Dansk palæontolog finder velbevaret numsehul fra dinosaur: »En schweizerkniv af en bagåbning«
Forskningen leverer et smugkig ind i 'soveværelset' hos dinosauren Psittacosaurus.

Numsehullet havde en stærk farve, så forskerne tror, at numsehullet har været brugt til at »gøre lidt reklame for at lokke en partner til«. (Foto: Bob Nicholls/Paleocreations.com)

Numsehullet havde en stærk farve, så forskerne tror, at numsehullet har været brugt til at »gøre lidt reklame for at lokke en partner til«. (Foto: Bob Nicholls/Paleocreations.com)

Et detaljeret kighul direkte ind i dinosaurernes privatliv, hvor Solen ikke skinner. 

Det er, hvad et danskledet forskerhold netop har leveret med en ny opdagelse, hvor man for første gang har set på fossiler fra en dinosaurs kloaksystem - altså anus - og rekonstrueret den. 

Resultaterne er netop publiceret i tidsskriftet Current Biology og giver et sjældent indblik i, hvordan dinosauren Psittacosaurus, der levede under Kridttiden for mellem 145 millioner til 65 millioner år siden, brugte numsehullet.

Det hidtil uudforskede område viser sig at være multifunktionelt.  

»Det er her, dinosauren lægger æg, tisser, føder og har penetrativ sex fra. Kloakken kan alting. Det er simpelthen sådan en schweizerkniv af en bagåbning,« fortæller den danske palæontolog Jakob Vinther, der er seniorlektor ved University of Bristol i Storbritannien og hovedforfatter bag studiet, til Videnskab.dk. 

Nu lykkedes det

I forbindelse med fundet af en 48 millioner år gammel fuglenumsekirtel har Jakob Vinther tidligere sagt til Videnskab.dk, at han en dag håbede på at finde en numsekirtel fra en dinosaur.

Den mission er nu lykkedes, selv om der gik lidt længere end forventet. 

For år tilbage undersøgte Jakob Vinther - sammen en række kolleger - nemlig en Psittacosaurus-prøve, der blev fundet i Kina, for første gang. Dengang var det for at farvelægge dens hudfarve, og her bed den danske forsker mærke i, at numsen var særdeles velbaret. 

Fordi fossilet er velbevaret, har forskerne haft mulighed for at samle og analysere kloakken og kortlægge, hvordan anatomien på sådan en krabat har taget sig ud. 

»Det var først, da jeg efter flere år fik chancen for at se på fossilet igen, at det gik op for mig, hvor godt kloakken var bevaret, og det faktisk var muligt se anatomien på den,« uddyber Jakob Vinther.

Papegøje-dinoen Psittacosaurus var på størrelse med en labrador, og ifølge Jakob Vinther havde den flere iøjnefaldende træk som et stort papegøjenæb, to kraftige horn og en flok lange, stive børster på halen.

Et bagparti gør reklame

Faktisk er fossilet i så god stand, at bløde dele med muskler, organer og huden er forstenet.

Og zoomer man ind på numsehullets sammensætning, er det ifølge Jakob Vinther ganske unikt. Det tætteste, man kommer på en sammenligning, vil være krokodillens kloaksystem.

Bagdelen har nemlig en udformning, som på nogle måder minder om en krokodilles med et par læber på hver side. 

Men dinosauren kan muligvis bryste sig med, at der var pigment på bagsmækken, og der sad små kirtler omkring numsehullets åbning.  

»Vores rekonstruktion viser faktisk, at dinosaurens bagdel var dækket af en mørk skygge af pigment (melanin), der fremstår mørkere end resten af kroppen.«

»Vi vurderer, at det har været for at gøre deres kloak mere synlig og gøre lidt reklame for at lokke en partner til. De her resultater er et unikt vindue til en fortid, hvor den her dinosaurart muligvis struttede med en synlig og farverig bagdel, og den slags visualisering med bagdelen ser man sjældent hos arter i dag,« beretter Jakob Vinther. 

En anden mulighed er, at den mørke melanin - pigmenterne - også kan have givet antimikrobiel beskyttelse - noget, man også ser hos mennesker, som farver vores hud.

dinosaur

Sammenlignet med andre dyr har Psittacosaurusen en kloak - hvilket er hele systemet omkring bagdelen - som er multifunktionel. Det tætteste, man kommer på sådan et bagparti i dag, er en krokodille. Foto: A cloacal opening in a non-avian dinosaur

Ingen penis - men...

