Dragemennesket: Nyopdaget forhistorisk menneskeart kan være vores nærmeste slægtning
Neandertaleren må sandsynligvis give plads i stamtræet til en endnu nærmere beslægtet søsterart til det moderne menneske.

Forskerne har identificeret den mulige nye menneskeart ved at undersøge Harbin-kraniet. Arten har de navngivet Homo longi, som betyder Dragemennesket. Det er et af de mest velbevarede forhistoriske menneskefossiler i verden. Kraniets karakteristiske træk har hjulpet forskerne med at artsbestemme det. (Video: Xijun Ni)

Forskerne har identificeret den mulige nye menneskeart ved at undersøge Harbin-kraniet. Arten har de navngivet Homo longi, som betyder Dragemennesket. Det er et af de mest velbevarede forhistoriske menneskefossiler i verden. Kraniets karakteristiske træk har hjulpet forskerne med at artsbestemme det. (Video: Xijun Ni)

I 1933 gjorde en gruppe kinesiske bønder et usædvanligt fund i Songhua-floden i byen Harbin i Nordøstkina. 

Mens bønderne var ved at bygge en bro for en gruppe soldater fra Det Japanske Kejserrige, der besatte Kina i perioden, opdagede de et overdimensioneret menneskelignende kranie på flodbunden.

En af bønderne så straks, at kraniet var noget særligt. Han ville ikke have, at kraniet skulle falde i hænderne på den japanske besættelsesmagt, så han gemte det nede i brønden på sin gård.

I mange år skammede bonden sig over at have arbejdet for den japanske hær, så han fortalte ikke om kraniet, før han i 2018 lå på sit dødsleje. Her betroede han sig endelig til sine børnebørn, hvorefter kraniet blev overdraget til palæontolog Ji Qiang.

Ji Qiang vidste øjeblikkeligt, at kraniet stammede fra et fortidsmenneske. Hans bud var, at kraniet har siddet på en såkaldt Homo heidelbergensis – en allerede kendt fortidsmenneskeart, der levede for omkring 700.000 til 200.000 år siden.

Nu har Ji Qiangs forskerhold undersøgt kraniet grundigt og udgivet deres resultater i tre nye studier (herher og her). Konklusionen fra de kinesiske forskere lyder, at Harbin-kraniet tilhører en helt ukendt menneskeart, som de har navngivet Homo longi. Det kan oversættes til ’Dragemennesket’ eller i dette tilfælde Dragemanden, da fundet menes at have været af hankøn.

Forskerne har dateret Dragemennesket til at have levet for omkring 146.000 år siden. Desuden peger forskernes analyser på, at Dragemandens art slægter mennesket endnu nærmere på end neandertaleren, som de fleste forskere er enige om, er vores nærmeste familie.

Dragemanden homo longi illustration

Dragemanden har fået sit navn, fordi Songhua-floden, som hans kranium blev fundet i, lokalt går under navnet Long Jiang eller ’Dragefloden’. Desuden valgte forskningslederen Ji Qiang navnet, fordi han er ekspert i dinosaurer, og det kinesiske ord ’long’ både betyder drage og dinosaur. (Illustration: Chuang Zhao, The Innovation)

Fossilet røber, hvordan Dragemanden levede

Landskabet, Harbin-kraniet er fundet i, og selve kraniets karakteristika røber mange detaljer om det såkaldte Dragemenneske. 

Kraniets grove træk tyder på, at det har tilhørt en mand. Tænderne antyder, at han var højest 50 år gammel, da han døde, selvom der er meget emalje tilbage, hvilket kan indikere, at han har været yngre.

Dragemanden boede i et lille samfund omgivet af skove og floder i det, vi i dag betegner som Nordøstkina. Det ved den kinesiske forskergruppe, fordi studier af Harbin-regionens geologi og fossiler viser, at området var frodigt og bugnende af fisk og pattedyr i hele Pleistocæn-epoken, som ligger omtrent 2,6 millioner år til 9.600 år f.v.t.

Forskerne har også gjort sig tanker om, hvad vores tidlige slægtnings kost bestod af.

»Jagt, fiskeri og at samle frugter og grøntsager lader til at have været almindelige overlevelsesstrategier for forhistoriske mennesker. Derfor går vi ud fra, at Homo longi brugte de samme strategier,« vurderer Xijun Ni, professor i primatologi og palæontologi ved Hebei GEO University, i en mail til Videnskab.dk.

Kraniet er på én gang nutidigt og forhistorisk

For at artsbestemme Dragemanden har forskerholdet nøje gennemgået Harbin-fossilets såkaldte morfologi – det vil sige karakteristika såsom faconen på kraniet, brynene, næsen og kindbenene. 

