Kort nyt

Kort nyt

Med 'Kort nyt' får du overblik over nyheder fra forskningens verden. De mest interessante begivenheder og fund - kort fortalt.

Videnskab.dk's redaktion udvælger og resumerer det mest spændende, andre troværdige medier og forskningsinstitutioner har bragt.

Husk dog vores guide til kritisk læsning af nyheder om forskning og især rådet om, at et enkelt, nyt forskningsresultat aldrig kan rumme den endegyldige sandhed.

Det er derfor en god idé at holde sig for øje, hvad anden forskning på området viser, og vi henviser altid til den oprindelige kilde, så du kan dykke yderligere ned i detaljer og forbehold.

Forskere: Havdyr uden numsehul er menneskets tidligst kendte forfader

En kunstners fortolkning af Saccorhytus coronarius baseret på det originale fossilfund. (Illustration: S Conway Morris / Jian Han )

Annonce:

Forskere har fundet, hvad de mener er, menneskets tidligst kendte forfader - og det ligner os ikke specielt meget. Der er nemlig tale om et mikroskopisk, poseformet havdyr, som levede for 540 millioner år siden. Det skriver phys.org.

Den har fået navnet Saccorhytus, efter sigende fordi den lidt ligner en sæk med sin elliptiske krop og store mund.

Arten er helt ny for videnskaben, og den blev fundet i mikrofossiler i Shaanxi-provinsen i det centrale Kina.

LÆS OGSÅ: 500 millioner år gamle fossiler afslører fortidsdyrs angrebsteknik

Den menes at være det mest primitive eksempel inden for dyregruppen med det mundrette navn deuterostomia, der blandt andet dækker over dyr som søstjerner og søpølser, men også alle hvirveldyr - herunder mennesket.

Det nye studie i tidsskriftet Nature konkluderer, at Saccorhytus var den fælles forfader til en lang række arter, og at den er det tidligste kendte trin på den evolutionære stige, der førte til mennesket hundrede af millioner år senere.

De fleste mennesker vil dog formentlig have svært ved at se sig selv i det lille dyr. Saccorhytus var for eksempel kun én millimeter lang, og boede mellem sandkorn på havbunden.

Annonce:

Uhyggeligt nok, kunne forskerne ikke finde anus på dyret, selvom fossilet var utroligt velbevaret.

LÆS OGSÅ: Lille numsefisk skyder lys ud af enden

»Vi mener at den, som en tidlig deuterostom, repræsenterer den primitive begyndelse for en lang række af arter - inklusive os selv. For det blotte øje ligner fossilerne små, sorte korn, men under mikropskopet er detaljegraden forbløffende. Alle deuterostomer havde en fælles forfader, og, vi mener, det er den, vi kigger på her,« siger Simon Colway Morris, der er professor i evolutionær palæobiologi ved University of Cambridge, til phys.org.

Ifølge studiet er dyrets krop symmetrisk - noget som mange efterkommere, herunder mennesket, har arvet.

Saccorhytus var også dækket af en tynd og forholdsvis fleksibel hud. Det tyder på, at den har haft en form for muskulatur, som den kan have brugt til at trække kroppen sammen, når den skulle bevæge sig.

Dens stærkeste kendetegn er dog nok dens måde at indtage føde og komme af med det igen. Saccorhytus havde en stod mund, og den har nok spist ved at svømme over sit bytte med åben mund.

Der er også små kegleformede strukturer på kroppen, som kan have lukket det vand ud, der blev slugt. Forskerne mener derfor, at det tyder på et tidligt stadie af gæller, som vi kender fra fisk.

Annonce:

Men som nævnt kunne forskerne ikke finde nogen form for anus på Saccorhytus.

»Hvis det passer, så har alt affald simpelthen skulle ud af munden igen, hvilket fra vores perspektiv lyder ganske utiltalende,« siger Conway Morris til phys.org.

LÆS OGSÅ: Begejstrede forskere: Nu yngler dyr med anus-mund

LÆS OGSÅ: Fossiler fra verdens tidligste dyr fundet i Kina

ams