Den berømte mur i Kina er verdens længste menneskeskabte konstruktion, men endnu en ting gør den til noget af et særlig bygningsværk:
Selve konstruktionen indeholder organisk materiale, og det er det, der er med til at holde den sammen i dag.
Det skriver mediet Livescience.
Store dele af den kinesiske mur holdes sammen af såkaldte 'bioskorper', som er tynde lag af organisk materiale - eksempelvis mos og alger - og det stopper den fra at falde sammen.
Under konstruktionen af muren har arbejderne brugt en blanding af jord og småsten, som ofte er et gunstigt sted for bio-materiale, og det har vist sig at være en fordel.
De er nemlig i stand til at lave fotosyntese, også i tørre områder.

Bygningsfolk dengang vidste, hvilke materialer der kunne stabilisere en konstruktion, siger medforfatter, Bo Xiao, professor i jordbundsvidenskab ved Kinas landbrugsuniversitet i Beijing, i en mail til Live Science.
Forklaringen er, at cyanobakterier, også kendt som blågrønalger, udleder materiale som polymerer (naturlige forbindelser), som binder sig fast til jordpartiklerne, og det styrker konstruktionen.
For at teste murens holdbarhed indsamlede forskerne otte prøver fra forskellige dele af muren, som var bygget i forskellige perioder. Ved brug af mekaniske prøver på stedet og i et laboratorium fandt de frem til, at 67 procent af prøverne indeholdt bioskorper.
Deres undersøgelser, som er udgivet i tidsskriftet Science, viste også, at prøverne med det biologiske materiale var op til tre gange stærkere end prøver uden.
les

