I alt har forskerne registreret 600 fysiske karakteristika ved kraniet, og ud fra dem hersker der ingen tvivl om, at Dragemanden skiller sig ud fra mange af de menneskearter, arkæologer allerede kender til, lyder det.

»Da jeg så Harbin-fossilet for første gang, blev jeg virkelig overrasket. Kraniet er fantastisk velbevaret og har en kombination af ansigtstræk, vi hverken kender fra neandertalere, Homo heidelbergensis eller Homo sapiens (moderne mennesker, red.),« fortæller Chris Stringer, der er medforfatter på to af studierne om Harbin-kraniet, til Videnskab.dk.

Hvor neandertalere har udstående kindben og aflange kranier samt et karakteristisk hulrum i baghovedet (Suprainiac fossa) – helt ulig et moderne menneske – er Dragemanden ligesom os udstyret med høje, flade kindben, et baghoved uden hulrum og et rundere kranie, der kan have rummet en hjerne på størrelse med vores. 

Portræt af homo longi dragemanden

Harbin-fossilet er det største kranie fra Homo-slægten, man nogensinde har fundet. Det giver forskerne grund til at tro, at Dragemanden har været meget stor. (Illustration: Chuang Zhao, The Innovation)

Modsat et moderne menneske lader Dragemanden til at have haft større, mere firkantede øjenhuler og en mere fremstående pande, der vidner om, at hans øjne nok har været dybtliggende. Han har også haft en bredere mund og store, brede tænder. Træk, der er klart forhistoriske.

Den unikke kombination af ansigtstræk tyder kraftigt på, at der er tale om en ny art og en egen slægtsgren, lyder det fra Chris Stringer, forskningsleder ved Department of Earth Sciences ved National History Museum i London.

Forskerne grupperede fortidsmennesker i slægtstræer

Forskerne registrerede karakteristika fra i alt 95 fossiler ved hjælp af en højresolutions CT-skanner og byggede 3D-computermodeller af fossilerne. De tog mål af fossilerne ud fra 3D-modellerne og lagde dataene ind i et computerprogram. 

Programmet udførte en såkaldt fylogenetisk analyse. Det vil sige, at programmet grupperede fossilerne i evolutionære slægtstræer baseret på fossilernes fysiske karakteristika.

Kilde: Chris Stringer og ’Massive cranium from Harbin in northeastern China establishes a new Middle Pleistocene human lineage’, The Innovation, 2021.

Flere uopdagede menneskearter kan dukke op

Den danske professor Felix Riede er ikke overrasket over, at en ny menneskeart kan være dukket op i Kina 

»Jeg har tidligere sagt, at vi kan forvente flere nye menneskearter, og det kunne lade til at være sandt,« siger Felix Riede, der har læst studierne for Videnskab.dk, og fortsætter:

»Der gemmer sig sikkert mange flere fossiler som Harbin-kraniet rundtomkring i kældre og arkiver, som også repræsenterer nye menneskearter. De venter bare på at blive opdaget,« siger Felix Riede fra Afdeling for Arkæologi og Kulturarvsstudier på Aarhus Universitet.

Tidligere teorier om, hvor mange menneskearter der levede på Jorden før Homo sapiens, er blevet vendt op og ned i de seneste 10-20 år, forklarer Felix Riede. 

Læs mere om det i boksen under artiklen.

Fortidsmennesket spredning kontinenterne

Forskergruppens analyser peger på, at Harbin-mennesket (Dragemanden) er den fortidsmenneskeart, som Homo sapiens’ linje skilte sig fra senest i historien. Det, vurderer de, skete for 948.730 år siden. På billedet viser pilene fra kranierne ned til Jorden, hvor i verden, fossiler af de fem menneskearter er fundet. Pilene, der forbinder kontinenter, angiver, hvor mange migrationshændelser, der er registreret mellem kontinenterne. (Illustration: XIjun Ni, The Innovation/Adapteret af Videnskab.dk)

Dragemanden kan være vores nærmeste slægtning

I mange år har det været alment accepteret blandt arkæologer og andre forskere indenfor feltet, at neandertaleren er den forhistoriske menneskeart, der er nærmest beslægtet med moderne mennesker. 

De første undersøgelser af Harbin-kraniet kan imidlertid ændre den del af vores evolutionshistorie, lyder vurderingen fra forskergruppen bag de nye studier.

»Vi mener at have fundet en hidtil ukendt søsterslægt til Homo sapiens. Det betyder, at Harbin-kraniet har siddet på vores nærmeste familie,« siger Chris Stringer.

