Tiden omkring jul og nytår giver altid anledning til tilbageblik på året, der gik og dettes højde- og lavpunkter. Det gælder også for videnskaben.
Derfor holder tidsskriftet Science traditionen tro en året-der-gik-afstemning om det vildeste videnskabelig gennembrud, tendens eller udvikling i løbet af 2016.
Bliv klogere på de 15 udvalgte kandidater herunder, og afgiv din stemme på Sciences hjemmeside.
Resultatet bliver offentliggjort 22. december i årets sidste udgave af Science.
1. Jagten på Planet X
Tidligere i år annoncerede astronomer, at ruten for flere små legemer, kredsende længere væk end planeten Neptun, kan indikere, at der er indflydelse fra en kæmpestor planet i udkanten af Solsystemet. Jagten er sat ind på Planet X.
2. Menneskefostre i petriskål
I løbet af 2016 viste forskere, at de kunne lade befrugtede menneske-æg udvikle sig en petriskål i næsten to uger. Det er næsten dobbelt så lang tid som tidligere. Det videnskabelige gennembrud giver anledning til etiske dilemmaer, men åbner også op for nye forskningsmuligheder.
3. Lynudvikling af Zika-vacciner
Forskningsverdenen reagerede imponerende hurtigt på den voldsomme Zika-epidemi og fandt frem til flere potentielle vacciner på rekordtid. Vaccinerne er nu i den tidlige fase af at blive testet på mennesker.
4. Opdagelsen af tyngdebølger
I starten af 2016 kunne forskere ved det kolossale Laser Interferometer Gravitational Wave Observatory (LIGO) bekræfte en af Albert Einsteins mest dristige forudsiger, tyngdebølger: at hvivlende masser kan ryste selve rumtidens struktur og dermed generere uendelige små 'skvulp'. Forskere var nemlig de første til at finde tyngdebølger.
5. Robot snupper sejr i Go-dyst
Siden den skakspillende computer, Deep Blue, besejrede den russiske stormester i skak Garry Kasparov, har udviklere af kunstig intelligens forsøgt at skabe et computerprogram, der kan besejre en topspiller i det meget advancerede kinesiske brætspil Go. Det lykkedes i starten af året, hvor programmet AlphaGo overraskede alle ved at vinde over europamesteren i Go.
6. Beboelig planet fundet hos Solens nabo
2016 blev også året, hvor astronomer fandt en planet på størrelse med Jorden, som kredsede omkring Proxima Centauri; en rød dværgstjerne omkring fire lysår væk. Den nyopdagede exoplanet er måske kold nok til, at vand er flydende på dens overflade, hvilken potentielt gør den beboelig.
7. Ny indsigt i menneskets tidlige migration
Tre genetiske studier, udgivet i år, konkluderede, at en gruppe af moderne menneske strøg ud af Afrika for 50.000 til 60.000 år siden og herefter spredte sig i forskellige retninger for at befolke Jorden. Studierne kan afkræfte teorierne om, at Australien blev befolket i en separat, tidligere migration.
8. DNA-sekventerer i lommestørrelse
En DNA-sekventerer, som kan læse DNA-molekylet, mens det trækkes base fra base gennem en lillebitte pore, blev i år skabt i handy lommestørrelse. Det gør det muligt for forskere at sekventere patogener (sygdomsfremkaldende faktorer) og økosystemer på stedet.
9. Fra stamcelle til fertilt æg i laboratoriet
I 2016 lykkedes det for første gang forskere at omdanne stamceller fra en mus til fertile æg, som blev til sunde unger, da de blev fertiliseret og implanteret hos en mussemor. Hvis teknikken virker hos mennesker, kan det revolutionere fertilitetsbehandlinger.
10. Aber har 'theory of mind'
I et opfindsomt forsøg med et videokamera og en mand i et abekostume viste forskere i år, at aber forstår, når andre aber - eller mennesker - tager fejl. Det viser, at aberne er reflektive og har en såkaldt 'theory of mind', som, nogle forskere tidligere troede, var unikt for mennesker.
11. Nye superlinser, som er tyndere end papir
Ved at bruge samme teknik, som mønstre på computerchips laves med, til at 'indgravere' en skov af bittesmå søjler ind i et gennemsigtigt materiale, har forskere skabt en 'metalinse'. Den kan det samme som en traditionel glaslinse, men den er tyndere end et stykke papir og meget lysere end glas. Opfindelsen kan bruges til eksempelvis endnu mere skinnende smartphone-kameraer og bedre virtual reality-headsets.
12. Brugerdesignede proteiner
Proteiner er nogle af naturens stærkeste og livsnødvendige molekyler. I 2016 lykkedes det forskere at designe nye proteiner, som aldrig før er set i naturen. En af de første frugter, høstet af denne opdagelse, er en potentiel vaccine mod alle slags influenza, og små molekylebure, som kan flytte stoffer rundt i kroppen.
13. En opfriskende 'celleudrensning'
I flere studier i løbet af i år har forskere vist, at de ved at fjerne 'nedslidte' celler hos mus kan gøre dyrene mindre udsatte for nogle sygdomme relateret til aldring og forlænge deres liv med 20 procent. Forsøg på mennesker med at fjerne nedslidte celler, relateret til leddegigt, er på vej.
14. Lav er skabt af tre elementer
Alt, hvad vi troede, vi vidste om lav - en slags svamp - blev forkastet i år. I stedet for at være udgjort af et partnerskab mellem en alge og en svamp, viser de udbredte skorpedannelser sig at bestå af tre elementer; nemlig en alge og to svampe. En af svampene støtter laven, og den anden bidrager med de usædvanlige kemikalier, som findes hos noget lav.
15. Genbrug af raket
I årtier er de fleste raketter blevet kasseret efter at være blevet brugt én gang. Men som resultat af fin ingeniørkunst lykkedes det flere gange i løbet af 2016 det private rumfirma SpaceX at bringe de første stadier af deres Falcon 9-raket tilbage til Jorden. Delene landede blidt på bagenden efter opsendelse.
Hvilken af de 15 kandidater synes du fortjener at vinde? Afgiv din stemme på Science inden mandag 12. december - herefter indsnævrer Science kandidaterne til 5, som du igen kan stemme på, hvorefter vinderen annonceres i Science-udgaven 22. december.
