Her befinder en milliard mennesker sig i en klimamæssigt farlig blind vinkel

Vejr- og klimakatastrofer bliver mere og mere almindelige. Men nogle steder i verden mærker man konsekvenserne af det ekstreme vejr mere end andre.

Skaderne og dødsfaldene forårsaget af ekstreme vejrhændelser er eksempelvis meget større i Afrika end i de fleste andre dele af verden.

Kun Sydasien er hårdere ramt, til dels som følge af tætte befolkninger i lande, der er udsat for oversvømmelser, som eksempelvis Bangladesh.

Kæmpe forskel på dødstal

I marts 2019 ramte cyklonen Ida det sydøstlige Afrika med vinde på op til 54 meter i sekundet, hvor ødelæggelserne, som resulterede i mere end 1.500 dødsfald og 2.000 sårede, skabte en humanitær krise i Mozambique, Malawi og Zimbabwe for millioner af mennesker.

Da orkanen Ida derimod bevægede sig ind over det østlige USA i august 2021, resulterede det i færre end 100 dødsfald, på trods af at den var næsten lige så intens.

Hvorfor var der så stor forskel på tabet af menneskeliv mellem to sammenlignelige naturkatastrofer? En del af svaret ligger i det forskelligartede niveau af beredskab og evne til at reagere.

Rige lande er bedre forberedte på klimakatastrofer

Effektiv forberedelse og reaktion på ekstreme vejr- og klimahændelser afhænger af det såkaldte 'hydromet-system'.

Systemet har flere lag, bestående af forskellige tjenester, der leverer vejrovervågning, prognoser og tidlige advarsler. Hvert lag kan ikke fungere uden det forgående.

Velhavende lande tager hydrometsystemer for givet. Men mange af de nødvendige lag er fraværende, forældede eller fungerer ikke korrekt i hele Afrika - hvilket gør afrikanske befolkninger sårbare over for ekstremt vejr.

Et tydeligt eksempel på denne uoverensstemmelse er vejrovervågning:

• Europa og USA har 636 vejrradarstationer (som bruges til at spore nedbør og estimere dens type) til en befolkning på 1,1 milliarder og et samlet landareal på 20 millioner kvadratkilometer.
• Afrika har til sammenligning blot 37 radarstationer til en befolkning på 1,2 milliarder og et landareal på 30 millioner kvadratkilometer - og mere end halvdelen af disse stationer leverer ikke tilstrækkeligt præcise data til pålidelig vejrudsigt.

Samfund i Afrika blev ramt langt hårdere cyklonen Ida, fordi de blev overrumplede. Til sammenligning blev indbyggere i USA bedt om at evakuere, før orkanen Ida overhovedet nåede i land.

Afrika fortjener en mere omfattende plan

Det er først for nylig, at der er taget væsentlige skridt for at gøre noget ved denne forskel. I 2022 gav FN og Verdens Meteorologiske Organisation (WMO) tilsagn om tilsammen at investere 3,1 milliarder dollars i hydrometsystemer på tværs af 30 lande, hvoraf 13 er i Afrika.

Selvom det er en god start, er det ikke nok. Siden midten af 1990'erne har USA alene installeret mere end 100 moderniserede næste generations vejrradarstationer til samme pris som hele FN's og WMO's lovede investering.

Tilsagnet om investering lægger heller ikke vægt på at opretholde Afrikas vejrovervågningssystemer, og kontinentet fortjener en mere omfattende plan.

Sådan får Afrika bedre vejrovervågning

Vi gik sammen med forskere fra Kenya og Senegal for at udvikle en køreplan, der sigter mod at rette op på manglende vejrvarsling i hele Afrika.

Forskellige lande og samfund står over for forskellige klimarisici. Østafrikanske lande forventes at stå over for varmere temperaturer, mere evaporation og langvarig tørke i fremtiden.

Vestafrika vil derimod opleve kraftigere sæsonbestemt nedbør og udbredte oversvømmelser.

Når vi har afdækket, hvad de forskellige regioner har brug for, skal Afrikas evne til at overvåge vejret forbedres.

• En måde er ved at investere i flere vejrradarstationer, men de kan være meget dyre - en enkelt 'state-of-the-art' (nyeste og bedste, red.) vejrradarstation kan koste mere end 1 million dollars. Og visse steder, især i bjergrige områder, er der huller i radarernes dækning.
• En anden måde er at gøre bedre brug af satellitter til at hjælpe med at overvåge og forudsige vejret.

De fleste vejrtjenester og meteorologiske afdelinger i Afrika har allerede adgang til satellitbilleder. Men der er brug for at uddanne flere klimatologer og meteorologer til at analysere de satellitdata, der i øjeblikket er tilgængelige.

Brug for bedre og tidligere varsling

Bedre overvågning og prognoser alene vil ikke være nok. Tilfældet med cyklonen Ida viser tydeligt, at utilstrækkelig varsling om ekstreme vejrhændelser kan forværre konsekvenserne af klimakatastrofer. Alligevel udsendes disse advarsler ikke konsekvent og inkluderende i hele Afrika.

For at redde liv skal varselsmeddelelser gøre mere end blot at anerkende en bestemt fare. I stedet bør de forklare de potentielle konsekvenser af faren for lokalbefolkningen og give klar vejledning om de nødvendige skridt til at reducere risikoen.

Det indebærer, at sårbare grupper ved, hvor de skal evakuere til, og hvilket udstyr de skal medbringe for at sikre, at de forbliver udenfor fare.

En vigtig del af dette er at bruge lokale og forståelige dialekter til at kommunikere instruktioner og at sende varsler gennem flere kanaler - som for eksempel radio, tekst og sociale medier - når en katastrofe indtræffer for at sikre maksimal rækkevidde.

Undervurderet og underfinansieret

Tiltagene er ikke kun en eksistentiel nødvendighed, men også en økonomisk.

Forskning fra Verdensbanken anslår, at forbedrede hydrometsystemer kan spare afrikanske lande for 13 milliarder dollars i tab af aktiver og infrastruktur og 22 milliarder dollars i tab af levevilkår om året.

Men indtil videre har investering i hydrometsystemer ikke været en prioritet, men tværtimod været groft undervurderet og underfinansieret.

Det skal, kan og bør vi ændre.

Denne artikel er oprindeligt publiceret hos The Conversation og er oversat af Stephanie Lammers-Clark.