Kæmpe skred ved Møns Klint er »usædvanligt« – men vi får flere landskred i Danmark i fremtiden

Usædvanligt store dele af Møns Klint er endt i havet.

Det er sket ved noget så sjældent som to samtidige skred ved Danmarks ikoniske hvide kridtklint.

Det hele er formentligt sket i fredags og er opsigtsvækkende af flere årsager.

»Først og fremmest er det usædvanligt, at der er to skred. Så vidt jeg ved, er det første gang, at der sker to skred nærmest samtidig,« lyder det fra seniorforsker i landskred Kristian Svennevig fra Afdeling for Kortlægning og Mineralske Råstoffer ved GEUS, De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland.

Især et skred ved den såkaldte Sommerspirspynten er stort og har skabt en decideret halvø, der går hele 200 meter ud i havet. Det andet skred er sket ved Forchhammers Pynt.

»Det er bemærkelsesværdigt store skred. Det er relativt sjældent, at vi ser så store skred. Og flere på samme tid,« bekræfter Jane Skov Lind, der er skovrider ved Naturstyrelsen Storstrøm.

Flere skred på vej

Bagved det opsigtsvækkende dobbeltskred ligger formentlig årsager, som vil gøre den slags begivenheder hyppigere i fremtiden.

Det er endnu ikke grundigt videnskabeligt belyst, hvad der udløser skred lige præcis på Møns Klint, men man ved fra de steder i Danmark, hvor man har undersøgt det, at især forhøjet grundvandstand spiller en rolle i at udløse bevægelser i skred.

Dertil kommer et stigende havniveau og ekstreme stormflodshændelser. Alle disse er faktorer, der er påvirket af klimaforandringer i en retning, der vil kunne give flere skred.

»Derfor kan vi formentlig se frem til en periode – og med periode mener jeg årtier eller århundreder – med flere landskred i Danmark,« lyder det fra landskredsforsker Kristian Svennevig.

Han kan ikke konkludere med sikkerhed, at det netop er disse faktorer, der har spillet ind ved de to aktuelle skred ved Møns Klint, da det ikke er undersøgt, men han kalder det »et godt bud«.

Klar til skred

Det hænger nemlig sådan sammen, at grundvandsstanden stiger som følge af hyppigere og kraftigere regnfald og skybrud, ligesom bølgeerosionen vil tage til i fremtiden som resultat af stigende havniveau og en større hyppighed af orkaner og kraftige storme.

Lige nu har vi i Danmark det, som Kristian Svennevig kalder ’abnormt høj grundvandstand’ i hele landet. Faktisk det højeste nogensinde målt og et resultat af rekordmeget nedbør de seneste måneder.

Høj grundvandstand hæver trykket i klinter, så de kan rykke sig langs geologisk betingede glideplaner - eller helt skride.

Sammen med oktober måneds stormflod, hvor bølgerne antages at have eroderet kraftigt i bunden af klinten, er klinten formentlig blevet ’klar til skred’, som skredforskeren udtrykker det.

»Begge dele er tegn, vi kender fra klimaforandringerne. Det bliver vådere, og derfor forventer vi en større aktivitet af landskred i Danmark,« siger Kristian Svennevig om prognosen, der både gælder for aktive skred, genaktivering af gamle skred og i forhold til at helt nye skred vil udvikle sig.

Skaber hvid klint

Både Kristian Svennevig og skovrider i området, hvor Møns Klint ligger, Jane Skov Lind, understreger, at skred er naturlige og almindelige.

»Vi ser hele tiden skred derude, større eller mindre,« fortæller skovrideren.

Faktisk er det netop de mange skred, der gør, at Møns Klint er så flot og hvid, som den er.

»Det er det, at kridtpartier hele tiden falder ned, der skaber den unikke, hvide klint, som er så ikonisk,« forklarer Jane Skov Lind og tilskriver også de gode muligheder for at finde fossiler derude til de mange skred, der sker.

Når det er sagt, så er de helt store skred, som dem vi har set i denne uge, historisk set sjældne.

Brug fornuften

Men selvom klimaforandringer spås at forårsage endnu flere skred ved blandt andet Møns Klint, skal vi ikke være bange for at miste den. Møns Klint forsvinder ikke lige med det samme, forsikrer landskredsforsker Kristian Svennevig om.

Den forsvinder en dag, men det vil tage mange menneskealdre endnu. Skovrider Jane Skov Lind maner også til ro.

»Klinten er forholdsvist stor,« forsikrer hun.

Det er dog en god ide som besøgende ved Møns Klint at tage sine forholdsregler. Lige nu er klinten afspærret, fordi der kan ske mindre efterskred, når der har været store skred.

Men når klinten åbner igen, skal man som altid bruge sin sunde fornuft derude, minder skovrideren om.

Lige nu skal man vente et par måneder med at tage til Møns Klint. Og derefter:

»Hold fornuftig afstand til kanten, når du går ovenpå klinten, og undgå at tage ophold under udhængende kridtpartier, når du går på stranden,« siger hun.

Arbejder på at varsle

Det er dog håbet, at forskning på et tidspunkt vil føre til, at man bedre kan varsle om skred. Også fordi nogle potentielle skred andre steder i landet ligger under eller i umiddelbar nærhed af huse og veje og kan dermed udgøre en såkaldt ’geofare’.

Her er faren dog ikke fra pludselige skred, som det ses ved Møn, men mere fra langsomme bevægelser, der kan give sætningsskader og skader på veje og rør.

Kristian Svennevig deltager i forskning, der kortlægger danske skred, så man bedre kan forstå mekanismerne bag dem. Indtil videre har man kortlagt mere end 3.000 landskred i Danmark. Både mange tusind år gamle skred, nyere inaktive skred, der har stabiliseret sig, og skred, der er i aktiv bevægelse.

»Vi har lavet denne foreløbige skredkortlægning for at få et begyndende overblik. Men der er endnu et stykke vej endnu til, at man kan varsle. Og den vej går over mere forskning,« siger Kristian Svennevig fra GEUS.