For at vurdere, hvor nært beslægtet Dragemanden og de andre menneskearter er, kørte forskergruppen de 600 registrerede karakteristika fra Harbin-fossilet igennem et computerprogram. 

De statistiske principper bag studierne

Computerprogrammet, som forskerne brugte til at danne slægtstræer, brugte to statistiske principper. 

Det første er princippet om parsimoni. Her antages det, at den simpleste evolutionære forklaring er den rigtige. Det betyder, at de fossiler, der har flest fysiske karakteristika til fælles, vil antages at være nærmest beslægtet. 

Parsimoni kan kritiseres, fordi evolution ikke altid fungerer så simpelt, men det kan være svært at finde statistiske alternativer.

Det andet princip, computerprogrammet har brugt, er bayesisk inferens, hvor man opdaterer sandsynligheden for en hypotese, når ny information bliver tilgængelig.

Det betyder, at forskernes antagelser om, hvilke slægter der hører tættest sammen, i princippet kan ændre sig, hvis man finder nye fossiler, hvis træk ligger tættere på for eksempel Homo sapiens

Kilde: Chris Stringer og ’Massive cranium from Harbin in northeastern China establishes a new Middle Pleistocene human lineage’, The Innovation, 2021.

I programmet havde forskerne allerede logget karakteristika fra 94 andre fossiler fra forhistoriske mennesker. Programmet grupperede fossilerne i evolutionære slægtstræer, baseret på hvor mange fysiske karakteristika de forskellige fossiler havde til fælles.

Programmet regnede ud, at Dragemanden havde flest fysiske træk til fælles med Homo sapiens – moderne mennesker. Herudfra vurderer forskerne, at Dragemanden er en tættere slægtning til mennesket end neandertaleren.

Næste skridt er at udforske kraniets indre

Selvom meget lige nu peger på, at Homo longi erstatter neandertaleren som vores nærmeste slægtning, kan forskergruppen ikke være hundrede procent sikre. Deres undersøgelsesmetode rummer nemlig visse naturlige begrænsninger. 

»Det her er vores bedste analyse indtil videre, men det er ikke vores sidste ord. Kraniet har kun været tilgængeligt for forskere i tre år. Derfor skal der flere undersøgelser til,« vurderer Chris Stringer.

Selvom forskerne har registreret 600 træk på Dragemanden, har de indtil videre kun studeret kraniets yderside. 

Scanninger af kraniets inderside kan afsløre endnu flere detaljer, og der er altid en vis sandsynlighed for, at de nye detaljer kan ændre computerens beregning af, hvilke slægtsled der hænger tættest sammen, lyder det.

»Jeg mener, at vi har et stort arbejde foran os. Vi har set på de ydre træk, som kan være meget informative, men vi skal også undersøge kraniets hulrum og tykkelse, øreknoglernes form og markeringer efter blodårerne,« siger han.

Desuden skal der registreres nye fossiler i computerprogrammet, for nogle af de 95 menneskefossiler, hvis træk computerprogrammet har undersøgt, består kun af en underkæbe eller tænder. Derfor har det været begrænset, hvor mange træk forskerne kunne sammenligne på nogle af fossilerne.

Peking-manden, Maba, Jinnuishan, Dali-manden, Harbin-kraniet

Fra venstre mod højre ses Peking-manden, Maba, Jinnuishan, Dali-manden og Harbin-kraniet. (Illustration: Kai Geng, The Innovation)

Hvorfor har forskerne ikke analyseret Dragemandens DNA?

Nogle ville måske påpege, at arkæologer i stigende grad er begyndt at analysere fossilers DNA for at arts- og slægtsbestemme dem. 

Problemet er, at når forskere arbejder med så gamle fossiler, som dem der har tilhørt forhistoriske mennesker, kan DNA’et være forsvundet.

En anden forhindring er, at det være svært at udtrække DNA uden at beskadige oldtidsfundet. Derfor er det altid en afvejning, om forskerne vil forsøge at udtrække DNA og risikere at ødelægge fossilet, men til gengæld have mulighed for at få adgang til en skatkiste af information om levnet.

Derfor er alle Homo-arterne blevet artsbestemt baseret på deres fysiske karakteristika, pointerer Xijun Ni i en mail til Videnskab.dk.

Det betyder dog ikke, at forskerne er afvisende for at undersøge, om der kan være DNA-rester på Harbin-kraniet. Første skridt bliver at lave en overflade-skanning af kraniet som viser, om der er organisk materiale at spore, fortæller Chris Stringer. 

