For første gang er det lykkedes amerikanske forskere at finde blodrester i et mygge-fossil.
Fundet af blod i den 46 millioner år gamle myg leder tankerne hen på filmen om Jurassic Park. I den genopliver forskere dinosaurer ved hjælp af DNA, de har fundet i maverne på myg, der er bevaret i rav.
Der er imidlertid ikke DNA tilbage i de nyopdagede blodrester. Det blev nedbrudt for mange, mange millioner år siden. Fundet kan derfor ikke give os ret meget ny viden om fortidens dyr, fortæller Jakob Vinther, der forsker i dinosaur-fossiler ved University of Bristol i England.
»Det er et fascinerede fund, de har gjort her. Desværre er den kemiske struktur i blodet så splittet, at der ikke er bevaret DNA-informationer. Men der er ingen tvivl om, at der er tale om blod. Blodets iltbærende molekyle, hæmoglobin, er nemlig til stede i en nedbrudt form, hvor man kan diagnosticere det.«
»Så nu ved vi, at myg også var i stand til at suge blod dengang, og at blodrester faktisk kan bevares i millioner af år,« siger Jakob Vinther, der ikke selv står bag opdagelsen.
Myggen blev bevaret i lerskiffer
Det er forskere fra National Museum of Natural History i USA, der har fundet og undersøgt den forstenede myg. I filmen om Jurassic Park blev myggene bevaret i rav. Men myggefundet her er igennem millioner af år blevet bevaret gamle lerskifer-sedimenter fra Montana, USA.
\ Fakta
DNA kan ikke gemmes i flere millioner år. Det bliver aller bedst bevaret, hvis det er frosset ned. Og selv hvis det er tilfældet, går der kun en million år, før det er helt nedbrudt.
Videnskabsfolkene – med fossil-forsker Dale Greenwalt i spidsen – tog to forstenede myg fra området:
-
En hun-myg, der af natur suger blod.
- En han-myg, der ikke suger blod.
I hun-myggens mave fandt forskerne interessante molekyler fra blod, som havde overlevet de mange millioner år. Maven indeholdt stadig store spor af jern og det organiske molekyle porphyrin. Begge dele indgår i hæmoglobin, der er den bestanddel af hvirveldyrs blod, som transporterer ilt rundt i kroppen.
Han-myggen – der ikke suger blod – havde ikke de samme molekyler i sin mave som hun-myggen. På den måde kunne forskerne konstatere, at blod-resterne måtte komme fra et andet dyr end hun-myggen selv.
Et heldigt fund
Forskerne mener selv, at de var utroligt heldige, da de fandt den blodfyldte myg.
»Når en mygge-mave er fyldt med blod, er den som en ballon, der er klar til at briste. Den er meget skrøbelig. Så risikoen for, at myggen var blevet opløst, før den forstenede, var meget stor,« siger Dale Greenwalt fra National Museum of Natural History i en pressemeddelelse.
Jakob Vinther vurderer også, at de amerikanske forskere gjorde et meget heldigt fund.

»Det er nyt, det her. Men fremover vil vi nok også kun sjældent se fossiler med så god en hæmoglobin-bevaring,« siger Jakob Vinther.
Dansker var selv tæt på at finde blod
Den danske forsker skulle faktisk selv til at lede efter blod i et fossil. Så han håbede, at han blev den første, der beviste, at blod-rester kan bevares i millioner af år.
»Jeg føler mig lidt ærgerlig over, at den artikel er publiceret. Jeg har fået fat i en 80 millioner år gammel, forstenet børsteorm, hvor der var bevaret en blodåre. Den skulle jeg til at analysere for bevaret hæmoglobin efter samme metode, som forskerne her har brugt,« fortæller Jakob Vinther.
Han har derfor stor tillid til den spektrometer-metode, som de amerikanske forskere har benyttet til at analysere blodet med (se boks under aritklen).
»Jeg arbejder også selv med TOF-SIMS-metoden i øjeblikket, og den er super god til de her ting,« siger Jakob Vinther.
Mygge-opdagelsen er netop publiceret i det videnskabelige tidsskrift Proceedings of the National Academy of Sciences.
\ Særlig metode kan kan analysere meget lille overflade
Forskerne undersøgte indholdet i myggens mave ved hjælp af et spektrometer, der kunne analysere hvilke stoffer, maven indeholdt. Det skete ved, at forskerne puttede prøven ind i et massespektrometer og så, hvilken masse de molekyler, der bliver frigivet, havde. Analysen af myggen var særlig, fordi den blev foretaget med spektrometer-metoden TOF-SIMS.
»Den adskiller sig fra normale måder at lave masse-spektrometri på. Normalt skulle man tage en prøve af fossilet og pulverisere det. Det ville være synd for sådan et fint mygge-fossil, for så ville det blive fuldstændig ødelagt.«
»Men TOF-SIMS går ud på, at du med en lille kanon, der skyder ioner af sted, kan frigive molekyler fra fossilets overflade og måle deres specifikke masse. Molekylerne kan analyseres fra en meget lille overflade, som ikke ødelægger fossilet. Og bagefter kan du normalt ikke se, at der er blevet taget en prøve fra fossilet,« fortæller Jakob Vinther.

































