Når vi hører ordet 'bi', forestiller vi os oftest honningbier. En art, der lever over hele verden.
Honningbier har dronninger, én hun, der lægger stort set alle æggene til kolonien. Men de fleste bier har faktisk ikke en dronning.
Der findes cirka 20.000 biarter på verdensplan. Det er omkring to billioner bier, og en billion er en million millioner. Størstedelen af dem lever ikke i grupper. De klarer sig ganske udmærket uden hverken en dronning eller en koloni.
\ Spørgsmål fra nysgerrige børn
Små børn er geniale til at stille store spørgsmål, og i denne serie bringer vi en række tankevækkende artikler fra mediet The Conversation, hvor nysgerrige børn fra hele verden udfordrer forskere med deres undren.
8-årige Rhylie fra Rosburg i staten Washington i USA har i denne omgang stillet spørgsmålet: »Hvorfor har bier en dronning?«.
I stedet lægger en enkelt hun sine æg i et simpelt bo, enten inde i en plantestængel eller en underjordisk tunnel.
Hun forsyner hvert æg med en kugle af pollen blandet med nektar, som hun har indsamlet fra blomster, og hun lader æggene klække og udvikle sig af sig selv. Hun har ikke nogen til at hjælpe sig med denne proces.
Disse biarter, som ofte er utrolig smukke, er vigtige bestøvere af mange afgrøder og planter, selvom de fleste mennesker ikke rigtig kender noget til dem.
Så hvis mange bier lever i bedste velgående uden en dronning, hvad gør dronningen så for de biarter, der har en dronning?
Vi er adfærdsøkologer, der studerer sociale insekter, og dette spørgsmål er kernen i vores forskning.
En dronning og en masse arbejderbier og droner
Det er ikke kun honningbierne, som har en dronning; også humlebier, som findes på alle kontinenter undtagen Australien og Antarktis, og brodløse bier, som primært findes i tropiske områder.
En honningbikoloni kan være hjem for flere end 50.000 bier, mens humlebikolonier almindeligvis kun har nogle få hundrede bier. Kolonier med brodløse bier er ofte små, men enkelte kan være lige så store som de største honningbikolonier.
Disse biers sociale strukturer har yderligere to ting til fælles ud over den æglæggende dronning: Hun-arbejderbierne, der passer på kolonien, og hanbierne, som også kaldes droner.
Bemærk, at hannerne ikke er inkluderet i 'arbejder'-gruppen. Hannerne hjælper ikke med at indsamle nektar eller pollen, beskytte og vedligeholde biernes bo eller pleje de unge larver. Det er hunnerne, som udfører alle disse opgaver.
Dronernes eneste opgave er at flyve ud og parre sig med en hun, der kan blive en fremtidig dronning. Når hannerne er blevet stærke nok, forlader de boet for at slutte sig til tusindvis af andre droner for at vente på kommende dronninger, der også leder efter en mage.
Hannerne dør, kort efter at de har parret sig. Hunnerne parrer sig derimod typisk med mange forskellige hanner, før de tager hul på livet som æglæggende dronning.
Den isolerede dronning
Måske forestiller du dig en dronning som en øverstbefalende, der beordrer alle rundt, men dronningetitlen er vildledende. I modsætning til menneskelige dronninger, der hersker over deres folk, hersker bidronninger ikke over deres arbejdere.
Hos bierne, og især hos honningbier, er dronningen temmelig isoleret fra, hvad der sker i boet. Husk på, at hendes livsopgave er at lægge æg, gerne op til 2.000 på en dag. Arbejderbierne omgiver og tager sig af hende, mens de styrer kolonien.
Dronningen kan leve i et par år, hvilket er meget længere end hun-arbejderbierne og dronerne.
Andre dyr lever også i sociale grupper med en klar arbejdsdeling mellem dem, der forplanter sig, og dem, der opretholder kolonien.
Myrer, termitter og en del hvepse, som gedehamse, har en lignende kolonistruktur. Det samme har nøgenrotter (Heterocephalus glaber). Hvorfor udviklede disse grupper sig til at have dronninger?
Tætte familiebånd
En måde for en organisme at videregive sine gener er ved at få afkom.
En anden måde er at hjælpe nære slægtninge, som sandsynligvis deler mange af de samme gener, til at producere flere afkom, end de ville være i stand til, hvis de var alene.
Det er overordnet set, hvad der sker i en bikoloni. De tusindvis af kvindelige arbejderbier formerer sig måske ikke selv, men dronningen er deres mor.
De hjælper hende med at producere endnu en generation af søskende, som en dag vil blive deres medsøstre. På den måde giver hun-arbejderbierne deres gener videre til næste generation, bare ikke direkte.
\ Læs også
Vidunderlig kompleks struktur
Noget andet, vi skal tage højde for, er, at en honningbiernes bo er en vidunderlig kompleks struktur. Lagene af bikager, som er bygget til at opbevare honning og opfostre afkom, er et arkitektonisk vidunder, der kræver en stor arbejdsstyrke til konstruktion, løbende reparationer og beskyttelse mod ubudne gæster eller rovdyr.
Så nu kan du med rette spørge: Hvad kom først? Sociale grupper med dronninger og arbejdsbier, der producerer et stort antal beslægtede afkom, der kræver mere udførlige strukturer?
Eller opstod den komplekse rede først, hvilket førte til større succes for grupper, der udviklede sig til at dele opgaver mellem dronningen og arbejdsbierne?
Det er et fascinerende spørgsmål, som biologer har udforsket i årtier. Men begge disse faktorer, arbejdsdelingen og de komplekse bistrukturer, er med til at forklare, hvorfor der er bier med dronninger.
Denne artikel er oprindeligt publiceret hos The Conversation og er oversat af Stephanie Lammers-Clark.
