Bør jeg sætte filter på vandhanen for at fjerne PFAS?

Fluorstoffet PFAS kan skabe øget risiko for kræft, skade immunforsvaret og nedsætte frugtbarheden.

Stoffet er mere eller mindre overalt – selv i flere drikkevandsboringer i Danmark – og er så godt som umuligt helt at undgå.

Men hvis man alligevel vil nedsætte eksponeringen, kan det så hjælpe at installere et filter til vandhanen, der fjerner PFAS i drikkevandet?

Det har vores læser Jette Holm spurgt Videnskab.dk’s brevkasse ‘Spørg Videnskaben’ om.

Vi har sendt spørgsmålet videre til en række eksperter.

Det korte svar: Ja, det virker – men giver det mening?

Selvom spørgsmålet er ret simpelt, er svaret faktisk ikke så ligetil, som man skulle tro.

Det korte svar på spørgsmålet er, at forskellige filtreringsteknikker effektivt kan fjerne PFAS fra drikkevandet.

Alligevel er flere forskere skeptiske overfor idéen om, at vi bruger filtre til at fjerne PFAS fra drikkevandet hjemme i privaten.

Du skal være nemlig opmærksom på:

1. Om der rent faktisk er et problem med PFAS i dit drikkevand.
2. At du selv skal skifte filtrene og derigennem kan blive eksponeret for PFAS.
3. At det koster en del penge, og der er risiko for, at det eksempelvis vil føre til store mængder vandspild.

\ Læs mere

PFAS-stoffer kan opløses langt nemmere og billigere med ny teknik

Aktivt kulfilter kan fjerne langkædede PFAS-forbindelser

Hvis vi lige glemmer opmærksomhedspunkterne og vender blikket mod vandfiltrering, så skal du dog være obs på, at der findes en række forskellige filtreringsteknikker.

En af de mest udbredte teknikker er et aktivt kulfilter. Filterete virker ved, at PFAS absorberes på den meget porøse overflade, som aktivt kul har fortæller Mads Koustrup Jørgensen, der forsker i vandfiltrering:

»Det er dokumenteret til at være relativt effektivt til at opfange PFAS,« siger Mads Koustrup Jørgensen, der er lektor på Aalborg Universitet.

Man skal dog være opmærksom på, at det kun er de såkaldte langkædede PFAS-forbindelser, der kan fjernes gennem et aktivt kulfilter, påpeger Xenia Trier, der er lektor i miljøkemi ved Københavns Universitet.

»Aktivt kulfilter kan ikke fjerne de små og kortkædede PFAS-forbindelser, der er mere vandopløselige,« lyder det fra Xenia Trier.

Samme pointe kommer fra Mads Koustrup Jørgensen, der også gør opmærksom på, at der er en »teknisk begrænsning« ved brugen af aktive kulfiltre.

\ Læs mere

Syv genveje til rent drikkevand

Tekniske begrænsninger

Det aktive kul skal have været i kontakt med vandet i mellem 10 til 20 minutter, før effekten er indtrådt, og vandet er rengjort.

»Hvis det var mig, der købte sådan et filter, ville jeg derfor gerne vide, hvor meget vand der kan være inde i det aktive kulfilter,« siger Mads Koustrup Jørgensen og forklarer:

Hvis der eksempelvis kan være 2 liter vand i filteret, vil du kun kunne være sikker på, at de 2 liter vand var rent, hvis det havde stået i beholderen i 10-20 minutter.

»Når de 2 liter vand er tømt, skal flowet ud af vandhanen være så lavt, at vandet kan få 10-20 minutters opholdstid inde i beholderen, før det løber ud af vandhanen.«

»I det her tilfælde, ville det kun være 200 milliliter, der kunne løbe ud af vandhanen i minuttet, hvis det skulle forblive rent,« forklarer Mads Koustrup Jørgensen.

En typisk vandhane sender cirka 10 liter vand ud af hanen per minut. Derfor risikerer man at stå med en udfordring, hvor man kun kan bruge meget lidt rent og renset vand ad gangen, hvis filtreres beholder er for småt til ens behov.

»Man skal sætte sig en del ind i tingene for at forstå, hvad der virker og ikke virker. Og det kan være svært at gennemskue som forbruger, hvordan man får bedst udnyttelse af sådan et filter,« påpeger Mads Koustrup Jørgensen.

\ Læs mere

PFAS-stoffer i fosterstadiet kobles til dårlig sædkvalitet hos danske mænd

PFAS kan frigives, når filteret skal skiftes

En anden pointe er, at et aktivt kulfilter kræver en del vedligeholdelse. Når filteret er fyldt op skal det enten erstattes eller regenereres – det vil sige, at man fjerner de absorberede stoffer. Typisk ved at varme det op.