Flere kinesiske oldtidskranier kan være Dragemandens slægtninge

Der er god sandsynlighed for, at Dragemanden ikke er det eneste fossil af sin art, mener Chris Stringer. Han tror, at et kranie, der også er fundet i Nordvestkina og er kendt under navnet Dali-mennesket, kan være fra samme art.

»Vi har set andre kinesiske kranier med en lignende kombination af ansigtstræk, og jeg mener, at den allerede kendte fossil fra Dali-mennesket kan være af samme art som Harbin-kraniet,« siger Chris Stringer.

Kraniet fra Dali-mennesket er ligesom Dragemennesket dateret til Mellem Pleistocæn, som ligger for 770.000 til 126.000 år siden. 

Arkæologer har længe diskuteret, hvilken art Dali-mennesket tilhører. Én lejr argumenterer for, at det kan være en regional variation af Homo heidelbergensis, mens en anden mener, at det er en tidlig udgave af en Homo sapiens

Faktisk har andre forskere foreslået, at Dali-mennesket kan være af samme art som en håndfuld andre kinesiske kranier, som det heller ikke har været muligt at artsbestemme.

Det drejer sig blandt andet om kraniet fra den sydkinesiske Maba-mand, det kvindelige Jinniushan-kranium fra Nordøstkina og muligvis Peking-manden fra Nordkina. 

Alle fossilerne har visse ansigtstræk til fælles med Dali-manden, men indtil der kommer mere dokumentation på bordet, forbliver det en mulig teori, at de forskellige mennesker repræsenterer en samlet art, understreger Chris Stringer.

Rettelse 29. juni 2021: Homo longi kaldes på engelsk 'Dragon man'. Videnskab.dk havde oprindeligt oversat det til 'Dragemanden', da det konkrete fund menes at være at hankøn, men den mere korrekte oversættelse for arten som helhed er 'Dragemennesket', hvilket nu er tilføjet i artiklen.

Hobitten er den nyeste menneskeart, forskere har opdaget

Fundet af en mulig ny menneskeart er ikke hverdagskost. 

Den seneste menneskeart, der blev defineret, er Homo floresiensissom har fået kælenavnet Hobbitten. Over en årrække blev Hobbit-fossiler undersøgt i flere studier, og i løbet af 2000’erne opstod der ret stor videnskabelig enighed om, at der var tale om en ny art. 

Men selvom der er langt mellem fundet af nye menneskearter, er mange forskere begyndt at tilslutte sig, at der har eksisteret mange forskellige menneskearter side om side indtil for relativt få år siden. Flere af arterne havde ovenikøbet sex på kryds og tværs, og derfor bærer nogle mennesker stadig neandertal-DNA.

Derfor er det – omend utrolig spændende – ikke en kæmpe overraskelse, at de kinesiske forskere måske har fundet en ny art, vurderer arkæolog Felix Riede, som har læst de nye studier for Videnskab.dk.

»Jeg har tidligere sagt, at vi kan forvente flere nye menneskearter, og det kunne lade til at være sandt. Der gemmer sig sikkert mange flere fossiler som Harbin-kraniet rundtomkring i kældre og arkiver, som også repræsenterer nye menneskearter. De venter bare på at blive opdaget,« siger Felix Riede, professor ved Afdeling for Arkæologi og Kulturarvsstudier på Aarhus Universitet.

’Ud af Afrika’-teorien bliver blødt op 

I mange år havde arkæologer en teori om, at de mange forskellige menneskearter vandrede ud af Afrika, hvorefter de – med undtagelse af neandertaleren og Homo sapiens – uddøde tidligt, og at der som følge kun har eksisteret enkelte menneskearter på Jorden i de sidste 500.000 år. 

»Den teori er blevet helt vendt på hovedet indenfor de seneste 10-20 år, hvor vi har fundet mange flere mulige menneskearter og fået nye metoder til at analysere DNA. Nu ved vi, at mange forskellige menneskearter eksisterede side om side, og at de kunne have sex og få børn sammen,« fortæller Felix Riede.

Inden de forskellige menneskearter begyndte at mødes på kryds og tværs, havde de formodentlig alligevel lange årrækker, hvor de levede meget adskilt, hvilket har gjort, at de rent fysisk har udviklet sig i de meget forskellige retninger, som arkæologer i dag kan spore i deres knoglestrukturer. 

Adskillelsen kan også have haft indflydelse på udviklingen af arternes sprog, omgangsformer og kulturer. Derfor er det svært for et nutidsmenneske at forestille sig, hvordan det må have været at møde en anden menneskeart, der på en gang så ud og opførte sig helt anderledes og meget lig en selv, siger Felix Riede.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Danske corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte og døde i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab, klima og sundhed henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's Center for Faglig Formidling med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.



Annonce: