Chimpansers brug af redskaber minder om vores forfædres

De tidligst kendte menneskeredskaber kunne lige så godt kaldes aberedskaber. Sådan lyder det fra forskere, som har studeret chimpanser på savannen i Tanzania.

»Vi har længe vidst, at chimpanser jager, bruger stenredskaber og flere lignende ting, som de første mennesker også gjorde. Det overraskende ved dette studie var, at vi fandt beviser for, at chimpanserne også bruger redskaber til at grave rødder og rodfrugter op for at samle mad. Det er noget, vi mennesker har troet, var unikt for os,« fortæller Adriana Hernandez-Aguilar.

Hun er forsker ved Centre for Ecological and Evolutionary Synthesis (CEES) ved Universitetet i Oslo.

Det er tilsyneladende kun chimpanserne i Ugalla i Tanzania, hvor forskerne opholdt sig, som bruger ovenstående fremgangsmåde. Man har observeret chimpanser i andre områder og konkluderet, at de ikke bruger redskaber til at grave rødder op. Chimpansernes redskaber var pinde og kviste.

»Dette fund er vigtigt for forståelsen af vores evolution, fordi det viser, at vores forfædres handlinger ikke var så unikke for mennesket, som vi har troet,« siger Adriana Hernandez-Aguilar.

Chimpanser minder om menneskets forfædre

Hun tilbragte to år i Ugalla for at studere chimpanserne, som lever på savannen. Det er dermed det første langtidsstudie af savannechimpanser i Østafrika. Og forskningen fortsætter stadig i området.

Chimpanser er gode undersøgelsesobjekter, fordi de ligner os. Størrelsen på både krop og hjerne passer ganske godt, når man sammenligner vore dages chimpanser med vores forfædre, som levede for 3-6 millioner år siden. Chimpansernes sociale struktur ligner også vores sociale hverdag. Det er til gengæld meget anderledes end den mere asociale orangutangs levevis.

Ifølge Hernandez-Aguilar giver det mening at studere netop chimpanserne på savannen for at lære mere om vores egen evolution, eftersom det miljø, de lever i, minder om det tørre landskab, hvor de første mennesker vandrede rundt.

»Studier af disse dyr kan lære os meget om, hvordan tidlige mennesker levede og overlevede. Dermed kan det også give os en større forståelse af, hvor vi selv kommer fra,« mener hun.

Olduwan var abeteknologi – ikke mennesketeknologi

Hernandez-Aguilar og kollegerne argumenterede for nylig i tidsskriftet Evolutionary Anthropology for, at vores viden om chimpansers fremstilling og brug af redskaber slår benene væk under forestillingen om, at vores forfædres redskaber var unikke for mennesker.

Stenredskaberne, som kaldes Olduwan, er hidtil blevet set som noget af det, som adskilte de første mennesker fra aberne. Disse redskaber blev brugt til mange hverdagssysler, og de ældste redskaber, man har fundet, er 2,6 millioner år gamle.

»De ældste fund af stenredskaber, der blev brugt af chimpanser, er dateret til 4000 år tilbage i tiden, men det er muligt, at chimpanserne brugte lignende redskaber endnu tidligere, selv om vi ikke har fundet noget, der beviser det endnu,« siger hun.

Vi ved, at Olduwan-redskaberne blev lavet af vores forfædre og ikke af aber. Men forskerne mener, at formålet med redskabsbrugen er vigtigere, end hvem der lavede hvilket redskab.

»Funktionerne, som redskaberne blev brugt til, er de samme. Vi vil derfor mene, at Olduwan ikke var mennesketeknologi, men at vores forfædre brugte abeteknologi,« siger Hernandez-Aguilar.

»De behøvede ikke være klogere end chimpanser for at lave og bruge Olduwan-redskaber, og vi kan derfor ikke længere karakterisere det som noget unikt for mennesker,« siger hun.

Chimpanserne i Hernandez-Aguilars studie på savannen bruger ikke stenredskaber. Det gør ingen af chimpanserne i Østafrika. Det er kun chimpanserne i Vestafrika, som bruger stenredskaber.

Vi ved ikke, hvorfor det er sådan, men Hernandez-Aguilar finder det naturligt, at forskellige grupper af en art, som bor forskellige steder, finder forskellige metoder, som passer bedst til gruppen og det område, den lever i.

Chimpansestudier tager længere tid på savannen

Forskerteamet i Ugalla valgte en helt ny metode til at studere dyrene; en metode, som blander arkæologi med traditionelle metoder.

»Vi har valgt at bruge arkæologiske arbejdsmetoder ved for eksempel at se på redskaberne i mikroskop for at finde ud af, hvad de er blevet brugt til. Derudover har vi brugt mere almindelige metoder som DNA-prøver af hår fra chimpansernes sovepladser og ekskrementer, for at finde ud af, hvad de har spist,« fortæller Hernandez-Aguilar.

Det tager længere tid at studere dyrene på afstand, end det gør at studere adfærden hos dyr, som er mere vant til mennesker. Forskerne fik på den måde imidlertid mulighed for at studere disse dyr, som det ikke er nemt at komme tæt på, og som vi derfor ikke har vidst så meget om.

»De barske forhold på savannen gør det sværere at studere disse chimpanser end dem, der lever i regnskoven,« siger Hernandez-Aguilar.

I Ugalla kan der i tørkeperioden gå seks måneder uden en dråbe regn. Temperaturen når op over 35 grader i den periode, hvilket gør, at chimpanserne skal bruge mere vand, samtidig med at der er mindre vand at finde. Da chimpanserne derfor bliver nødt til at gå længere for at få næring, bliver deres leveområde meget større.

Chimpanserne er også færre på savannen, fordi mængden af mad og drikke skal stå i forhold til antallet af dyr. Det område, som Hernandez-Aguilar og kollegerne har undersøgt, er på 80 kvadratkilometer.

»Vi regner med, at der er cirka 50 gange så mange chimpanser i regnskoven som på savannen,« siger hun.

Med færre dyr på et betragteligt større område, bliver det sværere at komme tæt på og observere med traditionelle metoder.

Chimpanernes sociale råb

Yderligere analyser af det materiale, forskerne har indsamlet i Ugalla, vil blandt andet give større indblik i betydningen af de forskellige chimpanse-råb.

»Vi ved for eksempel, at de laver en særlig lyd, når de har dræbt en mindre abe og vil fortælle de andre chimpanser om, at der er mad,« siger Hernandez-Aguilar og efterligner lyden.

For det utrænede øre lyder det ligesom den lyd, man naturligt ville lave, hvis man skulle efterligne en abe. Et bølgende og eskalerende skrig.

»Arbejdet med at analysere råbene bliver mere interessant, når det gælder savannen end regnskoven, fordi der er større afstand mellem chimpanserne på savannen. Denne form for kommunikation bliver dermed en større del af hverdagen for disse dyr,« siger Hernandez-Aguilar.

Resultaterne fra denne del af studiet vil være klar om cirka to år.

© forskning.no. Oversat af Magnus Brandt Tingstrøm