus Planipennis)
|
| Foto: P.D.C.N.R. |
Den metalgrønne bille er en sand træ-dræber, som er under observation af Naturstyrelsen. Den er ikke observeret i Danmark, men myndighederne er i beredskab for ikke at få den hertil.
Billen er farlig for asketræer, fordi dens larver spiser af træets væv, der sørger for at transportere vand og næringsstoffer fra rødderne ud til det yderste blad.
Når larverne får tygget sig godt igennem dette væv dør træet langsomt, og det skal derefter fældes.
Askepragtbillen kommer egentlig fra Asien og det østlige Rusland, men billen kan komme hertil, når vi importerer træ.
Containerne med importeret træ skal egentlig varmebehandles, for at dræbe eventuelle insekter, men det er ikke altid sikkert, at det bliver gjort ordentlig.
Asiatisk askepragtbille scorer 16 point.
5: Elmesyge (Ophiostoma novo-ulmi)
Elmesyge er særlig, fordi det er to arter, som indgår en alliance, og sammen kan de tage livet af elmetræer.
Elmebarkbillen bruger elmetræernes bark til at lægge æg under. Når larverne klækkes lever de under barken, indtil de er store nok til at flyve væk.
Når de flyver væk og lander på et nyt elmetræ, gnaver de i de nye skud for at få næring, og det er i denne proces, træet bliver smittet med en farlig svamp.
Træet forsøger derfter at stoppe svampen i at brede sig ved at lukke for vandforsyningen til de udsatte områder. Problemet er bare, at det visner og dør træet af.
I 1990’erne var elmesyge så stort et problem i København, at det var svært at fælde og bortskaffe alle de syge træer. Efter år 2000 var de fleste elmetræer væk.
Elmesyge har scoret 16 point.
6: Rynket rose (Rosa rugosa)
|
| Foto: Hans Peter Ravn |
Du har sikkert gået en tur langs stranden en varm sommerdag og stødt på de lyserøde, roselignende blomster på de store grønne buske. Rynket rose hedder den, og den er en invasiv art.
Rynket rose er god til at binde sandet, så det ikke fyger, men den er også en egoistisk plante, der tager al den plads, den kan komme i nærheden af.
Hvis du lægger mærke til det næste gang, du er på stranden, så er der meget få planter, der kan leve i nærheden af rynket rose, og derfor er den farlig for den danske natur.
Rynket rose kan stadig købes på mange planteskoler herhjemme. Den må bare ikke plantes vildt, fordi den hurtigt breder sig. Det er blandt andet derfor, at rynket rose scorer 15 point.
7: Troldkrabbe/kongekrabbe (Paralithodes camtschaticus)
|
| (Foto: Shutterstock) |
Denne krabbe kan blive op til to meter fra klospids til klospids og veje omkring 15 kilo. Den huserer lige nu i de norske farvande, og den er muligvis på vej til Danmark.
Kongekrabben stammer oprindeligt fra Kamchatka i det russiske Fjernøsten, men krabben blev udsat i Murmanskfloden i 1960 – 1970 for at give en ekstra kilde til mad til befolkningen i Nordvestrusland.
Efterfølgende har kongekrabben formeret sig ukontrolleret og fanges nu kommercielt ud for Nordnorge.
Fiskerne i Norge ønsker krabben fjernet, fordi den ødelægger det almindelige fiskeri, og oberservationer fra det nordligste Norge viser en nedgang af fugle, der lever af de samme bunddyr som kongekrabben.
Det vides ikke, hvordan kongekrabben vil påvirke de danske farvande, hvis den finder vej herned, og derfor bliver den skarpt observeret af de danske myndigheder.
Kongekrabben har scoret 15 point.
8: Glansbladet hæg (Prunus serotina)
|
| Foto: Rita Buttenschøn |
Selvom Glansbladet hæg har nogle små, røde bær, der kan bruges til marmelade, så er den en kras fætter, der udrydder al flora omkring sig.
Det er især heder, overdrev og plantager, som planten invaderer.
Glansbladet hæg vokser i let skygge under andre træer, men så snart den kan slikke solens lys i sig, så skyder den i vejret og kan dække store områder.
Planten spreder sig nemt, fordi fuglene spiser dens bær og senere skider dens frø ud.
Glansbladet hæg er meget udbredt i Tyskland, og den kan bekæmpes ved at blive rykket op med rod.
Glansbladet hæg har scoret 15 point
9: Mink (Neovison vison)
|
| (Foto: Shutterstock) |
Minken er en invasiv art, som modsat sine artsfæller i væsel-familien, kan svømme.
Det betyder, at den er en stor fare for fugle, som ellers kan føle sig trygge på de små øer, der er rundt omkring i de danske søer.
Fordi minken kan svømme ud på disse øer betyder det, at den kan mæske sig i fuglenes æg og sætte fuglene på flugt.
Modsat er der mange økonomiske interesser i minken, fordi den bruges til pelsavl. I England har man helt valgt at forbyde folk at holde mink, fordi den er så stor en trussel mod dyr og planter.
Minken har scoret 14 point.
10: Grå egern (Sciurus carolinensis)
|
| (Foto: Shutterstock) |
I Danmark har vi det røde egern, der lystigt hopper rundt mellem træerne. Men det er et syn, der snart kan høre fortiden til, for der kommer måske et andet egern til landet.
Det røde egerns lidt buttede fætter, det grå egern, bærer på en sygdom, som er livsfarlig for de røde egern. Den er endnu ikke oberserveret i Danmark, men den er på Naturstyrelsens observationsliste.
Det grå egern er modsat sin artsfælle en barsk type, fordi den får flere unger og flere kuld. Derudover er den meget hård ved fuglereder, hvor den æder æggene.
Det hidsige egern har allerede helt eller delvist udryddet det røde egern i England og Italien.
Det skal dog siges, at det røde egern ikke er en oprindelig dansk art, men det er derimod det sorte egern, som i dag kun findes få steder på Fyn og Langeland.
Det grå egern har scoret 14 point.
