Billedrig bog går i dybden med havets grøntsager

Når talen falder på tang-alger, tænker nogen nok på det slimede og ildelugtende stads, man prøver at undgå at træde i, når man er på stranden, mens andre tænker på dét, man ruller sin sushi ind i.

At tang er meget mere, fortæller dr. scient. Poul Møller Pedersen i sin bog ”Grønlands Havalger”.

Poul Møller Pedersen er lektor eremitus på Københavns Universitet, og har forsket i havalger i mere end 40 år.

Bogen spreder sig over mange forskellige aspekter af grønlandsk tang, og giver et fint indblik i en algeverden, som for de fleste nok er ukendt.

Havets Grøntsager

Poul Møller Pedersen begynder sin bog med en gennemgang af historien om forskningen i grønlandske alger, fra de tidligste indsamlinger, foretaget af biskop Otto Fabricius i 1760-1770’erne, og frem til i dag, hvor man stadig finder nye arter.

Et interessant, men kort, kapitel handler om mulighederne for at udnytte det grønlandske tang til dyre,- og menneskeføde.

Med de globale udfordringer Jorden står overfor i dag, mener mange, at tang bliver en vigtig næringskilde i fremtiden.

Det er ikke for ingenting, at tangalger bliver kaldt for ”havets grøntsager”.

Vi får i kapitlet informationer om, hvilke grønlandske tangarter der egner sig til menneskeføde.

Eksempelvis er Søl, Purpurhinde og Søsalat gode næringskilder, da de er rige på proteiner, mineraler og vitaminer. Man kan lave ”tangbrød” eller bruge det som sushi-indpakning.

Tangarten Vingetang er ligefrem en delikatesse på grund af et lavt fenolindhold og Buletang kan laves til tangmel og bruges til fårefoder.

Flere forskellige klasser af tangalger

Bogens hovedvægt lægger Poul Møller Pedersen i kapitlerne 5-8, hvor de enkelte algeklasser bliver gennemgået.

Tangalger opdeles i grupper, som betegnes ved farverne: brune, røde, grønne og blågrønne alger.

Kapitlerne er rigt illustreret med mikroskopi-billeder af alge-detaljer og diagrammer, der visualiserer forskellige algers livscyklus.

I hvert kapitel om algeklasser optræder der et nøglekort, som kort beskriver de forskellige algers egenskaber, der kan identificeres med det blotte øje.

Dette er et fint værktøj, hvis man skulle have lyst til selv at teste sin evner som tangfinder.

Det bliver oplyst at mange af de algearter, der findes på Grønland, også findes langs Danmarks kyster, så bogen kan bruges som opslagsbog for danske tangelskere.

Andre kapitler handler om, hvordan man navngiver algearter, om algers artsdiversitet og i hvilke typer af kystnære miljøer som de forskellige tangalger lever i.

Bogen slutter med et bud på, hvordan fremtidens klimaændringer kan påvirke algearterne i Grønland.

Bogen er skrevet af en person med stor kærlighed og viden om havalger.

Men selvom udvalgte fagspecifikke ord og begreber bliver forklaret i små pædagogiske bokse i teksten, så er bogen primært rettet mod personer, der ikke bliver forskækket over ord som ”parenkymatiske thalli” og ”epifytter” og som har en vis forståelse og interesse for biologiske processer.