Kort nyt

Kort nyt

Kort nyt er citathistorier, der er udvalgt og resumeret af Videnskab.dk. Gå til den oprindelige kilde for flere detaljer.

Fisk kan genkende menneskers ansigter

Her ses forskernes metode til at lære fisken at genkende ansigter. Fisken spytter en stråle vand på det ansigt, den genkender. (Video: Livescience)

kaskelothvaler jager i dybhavet

Danskere løser mysterium om tandhvalers vanvittige lyde

Toilet er styrtet sammen i Ghana

Kvinde går på toilet i sit hjem – hun dør, da det forsvinder under jorden 

Derfor er du familie med en neandertaler

Derfor er du i familie med neandertalerne

Video: Morten Meldal giver Nobel-forelæsning om klik-kemi

Annonce:

Når du passerer en fisk i et akvarium, tænker du nok ikke umiddelbart, at den kan genkende dit ansigt. Men et nyt studie peger på, at din guldfisk kender dig meget bedre, end du tror. Det skriver livescience.com.

Det er første gang nogensinde, at det er påvist, at fisk kan genkende ansigter. Det nye studie er publiceret i tidsskriftet Scientific Reports.

Det kræver en ret kompleks hjernestruktur at kunne skelne forholdsvis ens ansigter fra hinanden. Tidligere studier viser, at kun få dyr har denne evne: heste, køer, hunde og nogle enkelte fugle.

Alle disse dyr har den del af hjernen, der hedder neokortex, som bruges til visuel bearbejdning. Neokortex findes ikke i fisks simple hjerner.

For at komme frem til de overraskende resultater, testede forskerne den plettede skyttefisk med det videnskabelige navn ’Toxotes chatareus’. Skyttefisken blev trænet til at vælge det rigtige billede af et menneskeansigt på en computerskærm over akvariet. Fiskens metode til at vælge var at spytte en stråle vand på billedet – se videoen ovenfor.
De plettede skyttefisk var et strategisk valg af forskerne. Skyttefiskene spytter nemlig med en hård vandstråle, når de skal nedlægge indsekter. Denne evne kunne bruges i forsøget til tydeligt at indikere, hvilket ansigt fiskene genkendte. (Foto: Shutterstock)

»Det tager tid at træne en fisk, men det er ikke så svært, som man tror. Fisken spytter naturligt på ting i dens miljø, og vi forstærker denne naturlige adfærd ved at fodre dem, hver gang de rammer det rigtige billede,« siger Cait Newport, zoolog på University of Oxford og medforfatter af studiet, ifølge livescience.com.

Når fisken havde lært et bestemt ansigt at kende ved hjælp af denne metode, blev ansigtet placeret blandt 44 ukendte ansigter. Her spyttede fisken på det rigtige ansigt 81 procent af gangene. Selv da forskerne standardiserede flere ansigtstræk såsom hovedform og gjorde billederne sort/hvide, blev fiskene ved med at ramme rigtigt i over 80 procent af tilfældene.

Studiet viser således, at simple hjerner uden neokortex godt kan genkende menneskers ansigter. Desuden viser studiet, at fiskene kunne huske ansigterne.

Annonce:

»At vi var i stand til at træne fiskene viser, at de har en imponerende hukommelse for detaljerede billeder, og at de kan huske billederne i mere end tre sekunder,« siger Cait Newport til livescience.com.

\ Fra arkivet

Det bedste fra arkivet

Gå på opdagelse i mere end 35.000 artikler.

Søg i arkivet

\ Video

Video, video, video!

Foretrækker du at se historierne udfolde sig i levende billeder? Så tjek vores seneste videoer, eller følg Videnskab.dk på YouTube.

Find flere videoer

\ Podcast

På med hørebøfferne!

Luk øjnene, og lad forskernes viden strømme ind ad øregangen. Her finder du Videnskab.dk's seneste podcasts.

Lyt til flere podcasts