En international gruppe af forskere med dansk deltagelse har udviklet en ny analysemetode til at afgøre, hvor stor den grønlandske indlandsis har været i fortiden.
I analysemetoden måler forskerne på forholdet mellem forskellige former af aminosyrer i gamle muslingeskaller. Det kan forskerne bruge til at fastslå, hvornår muslingerne var i live.
På den måde kan forskerne regne ud, hvornår der i givne grønlandske områder var vand, som muslingerne levede i, og hvornår der var is - altså hvor langt Indlandsisen bredte sig.
Indlandsisen var 20 km længere tilbage end i dag
Resultatet af forskningen viser, at Indlandsisen i det nordvestlige Grønland var trukket omkring 20 kilometer længere tilbage end i dag, og at tidspunktet for dette isdække-minimum var for mellem 5.000 og 3.000 år siden.
Forskningsgruppens danske islæt fortæller:
»Man har længe vidst, at der har været en periode, hvor Indlandsisen på Grønland har været mindre end i dag. Man har dog ikke vidst hvornår.«
»Med vores nye teknik kan vi se, at perioden lå for mellem 5.000 og 3.000 år siden, hvilket er senere, end vi umiddelbart troede,« siger ph.d. og geolog Ole Bennike fra De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS).
Studiet er for nyligt publiceret i det videnskabelige tidsskrift Geology.
Indlandsisen er robust
\ Fakta
Den grønlandske indlandsis dækker 80 procent af øen. På sit tykkeste er isen over 3 kilometer tyk, mens den gennemsnitlige tykkelse er over 2 kilometer. Det 1.710.000 kvadratkilometer store isdække indeholder svimlende 2.850.000 kubikkilometer is. Hvis al is smeltede, ville vandstanden i verdenshavene stige med 7,2 meter. Vægten af den enorme ismængde har trykket Grønland så langt ned i undergrunden, at selve Grønlands landjord ligger på højde med havoverfladen. Kilde: Encyclopedia Brittanica
Resultatet af det nye studie tegner et billede af Indlandsisen som mere robust, end forskere tidligere har givet den kredit for at være.
Forskere taler ofte om, at Indlandsisen på et tidspunkt vil komme til et punkt, hvor dens fald i størrelse vil være irreversibelt, og at den derefter ikke kan genvinde sin størrelse igen.
Her viser det nye studie, at det i hvert fald ikke er endnu, for Indlandsisen har været meget mindre for mellem 3.000 og 5.000 år siden, end den er i dag, og den formåede alligevel at vokse sig stor igen.
Det er dog ikke i sig selv garanti for, at det sker.
»Det kræver selvfølgelig, at det bliver koldt i vejret igen, og det ser jo ikke ud til at komme til at ske lige foreløbigt,« siger Ole Bennike.
Bedre forståelse af isens historie
Forskere har længe vidst, at klimaet blev varmere omkring Grønland ved Istidens afslutning for omkring 10.000 år siden.
Man har dog ikke vidst præcist, hvornår Indlandsisen skrumpede ind til sin minimumsstørrelse.
De nye resultater peger på, at det først var, da havstrømmene begyndte at blive varmere for omkring 5.000 år siden, og ikke da luften blev varmere for 10.000 år siden, at isen for alvor smeltede, fortæller Ole Bennike:
Da Indlandsisen voksede, opførte den sig som en bulldozer, der bragte det øverste af havbunden i fjorde med sig. Derfor kan forskerne bruge muslingeskaller i aflejringerne foran isens front til at afgøre, hvornår der var liv, hvor der i dag er is.
(Foto: Jason Briner)
»Perioden stemmer overens med analyser af havbundskerner, der viser, at der i samme tidsrum kom flere varmekrævende skaldyr i havet omkring Grønland. Det har altså formentlig været varmere havvand ved den grønlandske kyst, der har haft den største indflydelse på Indlandsisens isdække,« siger han.
Forskerne udviklede billig analysemetode
Den nye forskning er ikke bare en indsigt i den grønlandske indlandsis’ historie. Det er også et nyt værktøj, som forskere kan bruge fremover til at datere store mængder organisk materiale til billigere penge, end det kan lade sig gøre med de kulstof-14-analyser, som forskere bruger normalt.
Den nye analysemetode er baseret på det faktum, at når en organisme dør, ændrer organismens aminosyrer langsomt og stabilt kemisk form fra såkaldt L-form til D-form.
Denne proces sker over tid og er temperaturafhængig. Men da temperaturen i store dele af Grønland er ganske stabil og kold, er det primært tiden, der har indflydelse på omdannelsen af aminosyrer.
Ny metode langt billigere end kulstof-14-analyser
Forskerne kan derfor se på forholdet mellem L-aminosyrer og D-aminosyrer og udregne, hvornår den givne organisme var i live.
»Det er en teknik, som man normalt bruger til at lave dateringer mellem 50.000 år og 2.000.000 år tilbage i tiden. I vores studier har vi dog lykkedes med at se på en meget kortere tidsskala ved at analysere forholdet mellem L- og D-formen af aminosyren asparaginsyre, der omdannes hurtigt.«
»Teknikken er desuden meget billigere end kulstof-14-analyser. En kulstof-14-analyse koster omkring 3.000 kroner per prøve, mens vores aminosyreanalyse koster omkring 200 kroner per prøve,« forklarer Ole Bennike, der mener, at teknikken kan være et vigtigt redskab i dateringer at organisk materiale på Grønland fremover.
