Pukkelhvalernes hanner er kendt for deres melodiske sang, der fungerer som kommunikation med andre pukkelhvaler.
Nu har et hold australske forskere undersøgt variationer af sange hos pukkelhvalbestande i det vestlige og det centrale sydlige Stillehav over en 11-årig periode, og forskningen er offentliggjort i seneste udgave af Current Biology.
Det viser sig, at der eksisterer et slående mønster.
Når en given sang ”hitter” i én bestand af hvaler, så spredes sangen hurtigt fra bestand til bestand over hele det undersøgte område i Stillehavet.
Hittet opstår stort set altid i de vestlige bestande, som lever i området omkring det østlige Australien og ender nogle år senere som ørehængere i østlige bestande ved området ved Fransk Polynesien.
Hvalsange er reklamer
»Det er et spændende resultat, men det er nok ikke så mystisk,« siger marinbiolog og ph.d Kristian Beedholm fra Aarhus Universitet. Kristian Beedholm studerer bioakustik.
»Hvaler er ikke særlig opfindsomme og det er svært for dem at finde på en ny sang. Så snart der er én, der har fundet på et hit, så går der ikke lang tid, før alle hvaler i bestanden synger samme melodi.«
Kristians Beedholms kollega, ph.d Frants Havmand Jensen studerer også akustisk kommunikation hos specifikke hvalarter. Frants Havmand Jensen uddyber:
»Man kalder det kulturel udveksling. Kulturel udveksling er betegnelsen, man bruger, når individer udveksler tilegnet viden med andre individer. Pukkelhvaler er fremragende til at tilegne sig nye lyde, og de synger for at reklamere for sig selv, på samme måde som fugle. De vil gerne tiltrække hunnerne, og hanpukkelhvaler har udviklet meget lange og elegante sange, i forhold til andre hvalarter.«
Kristian Beedholm fortæller, at pukkelhvaler synger på en meget lav frekvens, der gør, at lyden kan rejse meget langt i vandet.
At hittet altid udbreder sig fra vest mod øst, ser Kristian Beedholm ikke noget mærkeligt i:
»Alle hvaler har en meget lille sandsynlighed for at finde på en ny sang. Men fordi bestandene ved Australiens østkyst er større end dem, der er længere østpå, så er der meget større chance for, at der er et individ i en stor bestand, der finder på en ny sang. Det er ren sandsynlighedsregning.«
Frants Havmand Jensen mener, at der også kunne være andre årsager til den retningsbestemte udbredelse:
»Det kan også have noget at gøre med pukkelhvalers vandringsruter. Eller måske er der fysiske faktorer i vandet og i terrænet ved den australske østkyst, der gør, at lydbølgerne nemmere udbreder sig i østlig retning. Men det er sikkert mindre relevante faktorer.«
»Man ved ikke, hvorfor en sang bliver et hit, men det er nok rimeligt at antage, at hvis man er en attraktiv hanhval, som hunhvaler føler sige tiltrukket af, så er der større chance for, at andre hanhvaler kopierer den attraktive hvals sang,« fortæller Kristian Beedholm.
Man kan høre eksempler på pukkelhvalers fascinerende sang på Current Biology´s hjemmeside under sektionen “Cultural Transmission of Whale Songs” http://www.cell.com/current-biology/.
