Med et elektrisk stød på 660 volt kan en elektrisk ål gøre stor skade på både dyr og mennesker.
Indtil nu har det været lidt af et mysterium, hvordan stødene påvirker ålens bytte, og hvordan ålen bruger sit kraftfulde våben i praksis.
Men et nyt studie fra Vanderbilt University i Nashville viser, at ålen har udviklet en form for ‘fjernbetjeningsmekanisme’, hvor den kan ‘slukke for’ sit bytte, selvom de befinder sig langt fra hinanden.
I videoen øverst i artiklen kan du se, hvordan stødet fra ålen får fiskens muskler til at trække sig sammen og fastfryse. Eller sagt med andre ord: Fisken får et elektrisk krampe-chok, og ålen kan helt uden de store kraftanstrengelser sætte tænderne i sin frokost.
80 procent af ålens krop er ‘batteri’
Undersøgelsen fra Vanderbilt University er kun med til at underbygge, at den elektriske ål (Electrophorus Electricus) er en af de mest kraftfulde elektriske dyrearter, man kender til.
Omkring 80 procent af dens krop er sammensat af specielle celler, der i princippet virker som biologiske ‘batterier’.
I videoen kan du se, hvordan ålen bruger disse ‘batterier’ til at udlede en højfrekvent eksplosion af elektriske pulser, når den er på jagt.
Periodiske stød resulterer i spasmer
Ud over at kunne lamme sit bytte, viser studiet fra Vanderbilt University også, at ålen har udviklet en præciseret mekanisme, som gør den i stand til at ‘støde’ byttet fra længere afstand.
Ved at udsende periodiske stød-impulser i vandet kan ålen forårsage muskelsammentrækninger hos de fisk, der måtte være i nabolaget. Fiskens neuroner imiterer simpelthen de elektriske impulser, som styrer dens muskelbevægelser, hvilket resulterer i kraftige spasme-bevægelser.
Det er et fascinerende eksempel på, hvilken indvirkning evolutionen har haft på arten. Det er en meget specifik adfærd, der er udviklet hen over tid.
Jason Gallant, Michigan State University
»Når byttet er skjult, kan ålen udsende periodiske salver af to eller tre udledninger, der forårsager massive, ufrivillige spjæt, som afslører byttets placering,« skriver en af forskerne bag studiet, biolog Kenneth Catania fra Vanderbilt University i udgivelsens hovedkonklusion.
Evnen til at finde byttets gemmested er meget belejlig for ålen, der lever i Amazonas mudrede ferskvandsfloder, hvor sigtbarheden under vandet er meget ringe.
Adfærd er udviklet over tid
For at undersøge ålens elektriske stød placerede forskerne en elektrisk ål i en tank sammen med en masse mindre fisk, som ålen normalt jager. Forskerne optog ålens angreb med et højhastigheds-kamera, der tog 1.000 billeder i sekundet.
Når ålen kunne fornemme bevægelser i vandet, udsendte den elektriske pulser som gav de små fisk ufrivillige muskelspændinger og fastfrøs dem på stedet.
»Det er et fascinerende eksempel på, hvilken indvirkning evolutionen har haft på arten. Det er en meget specifik adfærd, der er udviklet hen over tid,« siger biolog Jason Gallant fra Michigan State University, der studerer evolutionen hos elektriske fisk, men som ikke selv har deltaget i studiet.
De nye resultater skal ifølge Kenneth Catania netop bruges til at blive klogere på ålens evolutionære historie.
»Når nu vi ved, hvordan ålens angreb påvirker dens bytte, er det nemmere for os at vurdere, hvordan dens evne har udviklet sig over tid,« siger Kenneth Catania.
Studiet er netop publiceret i tidskriftet Science.