»Hvis man skal gå med livrem og seler, skal det nok gøres hver 6. eller 12. måned,« vurderer Mads Koustrup Jørgensen.

Ifølge Xenia Trier risikerer man også at blive udsat for PFAS i udskiftningsprocessen. Hvis man eksempelvis vælger at regenerere sit kulfilter ved at varme det, så frigives PFAS bare til luften, som man indånder, påpeger hun.

»For mig er nogle af de åbenlyse spørgsmål, hvad man gør ved filteret, der jo indeholder PFAS, hvis man vil fjerne det. Jeg ved, at det også er et problem, som de har på vandværkerne,« siger Xenia Trier.

\ Læs mere

Forskere udvikler reaktor, der kan nedbryde fluorstoffer

Omvendt osmose kan fjerne alt PFAS

En anden mere heftig filtreringsteknik, der også kan installeres i hjemmet, er den såkaldte omvendte osmose.

Omvendt osmose er en proces, hvor man bruger højt tryk til at skille væsker gennem en filtrerende membran. Membranen lader kun mindre molekyler – som vand – passere, mens større partikler – som PFAS – filtreres ud.

»Det er en sindssygt energitung proces (på grund af det høje tryk, red), men det er det, der skal til, hvis man skal fjerne alt PFAS,« forklarer Xenia Trier.

Kan lede til vandspild

Samme vurdering kommer fra Mads Koustrup Jørgensen. Rensningsteknikken leder til store mængder af vandspild, forklarer han:

Hvis man vil investere i et filter med omvendt osmose, skal man være særligt obs på filterets vandgenvindings-grad – ‘water recovery’ på engelsk. Det dækker over, hvor meget vand filteret sorterer fra.

De mest effektive teknikker, der bruger omvendt osmose, lader 80 procent af vandet løbe gennem filteret – rent og renset – og filtrerer 20 procent af vandet fra som ‘affald’. De mindre effektive lader kun 50 procent af vandet løbe gennem filteret, mens den anden halvdel bliver til ‘affald’.

»Så vil man skulle fordoble sit vandforbrug, hvis man bruger filteret. Der må man gøre op med sig selv som forbruger, om man er villig til at bruge ekstra vand og penge på det,« siger Mads Koustrup Jørgensen:

»Filter-membranerne skal desuden renses engang imellem. Så man står med et ekstra ansvar som forbruger for, at de ting kører optimalt. Spørgsmålet er, om den byrde skal ligge hos forbrugeren. Ideelt set ligger ansvaret for at levere vand af høj kvalitet jo hos forsyningen,« tilføjer han.

\ Læs mere

Ny spray får afføring til at glide lettere i toiletkummen – kan reducere vandforbruget

Er PFAS i drikkevandet overhovedet et problem?

Og så er vi tilbage ved artiklens start.

For selvom der rent faktisk findes måder at filtrere PFAS ud af drikkevandet derhjemme, er flere forskere skeptiske overfor løsningen.

»Inden man går i gang med selv at rense sit drikkevand, så bør man finde ud af, om der overhovedet er et problem med vandet,« lyder det fra civilingeniør Christel Kirkeby, der er projektleder hos Forbrugerrådet Tænk Kemi.

»At der er fundet PFAS i en del grundvandsboringer, er ikke det samme. som at vandet i hanen er fyldt med PFAS,« fastslår hun.

Christel Kirkeby anbefaler derfor, at man skaffer testrapporterne for drikkevandet hos ens lokale forsyningsselskab, hvis man er nervøs. GEUS har desuden en national oversigt, hvor du kan tjekke kvaliteten af drikkevandet fra alle vandværker i landet.

Hun påpeger, at vandværkerne er opmærksomme på at overholde de nye grænser for PFAS i drikkevandet i Danmark. Derfor er hun heller ikke selv nervøs for drikkevandet i Danmark, med undtagelse af private vandboringer, hvor der ikke er samme sikkerhed med vandet.

\ Læs mere

Særlig bakterie kan være nøgle til rensning af drikkevand

Meste PFAS-forurening kommer fra andet end drikkevand

Samme pointe kommer fra Xenia Trier:

»Ud fra det jeg ved, er jeg ikke bekymret for at drikke vandet i Danmark,« siger hun og fortsætter:

»De store eksponeringer kommer fra alle de ting, man selv tager ind i huset. Især forbrugerprodukter som kosmetik og cremer, byggematerialer, fødevarer som fisk og kød. Det er typisk der, de store ophobninger af PFAS kommer fra. Det er der jeg ville sætte ind og begrænse eller variere mit indtag.«

PFAS-stoffer blev i en nylig dansk undersøgelse fundet i økologiske æggeblommer. Stoffet var endt i æggeblommerne gennem den fiskemel, der var brugt til at fodre hønsene med.

