Det amerikanske militær udleder mere CO2 end et mellemstort land

Det amerikanske militærs CO₂-aftryk er enormt.

Ligesom industriens distributionskæde er det afhængigt af et omfattende globalt netværk af containerskibe, lastbiler og fragtfly for at kunne forsyne de militære operationer med alt fra bomber til humanitær bistand og brændstof.

Vores nye studie beregnede denne kæmpe infrastrukturs bidrag til klimaforandringerne.

Beregningen af drivhusgasudledningen fokuserer almindeligvis på, hvor meget energi og brændstof civilbefolkningen bruger.

Men den seneste forskning - blandt andet vores - viser, at det amerikanske militær er én af verdenshistoriens største forurenere.

Forurener mere end de fleste mellemstore lande

Det amerikanske militær bruger mere flydende brændstof og udsender flere klimaændrende gasser end de fleste mellemstore lande.

Hvis det amerikanske militær var et land, ville dets brændstofforbrug alene sikre en 47. plads mellem Peru og Portugal på listen over verdens største drivhusgasudledere.

I 2017 købte det amerikanske militær cirka 269.230 tønder olie om dagen og udledte mere end 25.000 kiloton CO₂ gennem afbrændingen af brændstoffer.

Sådan fordelte brændstofforbruget sig inden for militærets grene:

• Det amerikanske luftvåben slugte brændstof til en værdi af 4,9 milliarder dollar (cirka 32 milliarder kroner)
• Flåden brugte 2,8 milliarder dollar (cirka 18 milliarder kroner)
• Hæren fulgte efter med 947 millioner dollar (cirka 6 milliarder kroner)
• Marinekorpset spenderede 36 millioner dollar (cirka 236 millioner kroner)

Rapporteringssmuthul bliver åbnet op igen

Det er ikke et tilfælde, at det amerikanske militærs udledninger har en tendens til at blive overset i studier omhandlende klimaforandringerne.

Det er meget svært at få konsistente data fra Pentagon og andre amerikanske regeringsafdelinger.

Faktisk insisterede USA på at blive undtaget fra at rapportere om militære udledninger i Kyoto-aftalen fra 1997.

Dette smuthul blev dog lukket med Paris-aftalen, men fordi USA under Donald Trump trækker sig fra aftalen i 2020, vil smuthullet endnu engang åbne sig.

Vores studie er baseret på data anskaffet gennem loven om informationsfrihed (Freedom of Information Act - FOIA) fra USA's Defense Logistics Agency - den enorme bureaukratiske styrelse, der har til opgave at styre det amerikanske militærs forsyningskæder, herunder køb og distribution af brændstof.

Det amerikanske militær har længe vidst, at det ikke er immunt overfor klimaforandringernes potentielle konsekvenser: Militæret ser klimaforandringerne som en 'trusselsmultiplikator' - altså et fænomen, der forstærker eksisterende risici for konflikter.

Klimapolitik er selvmodsigende

Mange - men ikke alle - militærbaser har forberedt sig på klimaforandringer som havniveaustigninger.

Militæret har heller ikke ignoreret eget bidrag til problemet.

Som vi tidligere har vist, har militæret investeret i udviklingen af alternative energikilder som biobrændsel, som dog kun er en lille brøkdel af udgifterne til brændstoffer.

Det amerikanske militærs klimapolitik er stadig selvmodsigende.

Der har været forsøg på at gøre visse aspekter mere 'grønne' gennem større brug og produktion af vedvarende energi på militærbaserne, men USA’s militær er fortsat den største enkeltstående institutionelle forbruger af kulbrinter (olie og naturgas) i verden.

Det amerikanske militær har låst sig fast på kulbrinte-baserede våbensystemer langt ud i fremtiden ved at gøre sig afhængig af eksisterende fly og krigsskibe i ubegrænsede operationer.

Der skal låg på store dele af militærapparatet

Klimaforandringerne har været et brandvarmt emne op til præsidentvalget i 2020.

Demokratiske kandidater som senator Elizabeth Warren og medlemmer af kongressen som eksempelvis Alexandria Ocasio-Cortez kræver store klimainitiativer som Green New Deal.

Men hvis det skal have nogen som helst effekt, skal man også gøre noget ved det amerikanske militærs CO₂-aftryk både indenrigspolitisk og i forbindelse med internationale klimaaftaler.

Vores studie viser, at klimaindsatsen kræver, at der lægges låg på store dele af militærapparatet.

Krigsførelse har katastrofale miljøkonsekvenser

Kun ganske få aktiviteter på Jorden har lige så katastrofale miljøkonsekvenser som krigsførelse.

En signifikant reduktion af det amerikanske forsvarsministeriums budget samt en reduktion af Pentagons krigsførelseskapacitet vil medføre et kæmpe fald i efterspørgslen fra verdens største forbruger af flydende brændstoffer.

Det nytter ikke noget at liste rundt som katten om den varme grød i perifirien af militærets miljøpåvirkning.

De penge, der bliver brugt til at købe og distribuere brændstof over hele USA, kan i stedet blive brugt som et freds-dividende, der hjælper med at finansiere en Green New Deal, uanset hvilken form det end måtte tage.

Der er ikke mangel på politiske prioriteter, der har brug for en økonomisk håndsrækning.

Og de er alle et bedre valg end at fylde endnu mere på en af verdenshistoriens største militære styrker.

Benjamin Neimark, Oliver Belcher og Patrick Bigger hverken arbejder for, rådfører sig med, ejer aktier i eller modtager fondsmidler fra nogen virksomheder, der vil kunne drage nytte af denne artikel, og har ingen relevante tilknytninger. Denne artikel er oprindeligt publiceret hos The Conversation og er oversat af Stephanie Lammers-Clark.

LÆS OGSÅ: Hvorfor bliver Forsvaret dyrere og dyrere?

LÆS OGSÅ: Forsker: Vi er på kanten af en ny kold krig