Forskning i minimaskiner udløser Nobelpris i kemi

Årets Nobelpris i kemi går til delt til franske Jean-Pierre Sauvage, skotske James Fraser Stoddart og hollandske Bernard L. Feringa for hver især at arbejde med at lave maskiner i den helt lille ende af skalaen.

De tre forskere har nemlig bidraget til arbejdet og designet af de såkaldt molekylære maskiner - bittesmå maskiner, der principielt set kan hjælpe kroppen med at bekæmpe sygdomme, eller computere med at blive hurtigere.

I motiveringen for at give de tre Nobelprisen hedder det, at 'forskerne har udviklet molekyler med kontrollerbare bevægelser, og som kan udføre en opgave, når der tilføres energi'.

Forskerne har med andre ord bidraget med viden om, hvordan man kan sammensætte og styre molekyler, fortæller professor på Kemisk Institut på Københavns Universitet, Mogens Brøndsted Nielsen.

»Det er en meget fortjent Nobelpris. De tre vindere er netop de tre forskere, der har støbt fundamentet til og udviklet det her felt. De har hver især lavet fantastiske systemer og metoder til at kontrollere, hvordan molekyler skal sættes sammen, og hvordan de fungerer sammen,« siger Mogens Brøndsted Nielsen.

LÆS OGSÅ: Stoffets sære egenskaber giver Nobelprisen i fysik

Små biler bekæmper sygdomme

Forskernes arbejde kan umiddelbart lyde meget svært at forstå, og det er det da også, erkender Mogens Brøndsted Nielsen.

»Det er meget sciencefiction-agtigt i øjeblikket, og den praktiske anvendelse ligger langt ude i fremtiden. Men bare det at kunne designe molekyler, der kan nogle af disse funktioner, er et meget stort gennembrud,« siger Mogens Brøndsted Nielsen.

Men prøv at forestille dig hvilken som helst kendt maskine, der har en funktion - eksempelvis en bil, der bruges til at transportere mennesker med - og så gå skridtet videre, og lav en, der er 1.000 gange så lille som bredden på et hårstrå, siger professoren.

»På sigt kan det blive til små maskiner, der kører rundt og reparerer væv inde i kroppen, selv om det altså langt fra er der, hvor vi er i dag,« siger Mogens Brøndsted Nielsen.

Stadig på et tidligt stadie

Arbejdet med molekylære maskiner er nemlig stadig på spædbarnsstadiet, og perspektiverne er overvældende.

Professor Olof Ramström, der er medlem af Nobelkomitéen, sammenlignede molekylære maskiner med de elektriske motorer i 1830'erne, hvor 'forskerne stolt fremviste forskellige aggregater i deres laboratorier uden at ane, at de ville føre til elektriske tog, vaskemaskiner og foodprocessorer'.

Og en af modtagerne, hollandske Bernard L. Feringa, følte sig da også sig som en af Wright-brødrene, der foretog de første flyvninger for lidt mere end 100 år siden.

»Folk spurgte dengang 'hvad skal vi med flyvemaskiner?' Og nu har vi Boeing 747 og Airbus. Det er sådan, jeg har det. Mulighederne er store, hvis du tænker på, hvilke slags materialer vi har mulighed for at lave med kemi i dag,« sagde Bernard L. Feringa, der var igennem på en telefon til pressekonferencen i Stockholm, hvor prisen blev annonceret.

LÆS OGSÅ: Nobelprisen i medicin uddeles til studie i selvspisende celler

Hver deres skridt

De tre forskere bliver officielt belønnet af Nobelpriskomitéen med følgende begrundelse:.

• Det første skridt mod molekylære maskiner blev taget af Jean-Pierra Sauvage i 1938, da det lykkedes ham at sætte to ringformede molekyler sammen til en kæde.
• Det andet skridt blev taget af James Fraser Stoddart I 1991, da han satte en molekylær ring på en molekylær aksel og viste, at ringen kunne flyttes langs akslen.
• Bernard L. Feringa var den første, der udviklede en molekylær motor, da han i 1999 fik et molekylært rotorblad til stabilt at bevæge sig i samme retning. Bernard L. Feringa har også designet verdens første nanobil (Se video af bilens køretur under artiklen).

Sidste år gik Nobelprisen i kemi til Tomas Lindahl, Paul Modrich og Aziz Sancar, der modtog æren for at have kortlagt, hvordan celler selv reparerer ødelagt DNA.