Flytrafikken kan slå rekord i 2024: Hvad blev der af flyskam?

I 2018 introducerede Sverige et nyt ord: ‘Flygskam’. Ordet kom til Danmark og gjorde endda kortvarigt investorer nervøse. Men bekymringen fløj hurtigt bort. Året efter fløj vi i Danmark og udlandet mere end nogensinde før.

I 2024 kan vi efter nogle corona-år komme tilbage på samme niveau - eller endda slå det globalt.

»Stigningen er ikke så mærkelig. Det er faldet, der var mærkeligt,« siger John Thøgersen, der er professor i økonomisk psykologi ved Aarhus Universitet, til Videnskab.dk.

»Det med at vise klimavenlighed er et socialt dilemma. Jeg har størst personlig glæde, hvis jeg ikke begrænser mig,« siger John Thøgersen.

Det bedste for klimaet ville være, at kurven for flyrejser gik nedad, og vi som forbrugere stoppede med at flyve, mener han. Men sådan tænker vi ikke. Vi tænker på os selv og ikke på samfundets gode.

Det er sjovere at tage på ferie til Sydeuropa end at blive hjemme. Politikerne må derfor træffe beslutninger, som begrænser forbrugernes forurening, mener han.

Håber man på en grøn flybranche, som selv opvejer for forbruget, kan det have lange udsigter:
»Selv hvis de blev tvunget, kunne de ikke betale for det, fordi flyselskaberne tjener så få penge på luftfart lige nu,« siger Stefan Gössling, der er professor ved Linnaeus University School of Business and Economics i Sverige og netop er udkommet med et nyt studie om flybranchens udfordringer med at omstille til vedvarende energi.

LÆS OGSÅ: Forskere: Den mest retfærdige måde at beskatte CO2 er at sætte prisen op på flyrejser

De rige sviner mest

Men hvor slemt kan det egentlig være? Jeg flyver jo kun ud af Danmark et par gange om året ligesom alle andre, tænker du måske.

Det kan være en uheldig måde at ræsonnere på. Selvom du ikke flyver mere end naboen, er det på globalt plan ret exceptionelt at flyve så meget. Kun op mod fire procent af hele Jordens befolkning hopper på et fly og tager ud af landet.

»Vi siger ofte, at alle flyver jo, men det er slet ikke sandt. Det er en meget lille del af Jordens befolkning, der flyver. Kun en procent af jordens befolkning står for 50 procent af alle udledninger fra luftfart,« siger Stefan Gössling.

Men når så få mennesker flyver, har det måske heller ikke den helt store betydning for klimaet?

Ifølge tal fra International Energy Agency bidrager flytrafikken kun med to procent af den samlede CO2-udledning. Den opgørelse er Stefan Gössling og flere andre eksperter dog uenige i.

»Når det kommer til udledning, har du CO₂ og ikke CO₂-effekt,« siger han.

Flybranchens bidrag til en varmere klode kan ikke blot gøres op i CO₂-udledning. Stefan Gössling anslår, at temperaturstigninger på baggrund af flytrafikken er tre gange højere.

LÆS OGSÅ: Kondensstriber fra flytrafikken varmer kloden – nye brændstoffer kan hjælpe

Flyskam virker halvt

Når vi står ved bilforhandleren, kan vi vælge en elbil. Når vi står ved køledisken, kan vi lade oksekødet ligge. Men når det kommer til flyrejser, ser vi sjældent andre valgmuligheder og vælger derfor flyet, når vi skal sydpå.

I den kontekst opstod ordet flyskam. Et ord, der flittigt er skrevet om i danske og udenlandske medier.

John Thøgersen mener, at udskamningen eller moraliseringen faktisk har virket en smule og hjulpet til at nedbringe antallet af flyrejser for nogle forbrugere.

»Både ja og nej. Flyskam har helt klart ledt til en moralisering af flyrejser ligesom med oksekød. Det er jo en effekt. I Skandinavien og udenfor var det sådan, at om du tog på ferierejser eller ej, var helt op til dig. Nu er der en udbredt bevidsthed om, at det ikke er helt op til dig, fordi du sviner med CO₂, som ødelægger Jorden,« siger han.

