Dybt dybt nede i den kinesiske undergrund kan der ligge svar på nogle af nutidens spørgsmål om klimaforandringer.
Kinesiske forskere planlægger at bore 10 kilometer ned i undergrunden i et område kaldet Songliao, for at hente borekerner fra dinosauernes tid, skriver Nature.com Forskerne er nu på en dybde af 2,5 kilometer, hvor borekernerne er 145 millioner gamle og stammer fra Kridttiden.
Det var en af Jordens mest turbulente perioder. Temperaturen lå meget højere end de mest dystre forudsigelser for år 2100, havenes vandstand lå mere end 250 meter over den nuværende, og dækkede dermed mere end en tredjedel af de nuværende landmasser.
Der var masser af vulkanske udbrud og dinosaurerne var på størrelse med huse. Den viden, vi har om Kridttiden, stammer, ifølge Nature.com, fra borekerner hentet fra havets bund. De kinesiske forskere håber at få støtte til at bore deres 2,5 kilometer dybe hul endnu 7,5 kilometer dybere, hvilket ville give prøver fra før Kridttiden. LÆS OGSÅ: 'Hvor kommer jeg hen, hvis jeg graver 'helt ned til kineserne?'
Urolig tidsalder
Hullet i Nordøstkina er specielt interessant, fordi området for omkring 100 millioner år siden bestod af store søer, som fik deres vand fra store floder.
Det aflejrede sediment fra de floder giver et uafbrudt blik på datidens klima og miljømæssige indikatorer, skriver Nature.com Undersøgelser af borekernerne fra en dybde på 2,5 kilometer giver et billede af klimaet i middel- og sen-Kridttiden.
Forskerne undersøgte kernerne for ilt- og kuldioxid-isotoper, for at regne sig frem til datidens temperaturer og CO2-niveauer. De fandt blandt andet ud af, at mængden af CO2 i atmosfæren i løbet af tre millioner år først fordoblede sig, og derefter halverede sig.
Samme teknik viste, at temperaturen faldt 7 grader gennem en periode på 10 millioner år. Forskerne håber, de kan give et detaljeret billede af, hvad der forårsagede de voldsomme svingninger i datidens klima.
Borekernerne stammer som sagt fra et område, der tidligere var søbund. Derfor håber forskerne på, at sedimenter fra floder, som er løbet ind i søen, kan give et endnu mere detaljeret billede, fordi floderne har haft mundinger langt fra søen. På den måde får forskerne data fra et meget stort område.
