Iltsvind, uklart vand og forringede muligheder for plante-og dyreliv.
Forurening kan skade søers miljø mange år ud i fremtiden. Alligevel er konsekvenserne ikke til at se, før flere årtier senere. Det viser nye data fra Danmark dybeste sø, Furesøen, skriver Københavns Universitet i en pressemeddelelse.
Forskere fra Københavns Universitet har gennemgået data fra de sidste over 100 år fra Furesøen. Det er, ifølge pressemeddelelsen, med stor sandsynlighed verdens længste dataserie for en sø.
Forskningen viste, at det tog flere årtier med udledning af urenset spildevand, før søens koncentration af fosfor blev forhøjet. Det skyldes, at søbunden til en vis grad har en ’selvrensende effekt’, hvor den kan binde den fosfor, søen bliver tilført. Effekten bliver dog på et tidspunkt opbrugt, og først her viser forureningen sig i søvandet.
»Søer husker. Så læren er – lad være med at forurene. Og begrænses forureningen, så hold ud, og forøg den ikke igen, for det kan vare mange år, før vi høster det fulde biologiske udbytte af indsatsen,« siger Professor Kaj Sand Jensen fra Biologisk Institut ved Købenahvns Universitet i pressemeddelelsen.
\ Læs mere
Indholdet af fosfor i de danske søer er bemærkelsesværdigt højt, skriver Købenahvns Universitet. Imidlertid er forureningen af Furesøen blevet 90 procent lavere siden 1970 på grund af en effektiv spildevandsrensning, og det har blandt andet betydet flere vandplanter.
Forbedringerne har dog også en forsinkelse på flere årtier – præcis som forureningen selv.
»Den forsinkede belønning for naturgenopretning kan let udnyttes af modstandere, som siger: 'Se, det virker ikke - det er spild af penge'. Men Furesøen viser, at en målrettet indsats for naturen virker, selvom det er med forsinkelse. Og så er søer endda hurtigere end naturen på land til at komme sig,« siger lektor Hans Henrik Bruun, som også er en del af forskerteamet, i pressemeddelelsen.
Studiet er udgivet i det videnskabelige tidsskrift Journal of Ecology.
