I den slovenske Postojnagrotte er der sket noget usædvanligt - en hun, der hører til hulepadderne, har besluttet sig for at lægge 50-60 æg, og tre af dem viser nu tegn på at vokse. Det skriver bbc.com.
Til forskernes store overraskelse har den ekstremt følsomme hulepadde lagt æg i sit akvarium i den mest trafikerede del af Postojnagrotten, der hvert år bliver besøgt af op imod en million turister.
Hulepadderne er blevet lidt af et ikon i Slovenien, hvor de lokale for flere hundrede år siden betragtede dem som babydrager.
»Det her er meget sejt - det er ret enestående. Men vi er også ret bange for, at noget vil gå galt, for æggene er meget følsomme,« siger biolog Primoz Gnezda til bbc.com.
Du kan se et video af, hvordan det ser ud, når en af de slovenske 'babydrager' lægger et æg, længere nede i artiklen.
Klarer sig i 10 år uden mad
Den danske professor og zoolog Tobias Wang synes også, at æggene er interessante.
»Det er jo nogle karismatiske dyr, for de er jo tilpassede til at leve i de her huler, hvor der ikke er lys overhovedet. Det vil sige, at de har mistet øjnene og kan ikke se noget, og så lever de ved en konstant, lav temperatur på omkring 9-10 grader,« siger Tobias Wang, der arbejder på Institut for Bioscience ved Aarhus Universitet.
I Nordamerika findes der andre salamandere, der lever ved lignende, lave temperaturer, men hulepadderne er specielle ved, at de også lever i miljøer, hvor der næsten ikke er noget føde.
»De må leve et meget næringsfattigt liv, for der er meget lav energiproduktion i sådan en hule,« fortæller Tobias Wang.
Forskerne mener, at hulepadderne formentlig kan leve 100 år eller længere, og at de kan overleve uden mad i hele 10 år ad gangen. Der går mellem seks og syv år imellem, at en hun-hulepadde lægger æg, og indtil videre har forskerne kun set hulepadde-æg klække i et laboratorie.
Da hulepadderne formentlig har et lavt stofskifte, har de også et lavt energiforbrug, og det kan være en del af forklaringen på, at de er så langsomme til at reproducere sig, fortæller den danske forsker.
Her kan du blandt andet se, hvordan det ser ud, når en slovensk 'babydrage' lægger sine æg. (Video: abc NEWS)
Andre hulepadder kunne spise æggene
Tilbage i 2013 lagde en anden af Postojnagrottens hulepadder æg, men ingen af dem klækkede, og mange blev spist af de andre hulepadder i akvariet.
Denne gang har forskerne taget forholdsregler, og moderens akvarie er blevet lukket af for alle andre hulepadder end hende selv.
Hulepadderne har en meget veludviklet lugtesans, som moderen bruger til at holde øje med, hvilke æg der stadig er levende.
»Og da mad er så begrænset i hulesystemet, spiser hun dem, der ikke er befrugtet,« fortæller biolog Saso Weldt til bbc.com.
Ingen ved, hvornår æggene klækker
De blinde hulepadder er et godt eksempel på, at evolutionen tilpasser dyrene til deres miljø, fortæller Tobias Wang. Det er særligt tydeligt ved dyr, der er tilpasset til livet i huler – på engelsk kaldet ’cave dwellers’.
»Det at miste øjnene ser vi også hos dybhavsfisk. Det er noget med, at et organ, som man ikke bruger, det forestiller man sig forsvinder i evolutionen, for der er udgifter, hvis dyret skal vedligeholde det,« siger Tobias Wang.
Af samme årsag har hulepadderne også mistet deres farve, for de kan normalt hverken se andre dyr eller selv blive set i hulens mørke.
I Slovenien venter biologerne spændt på at få en ’babydrage’ at se, men ingen ved med sikkerhed, hvor længe der kan gå, før æggene klækker.
»Hun begyndte at lægge æg den 30. januar. Hun lægger stadig et eller to æg om dagen, og de skal bruge noget i omegnen af 120 dage, før de klækker,« siger Saso Weldt til bbc.com.
