Er homosex mere udbredt end heterosex blandt disse aber?

»Abeøen« bliver den kaldt. Den lille caribiske ø Cayo Santiago ud for Puerto Rico.

Øen er hjemsted for en gruppe af omkring 1.700 rhesusaber (Macaca mulatta), som forskere siden 1938 har fulgt.

Nu har forskere fra Imperical College London gennem en tre-årig periode observeret nogle af flokkens hanaber for at få et indblik i abernes seksuelle adfærd.

Studiet er netop blevet publiceret i tidsskriftet Nature Ecology & Evolution med, hvad der ligner overraskende resultater.

Ud af 236 observerede hanaber havde 72 procent seksuel omgang med andre hanaber. Kun 46 procent af den samme flok besteg hunaber i løbet af observationstiden fra 2017-2020.

Det er ifølge professor i zoofysiologi på Aarhus Universitet Tobias Wang interessant, men ikke nødvendigvis overraskende.

»Det understreger, at det at have sex med en af samme køn er meget mere udbredt i dyreverdenen, end man troede for relativt kort tid siden,« siger Tobias Wang.

Uenig dansk forsker: Usikkert om adfæren er seksuel

Den danske forsker er dog ikke overbevist om, hvorvidt studiet »overhovedet er relevant«.

»Jeg er ikke helt overbevist om, at adfærden er seksuel, men det er en adfærd blandt aber, som forskerne tolker som seksuel,« siger professoren.

Forskerne registrerede, hver gang en hanabe, som de kunne identificere, besteg en anden hanabe. De registrerede også, hvilken situation den angiveligt seksuelle akt udsprang af.

Her fandt de frem til, at de fleste bestigninger skete i forbindelse med anden berøring og kontakt, som for eksempel i forbindelse med leg, pleje, eller når aberne lå sammen og hvilede sig.

En gængs forklaring på, at dyr har sex med en af samme køn, er, at dyrene bruger bestigningen til at understrege dominans og hierarki i en flok, skriver forskerne bag studiet.

Men de fandt altså frem til det modsatte.

Aberne, som besteg en anden hanabe, var ikke udelukkende aber af høj rang i flokken, vurderer forskerne, og konkluderer, at der ikke er tale om sex som en måde at dominere andre hanner.

Handler ikke om seksuel orientering

Selvom forskerne bag projektet har observeret bestigninger, er det ikke ensbetydende med, at det er en seksuel adfærd, indvender Tobias Wang, som derfor også er meget kritisk overfor studiet.

»Jeg er slet ikke overbevist om, at der rent faktisk er tale om seksuel adfærd. Et stort kritikpunkt er, at der ikke ført bevis for det i studiet – hvilket jo er hele præmissen,« siger Tobias Wang og tilføjer:

»Vi kan ikke være sikre på, at de observerede aber ikke bare er hoppet op på hinandens rygge, ligesom sportsudøvere kunne finde på, efter de har scoret et mål,« påpeger han.

Samme venskabelige tilknytning peger forskerne bag studiet også selv på. Og det kan på en måde også have et evolutionært formål, hævder studiet.

Aber, som besteg hinanden, var nemlig mere tilbøjelige til at danne koalitioner og alliancer indenfor flokken. Tidligere viden om rhesusaberne viser, at koalitioner mellem hanaber kan have positive sociale effekter og også have positiv effekt på reproduktionen i flokken, skriver forskerne.

Bestigningerne kan altså være en måde for hanaberne at knytte bånd, mener forskerne bag.

Men det mener professor i biologi Trine Bilde ikke at se bevis for i studiet.

»For mig at se er her en korrelation mellem to fænomener, at aberne bestiger hinanden, og at de også skaber alliancer. Det har ikke nødvendigvis en årsagssammenhæng,« siger Trine Bilde, der forsker i adfærdsbiologi og zoologi ved Aarhus Universitet.

Kan have evolutionært formål

I studiet fandt forskerne desuden frem til, at hanabernes mulige seksuelle aktiviteter med hinanden ikke betød, at de ikke også parrede sig med hunaber.

»Vi fandt ud af, at et stigende antal samme-køn-aktiviteter ikke forårsagede en reduktion i reproduktiv produktion. Faktisk blev en positiv tendens observeret mellem samme-køn-adfærd og reproduktion,« skriver forskerne.

Det resultat finder Trine Bilde vigtigt, fordi adfærden dermed stadig kan have en biologisk begrundelse.

Fænomenet er nemlig også kendt blandt andre arter, blandt andet løver.

»I løveflokken råder én han over et harem af hunner. Hvis du så har en koalition mellem de andre hanner, der samarbejder om at udkonkurrere den ene han, som ingen af dem kunne udkonkurrere alene, kan det være en fordel – især hvis de er beslægtede. Hvis de tillader hinanden at parre sig med hunnerne, så får de stadig deres gener videre,« forklarer hun.

Påstår arvelighed

Ved hjælp af stamtavle-data siden 1938 fandt forskerne ud af, at adfærden for 6,4 procent af hannerne var arvelig.

»Det er formodentligt det første bevis på et genetisk grundlag for samme-køn-adfærd blandt pattedyr,« skriver forfatterne i artiklen i Nature Ecology & Evolution.

Det mener professor Tobias Wang dog ikke.

»Det er en meget, meget lav grad af arvelighed, som jeg mener, man bør være kritisk overfor, om den rent faktisk er eksisterende,« siger den danske professor.

Professor Trine Bilde er enig i, at resultatet ikke nødvendigvis er signifikant, men fortæller, at metoden er anerkendt og ofte brugt til at beregne arvelighed blandt andre arter.

»Jeg er ikke bekendt med, at man har påvist det i andre dyr, og derfor er det interessant. Men man skal have for øje, at det ikke er en høj procentdel, og at der er mange faktorer, som kan spille ind,« siger Trine Bilde.

Giver ikke endelige svar

Med forskernes konklusioner udfordrer studiet, ifølge forskerne selv, en nuværende teori om homoseksuel adfærd i dyreverdenen, som anser adfærden for sjælden og noget, der sker som følge af usædvanlige miljøforhold.

Men måske er sex med en af samme køn slet ikke så ualmindeligt for dyr.

»Det er med til at give et mere nuanceret billede af dyrenes adfærd,« siger Tobias Wang. Men derudover vil han være varsom med at drage videre konklusioner fra studiet – og især at perspektivere dyrestudiet til mennesker.

»Vi er jo dyr, og meget af vores adfærd skal forklares gennem biologiens briller, men at perspektivere til nogen menneskelig adfærd vil være meget tynd,« siger professor Tobias Wang.

Forskerne bag mener selv, at der er behov for videre studier om emnet, og det er Tobias Wang enig i.

»På mange måder er det jo ikke konkluderende. Det bidrager til en overordnet forståelse, men som sådan giver det jo ikke mange svar,« siger han.