Forsker om 41 millioner kroner dyr T-rex: »Fatter ikke, nogen vil give så mange penge for det der«

Et Tyrannosaurus rex-skelet, estimeret til at være 66 til 68 millioner år gammelt, er blevet solgt på auktion i Schweiz til en privat køber.

Hammerslaget lød på lidt over 41 millioner danske kroner, hvilket ifølge auktionshuset var under det forventede salgsbeløb på op mod 61 millioner kroner.

Men beløbet er dog stadig en del mere, end skelettet er værd, spørger man palæontolog Jesper Milàn.

»Jeg forstår ikke, hvorfor nogen vil give så mange penge for det her skelet,« siger han til Videnskab.dk.

»For det første er under halvdelen af knoglerne i skelettet ægte, og resten er afstøbninger af plastik,« fortæller Jesper Milàn, der er museumsinspektør ved Østsjællands Museum og formand for Danekræudvalget.

»Og de knogler, som er ægte, er ikke fra én Tyrannosaurus, men er sat sammen af knogler fra tre forskellige individer, og det er umuligt at finde ud af, hvilke dele der har tilhørt hvem.«

Desuden er ‘Trinity’, som det knap 12 meter lange T-rex-skelet er navngivet, helt plastret til med spartelmasse, der skal få det til at se pænt ud uden revner og sprækker og manglende stykker, fortæller palæontologen.

Og det ville være meget svært at få af igen og har formentlig allerede fjernet nogle af de fineste detaljer på knoglerne.

»Fra et videnskabeligt synspunkt er det her T-rex-skelet næsten ingenting værd. Det ville have været meget mere værdifuldt, hvis man bare havde holdt knoglerne adskilt i tre forskellige bunker. Men det ser selvfølgelig ikke helt lige så godt ud,« siger Jesper Milàn.

Flot - men på bekostning af videnskaben

Han tilføjer, at ‘overpræparering’ af dinosaurfossiler er noget, der ses ofte i privat handel med fossiler.

»Det sker, når der kommer købere ind over fossilerne, der ingen videnskabelig interesse har, men kun vil tjene penge. Man vil have fossilerne til at se godt ud, så de er nemmere at sælge, men det betyder ofte, at man desværre mister noget af den forskningsmæssige værdi,« siger Jesper Milàn.

»Et skelet som det her svarer til, at man havde taget de fem vikingeskibe fra Roskilde og samlet dem til ét stort, komplet skib og derefter havde spartlet og malet det hele. Man ville få en flot, stor model, men det ville ingen videnskabelig værdi have,« fortsætter palæontologen.

»I tilfældet med Trinity var sælgerne i det mindste ærlige om, at den var samlet af stykker fra mange individer, for det er langt fra altid tilfældet. Jeg kender til i hvert fald ét stort nationalt museum, der indkøbte et ‘komplet’ dinosaurskelet til deres udstilling, som ved nærmere eftersyn viste sig at være samlet af dele fra mange forskellige dinosaurer,« fortæller Jesper Milàn.

Privatejede fossiler kan ikke bruges til forskning

Salget af ‘Trinity’ har da også vakt vrede blandt udenlandske forskere, der har sat spørgsmålstegn ved, om privat ejerskab over vigtige fossiler er en god ide.

Her er kritikken gået på, at det ved privat ejerskab således er op til enkeltpersoner, hvem der har adgang til skelettet, og hvem der ikke har.

En kritik, der også har lydt herhjemme:

»Private ejere kan beslutte, hvilke forskere der får lov til at se deres fossiler, og forskning bør ikke afhænge af, hvem ejerne kan lide eller ikke kan lide. Videnskaben bør være åben og upartisk,« påpeger Laura Cotton, der er palæontolog, kurator på Statens Naturhistoriske Museum, og som også er medlem af Danekræudvalget, overfor Videnskab.dk.

»Samtidig rummer privat ejerskab også en stor usikkerhed, for det kan jo være, at en ejer af den ene eller anden grund pludselig bliver nødt til at sælge fossilet, og så er det ikke til at vide, hvor det ender henne,« fortsætter hun.

Og denne usikkerhed er ikke blot en ulejlighed for forskere, men påvirker også forskningen.

Tidsskrifter publicerer nemlig generelt ikke videnskabelige artikler om forskning, der er lavet på privatejede dinosaurfossiler, da muligheden for peer review eller granskning af tidligere forskningsresultater kan være forhindret, fortæller Laura Cotton.

I praksis betyder det, at privatejede fossiler og skeletter langt hen ad vejen ikke kan indgå i forskning.

»Det er selvfølgelig problematisk,« tilføjer Jesper Milàn.

»For det vil sige, at vi potentielt har mistet noget viden, som vi ellers ville have haft.«

Ved ‘Trinity’ mener han dog ikke, at videnskaben har mistet noget af de førnævnte grunde.

»Desuden har vi rigeligt med T-rex fossiler,« siger Jesper Milàn.

»Vi har omkring 100 på verdensplan, hvilket måske ikke lyder af meget, men det er det faktisk, når vi snakker dinosaur-fossiler. Så det er ikke sikkert, at knoglerne i Trinity ville have haft en stor forskningsmæssig betydning alligevel.«

Prisen ryger i vejret

Et andet problem med privat ejerskab af vigtige fossiler er, at når private rigmænd begynder at købe dinosaurfossilerne, så skruer det prisen op, og museerne kan ikke følge med, fortsætter Laura Cotton.

»Mange ejere er heldigvis ivrige efter at samarbejde og udlåne fossiler til udstilling, hvilket er fantastisk. Dog er det fuldstændig op til dem, og de kan lige så vel beslutte at holde deres dinosaurer gemt væk for evigt,« siger hun.

Er der noget positivt at sige om privat ejerskab af dinosaur-fossiler?

»Tjah, man kan sige, at der er mange fossiler, der ikke ellers ville være blevet udgravet, hvis det ikke var for private samlere,« svarer Laura Cotton.

'Stan' fortsat dyreste T-rex nogensinde

Det er kun tredje gang nogensinde, at et Tyrannosaurus-skelet i ‘god kvalitet’, det vil sige bestående af omkring 50 procent ægte knogler, har været på auktion.

‘Sue’ blev solgt på auktion i 1997 for knap 57 millioner kroner, inden ‘Stan’ tog verdensrekorden med en pris på svimlende 216 millioner kroner i 2020, og som fremover kan findes på Abu Dhabis nationalmuseum, når det åbner i 2025.

Hvem køberen af ‘Trinity’ er, er dog et mysterium. Auktionshuset har blot meldt ud, at det er en ‘europæisk kunstsamler’.