\ Læs mere

Vi spiser giftige fluorstoffer i rå mængder

Vi mangler data

Philippe Grandjean, der er professor i miljømedicin og forskningsleder på Syddansk Universitet, fortæller, at »vi ikke har et godt overblik over« PFAS-forureningen i Danmark.

»Jeg ved, at regionerne har lavet masser af vandprøver. Data er mig bekendt ikke frigjort endnu, og det er lidt grelt, når borgerne netop har ret til information om miljøforhold. Vi må afvente, om der kommer noget officielt ud.«

»Som borger kan man ringe til kommunen og høre, om grænseværdien er overskredet, så det vil jeg anbefale, at man gør,« siger Philippe Grandjean.

Kunne du finde på at bruge et vandfilter for at undgå PFAS?

»Det afhænger af miljøet. Jeg har tillid til, at min kommune leverer rent drikkevand. Hvis der er tvivl om det, og niveauet er omkring grænseværdien, så vil jeg sige, at det nok er en fin idé. Men jeg vil også sige, at det er kommunen, der skal sørge for, at vi får rent drikkevand. Så jeg mener ikke, at det er rimeligt at forvente, at borgerne selv opsætter filtre.«

\ Læs mere

Verdens grundvand er forurenet af rester fra atomprøvesprængninger

Ikke aktuelt for private

Professor Eva Cecilie Bonefeld-Jørgensen, der forsker i PFAS på Aarhus Universitet, mener heller ikke, at filtrering på nuværende tidspunkt er »aktuelt for private«:

»Det er fint, at muligheden findes. Men filtrene skal testes meget omhyggeligt, så forbrugeren nøjagtig informeres om, hvor meget og lidt de eventuelt kan hjælpe,« siger hun.

Eva Cecilie Bonefeld-Jørgensen har forsket i PFAS i 20 år, »hvor ingen rigtigt har ville gøre noget ved sagen«:

»Så jeg er rigtig glad for, at vi har fået fokus på PFAS forureningen af vores miljø og vores forbrugerprodukter. Når det er sagt, så skal vi huske på ikke at male fanden på væggen,« siger Eva Cecilie Bonefeld-Jørgensen:

»Vi bor i et land, hvor vi laver biomonitorering (overvåger for kemi i naturen, red.). Så snart, der er fundet grundvandsboringer, der er gået over grænseværdien for vores drikkevand, er vandværkerne blevet lukket med det samme.«

»Det samme skete i sagen omkring PFAS i de økologiske æg, som er opdaget ved test af vores fødevarer- Her har man fjernet årsagen til PFAS – nemlig den kontaminerede fiskemel. Så der bliver hurtigt taget hånd om problemerne.«

\ Læs mere

Hyppige bloddonationer kan sænke niveauet af uønskede stoffer i blodet, hævder forskere

Savner varedeklaration om PFAS

Eva Cecilie Bonefeld-Jørgensen savner dog helt generelt en bedre deklaration om indhold af PFAS i produkter, så forbrugerne kan orientere sig omkring, hvad de ikke skal købe, hvis de vil undgår PFAS-eksponering.

Man kan dog med fordel besøge Forbrugerrådet Tænks hjemmeside, der har lavet undersøgelser af konkrete produkter som tandtråd og ansigtscremer og udviklet apps som Kemiluppen og Tjek Kemien.

Et andet sted, man kan orientere sig er Det Internationale Kemikaliesekretariats ChemSecs hjemmeside. Organisationen anbefaler et forbud mod PFAS, der støttes af en lang række internationale virksomheder, der ikke vil have PFAS i deres produkter.

Tak for spørgsmålet

På den måde kom vi rundt i de fleste af vandfiltreringens og fluorstoffernes afkroge.

Vi takker vores læser Jette Holm for spørgsmålet og kvitterer for det gode spørgsmål med en T-shirt.

Hvis du selv har et spørgsmål, videnskaben kan belyse, kan du skrive til sv@videnskab.dk. Så kan det være, at en af vores journalister går videre med det.

\ Læs mere

Fem ting, du ikke vidste, at fiskesæd kunne bruges til

\ Læs mere

Hårde corona-forløb kobles til fluorstof, der findes i husstøv, emballage og regntøj