Et klimatiltag skal dog gerne virke på hele samfundet. Derfor er flyudskamning heller ikke den helt rette vej at gå, mener han.

Professoren mener i stedet, at det må være op til beslutningstagerne i samfundet at nedbringe vores flytrafik og CO₂-udledning. Klimabeslutninger er for arbitrære at træffe for et individ, en forbruger.

»Det er oppefra, at der sker ændringer. For at begrænse de her problemer, har vi brug for fællesskaber, der kan begrænse de her ting. Det er dem, der finder frem til, hvilke begrænsninger vi skal lægge på flyrejser,« siger John Thøgersen.

LÆS OGSÅ: Flyselskaberne påstår, de forsøger at blive grønne. Vores forskning afslører, hvor lidt de reelt gør

Flyafgift kan virke - lidt

Stefan Gössling er enig i, at beslutningstagere skal træde til. Forbrugerne stopper ikke bare med at flyve. Flyselskaberne stopper ikke med at tilbyde flyrejser. Og flybranchen omstiller ikke sig selv.

Selskaberne vil sikkert gerne omstille. Men de tjener ikke særlig mange penge og har derfor ikke råd til at omstille, mener han. Discount-flyrejser med for eksempel Ryanair har presset priserne i bund.

»For at tjene en dollar i profit skal et flyselskab flyve en passager 2.000 kilometer, hvilket udleder 300 kilo CO₂. Sammenlign det med en taxachauffør, hvor det nok er 1.000 gange mere profitabelt,« siger professoren.

På grund af den lave indtjening får flere flyselskaber endda subsidier (tilskud fra staten, så salgsprisen kan reduceres), som holder dem i live.

»Tænk på SAS. Hvis de indgik på et marked uden subsidier, var de gået fallit for lang tid siden. I ethvert andet marked ville de gå konkurs. De tjener bare ikke penge,« siger han.

Derfor må det ikke være overladt til branchen selv at omstille sig til at blive mere bæredygtig, ifølge Stefan Gössling.

En flyafgift, som vi vil indføre i Danmark, er den rette måde at tænke på. Beløbet på cirka 100 kroner i gennemsnit er dog for lavt.

Andre tiltag kunne ifølge professoren være at indføre et krav i EU til brug af biobrændsel eller en begrænsning på, hvor mange fly der må være i luftrummet. Med færre fly vil priserne stige, og så kan flybranchen investere deres penge i at blive mere bæredygtig - modsat nu, hvor de kæmper for overlevelse.

LÆS OGSÅ: De rigeste 10 procent står for halvdelen af CO2-udledningerne

Beskat efter forbrug

I december var verdens nationer samlet i Dubai til klimatopmødet COP28. Her påpeger John Thøgersen, at der er kommet et øget fokus på de rige nationers forurening.

Rige nationer som Danmark skal bære det tungeste læs i omstillingen. Det er os, der sviner mest, og derfor har vi også et større moralsk ansvar, forklarer John Thøgersen.

»Når man ser COP28, bliver der sagt, at: ‘det er jer i de udviklede lande, der sviner mest. I skal bidrage mere, fordi I har et større moralsk ansvar’. Det accepterer vi egentlig rimelig meget,« siger han.

Stefan Gössling er helt enig i budskabet fra topmødet. Han mener dog, at vi skal kigge nærmere end bare på nationers forbrug. Udledningen kan lidt firkantet sættes op som: Jo rigere du er, jo mere forurener du.

Derfor foreslår han, at man kunne beskatte forbruget efter det. Så jo mere du forbruger og forurener med CO₂, jo mere skat skal du betale.

Forretningsrejsende. Mennesker med privatfly. Og dem, der vil på en årlig tur til Spanien, er meget forskellige grupper og forurener vidt forskelligt. Det kunne en beskatning på deres forbrug afspejle, ifølge Stefan Gössling.

LÆS OGSÅ: Forskere vil forvandle CO2 til flybrændstof via en ny katalysator-teknologi

LÆS OGSÅ: Fly, tog eller bil? Klimaeffekten forbundet med vores transportvalg er overraskende kompliceret

LÆS OGSÅ: Ny opfindelse laver flybrændstof af luft og solskin