Danske forbrændingsanlæg udleder dobbelt så meget CO2 som hidtil antaget

Hvor meget CO₂ udleder forbrændingsanlæggene, når de eksempelvis afbrænder plastikemballagen fra en herregårdskylling, en Ajax-beholder eller for den sags skyld en udtjent barbiedukke?

Den 11. december 1997 blev verdenssamfundet enige om den hidtil mest ambitiøse miljøaftale – Kyoto-aftalen – aftalen, som i al sin enkelthed går ud på, at vi skal reducere udslippet af drivhusgasser.

Danmark lovede, at vi i perioden 2008-2012 ville reducere udledningen af drivhusgasser med 21 procent i forhold til 1990-niveau, hvor vi udledte 69,3 mio. ton CO₂-ækvivalenter.

Men det kan blive rigtig svært for Danmark at holde det løfte. En igangværende undersøgelse på DTU Miljø viser nemlig, at vi udleder dobbelt så meget CO_2, når vi brænder affald af, som vi hidtil har troet.

CO2-politiet

Hvert år indrapporterer Danmarks Miljøundersøgelser (DMU) ved Aarhus Universitet hele Danmarks klimaregnskab til FN’s klimakonvention: ’United Nations Framework Convention on Climate Change’ (UNFCCC).

I UNFCCC holder man et vågent øje med, om alle medlemslandene nu også lever op til reduktionsmålene, og man tjekker regnskaberne igennem for fejl og mangler, fortæller projektleder på de nationale emissionsopgørelser Ole-Kenneth Nielsen fra DMU:

»Det tal, DMU indrapporterer til FN, dækker over Danmarks samlede CO₂-udledning og omfatter altså alle sektorer: udledningen fra kraftværker og affaldsforbrændingsanlæg, udledning fra naturgasfyr, oliefyr, brændeovne, transportsektoren og landbruget. Og hos FN sidder der så eksperter og vurderer, om de tal, vi indrapporterer, nu også er rigtige.«

Dobbelt så meget som hidtil troet

En igangværende undersøgelse, som DTU Miljø er ved at lave i samarbejde med blandt andet de danske forbrændingsanlæg, Force Technology og DMU viser imidlertid, at der er noget galt med den måde, vi indtil nu har udregnet CO₂-udledningen fra forbrændingsanlæggene.

Modelberegninger viser, at vi formentlig udleder dobbelt så meget CO₂, som vi tidligere har regnet med, forklarer Thomas Astrup, lektor på DTU Miljø:

»Vores foreløbige analyser viser, at der udledes i nærheden af 32,5 kilogram CO₂ pr. gigajoule – hvilket er dobbelt så meget, som de 17,6 kilogram CO₂ pr. gigajoule man hidtil har troet, vi udledte fra forbrændingsanlæggene.«

»Årsagen er, at der er meget mere fossilt materiale i dansk affald. Der er altså mere plastik i vores husholdningsaffald, og dermed udleder vi mere CO₂ til atmosfæren, end vi troede.« Meget tyder altså på, at de tal, vi har indrapporteret til UNFCCC før 2010, ikke svarer til, hvad vi reelt har udledt fra forbrændingsanlæggene.

Test af røggas

Når Thomas Astrup kan være så skråsikker i sin udtalelse, er det, fordi DTU’s samarbejdspartner Force Technology har bevæget sig op i fem skorstene tilhørende fem forskellige forbrændingsanlæg og taget prøver af den røggas, der oser ud i atmosfæren.

Og når de gamle tal nu viser sig at være forkerte, er det, fordi at man tidligere kun havde meget begrænsende data for affaldet, forklarer Thomas Astrup:

»Man kan ikke bare tage en tilfældig prøve af noget affald og derfra analysere sig frem til, hvor stor en andel af affaldet der er fossilt, og hvor meget af det der er biomasse.«

»Affald er en inhomogen blanding, som består af en masse forskellige materialer. Det er derfor meget vanskeligt at lave en god og repræsentativ undersøgelse af affaldet. Da man i 90’erne ville finde frem til, hvor meget CO₂ husholdningsaffald udleder, så blev man derfor nødt til at estimere indholdet på bedste vis. Dette har vist sig ikke mere at holde stik.«

Hul i skorstenen

Ved hjælp af et lille hul i skorstenen på et forbrændingsanlæg kan man få langt bedre resultater, forklarer Thomas Astrup, som sammen med sit forskerteam netop nu analyserer røggasser:

»Det kulstof, der er i affaldet, bliver oxideret, når det kommer ind i ovnen. Herefter bliver det sat sammen med ilt, bliver til CO₂ og flyver af sted med røggassen ud af skorstenen. I et lille hul i skorstenen opsamler Force Technology en prøve, som kan analyseres på hjemme i laboratoriet.«

»Ved hjælp af kulstof 14-metoden, kan vi måle, hvor meget biogent kulstof der er i forhold til fossilt kulstof i prøven. Og det tal kan DMU bruge til at udregne, hvor meget CO₂ vi samlet set udleder fra forbrændingsanlæggene.«

For pessimistiske eller for optimistiske?

Vores foreløbige analyser viser, at der udledes i nærheden af 32,5 kilo CO2 pr. gigajoule – hvilket er dobbelt så meget, som de 17,6 kilo CO2 pr gigajoule man hidtil har troet, vi udledte fra forbrændingsanlæggene.

Thomas Astrup, DTU Miljø

Selvom den endelige konklusion først er klar sommeren 2011, så har DMU vurderet, at de foreløbige tal er så troværdige, at man allerede er begyndt at bruge dem i de nationale opgørelser:

»Det er rigtig godt, at vi får lavet denne undersøgelse, for det er jo meget mere præcist, end man hidtil har grebet det an. Straks da Thomas Astrup gjorde os opmærksomme på de nye tal, regnede vi dem med ind i de nationale opgørelser.«

»Vi er meget spændte på, om vi har været for pessimistiske eller for optimistiske, når de endelige tal foreligger,« siger Ole-Kenneth Nielsen fra DMU.

Regnskabets time i 2012

Skulle det vise sig, at DMU har været lidt for optimistiske, når Thomas Astrups endelige tal foreligger til sommer, så har Danmark stadig en mulighed for at nå de 21 procent, vi har forpligtet os til at reducere. Man kan gøre brug af de såkaldte ’fleksible mekanismer’, fortæller Ole-Kenneth Nielsen:

»I Kyoto-protokollen er der åbnet op for, at de industrialiserede lande har nogle muligheder for at nå reduktionerne på anden vis end ved at udlede mindre CO₂. Man har åbnet op for, at man ikke nødvendigvis skal nå reduktionerne i sit eget land.«

»En mulighed er at etablere vindmøller eller effektivisere kraftværker i et uland og på den måde få tilført nogle kvoter. Tanken er, at man på globalt plan har været med til at reducere CO₂-udledningen.«

I 2008 var Danmarks udledning kun begrænset med 7,9 procent, viser tal fra DMU.Danmark mangler altså stadig at barbere ca. 13 procent mere af drivhusgasudledningen, hvis vi skal opfylde målet på 21 procent i perioden 2008-2012. Og selv hvis det lykkes i de kommende år, 'skylder' vi stadig for alle de år, hvor reduktionsmålet på 21 procent ikke har været opfyldt.