Det har ikke været muligt for forskerne at fastslå, om de har kigget på bagdelen fra en han eller en hun. Der er nemlig ikke fundet nogen reproduktive organer. 

Men studiet siger imidlertid noget om, hvordan den her Psittacosaurus har parret sig.

I dag ved man, at fugle parrer sig ved såkaldte 'kloak-kys', hvor de - groft sagt - vibrerer deres kønsdele mod hinanden, så der til sidst kommer sæd ud, som hunnen kan suge op i kloakrøret. 

Anderledes er det med krokodiller, som har en penis og derfor klarer det på lidt mere - set med vores briller - traditionel manér.

»Selvom vi ikke har fundet en penis, så kan vi ud fra rekonstruktionen af Psittacosaurus' anus se, at deres bagåbning ikke vil egne sig til de her kloakkys, men til penetrativ sex, lidt ligesom med krokodillerne,« forklarer Jakob Vinther. 

Til at fastslå dette sammenligner forskerne blandt andet dinosaurerne med krokodiller og fugle, fordi det er dyr, der kommet tættest på de ældegamle dinosaurer. 

Det bedste kvalificerede bud

»Det er meget, meget underholdende forskning, og det afslører jo en interessant detalje om Psittacosaurus' privatliv,« griner palæontolog og museumsinspektør på Geomuseum Faxe Jesper Milàn, da Videnskab.dk fanger ham. 

Han har ikke deltaget i det nye studie, men kender til forskningen og mener, at de nye fund er det »bedste kvalificerede bud« på, hvordan kloaksystemet på en Psittacosaurus muligvis har set ud.  

»Det er første gang, man har rekonstrueret anus-anatomien i den her art, og det giver jo et helt unikt indblik i, at de har parret sig med en penis og faktisk ikke med kloakkys. Det rejser jo lidt spørgsmålet, hvordan større dinosaurer kan bære vægten af hinanden, når de parrer sig,« lyder det undrende fra Jesper Milàn. 

»Men det er klart, når det er den første rekonstruktion fra bagdelen af en Psittacosaurus, så har man ikke noget at sammenligne direkte med, så det er et kvalificeret bud. Når det så er sagt, er det også, hvad der gør de nye resultater så unikke, da de er endnu en brik i puslespillet, om hvordan de her arter har parret sig. Det er en vigtig anatomisk detalje,« fortsætter museumsinspektøren. 

Han påpeger, at de exceptionelt velbevarede fossiler netop giver mulighed for at rekonstruere dinosaurernes (under)liv. 

Psittacosaurus dinosaur

Øverst er hele det Psittacosaurus-eksemplar, som forskerne har nærstuderet. Nederst er der zoomet ind på den omtalte kloak. (Foto: Jakob Vinther, University of Bristol and Bob Nicholls/Paleocreations.com)

Kunne godt bruge flere eksemplarer

Ifølge Jakob Vinther ville de muligvis kunne sige mere kønnet med flere eksemplarer af dinosauren Psittacosaurus.

Og til trods for det velbevarede numsehul, og at forskerne ifølge Jakob Vinther er lykkedes med en ret præcis rekonstruktion af kloakken, så er der også et par begrænsninger. 

»Det har ikke været muligt at tage kemiske analyser, der kan fastslå, præcis hvilke farve pigmenten på kloakken har. Så skal man lave kemiske analyser eller kigge på formen af pigmentkornene for at komme frem til farven.«

»En naturlig begrænsning er også, at vi kun har et eksemplar, og derfor kan vi heller ikke sige, om det er en han eller en hun. Men fordi fossilerne har været så velbevaret, har vi faktisk noget relief i den, og det har været med til at give et godt tredimensionelt billede af, hvordan den her kloak har set ud.«

Jakob Vinther uddyber, at de nye resultater er endnu en brik i puslespillet, som kan gøre forskerne klogere på, hvordan dinosaurerne brugte numsehullet til at komme af med afføring og tis, men også om hvordan de parrede sig og lagde æg.

LÆS OGSÅ: Fugle er efterkommere af dinosaurer, bekræfter nyt studie

LÆS OGSÅ: Dinosaur: Videnskab.dk's vildeste dino-artikler vil ændre dit blik på kæmpeøglerne

LÆS OGSÅ: Forskere finder hidtil ukendt dinosaurart i Egypten

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med 1 million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Danske corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte og døde i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.


Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs om astronautens foto af polarlys, som du kan se herunder.