Det er nok de færreste forældre, der har stået i en situation som han-gavialen (Gavialis gangeticus) på billedet ovenfor. 

Henover parringsæsonen er det lykkedes ham at parre sig med 7-8 gavial-hunner, hvilket har resulteret i et afkom på omkring 100 (!) gavial-unger.

Det fortæller fotografen bag det særlige billede, Dhiritiman Mukherjee, til Livescience.

Man kan kun håbe, at de mange unger vil vokse op og udvide bestanden. Der er nemlig kun cirka 650 gavialer tilbage i naturen i Indien og Nepal, hvor det sælsomme krokodilleagtige dyr lever.  

Det sjove foto er blandt de første billeder, der er med i fotokonkurrencen Wildlife Photographer of the Year 2020.

Konkurrencen er helliget de bedste naturfotografier af både profesionelle og amatørfotografer, og billederne, der nu er udvalgt, kommer med på en udstilling, der åbner 16. oktober på Natural History Museum i London.

Herunder kan du se et udpluk.

Fotografen Jose Fragoso måtte sidde og vente ved vandbredden i lang tid, inden det lykkedes ham at få et billede af en flodhest med åbne øjne. Det store dyr kan blive under vandoverfladen i 6-7 minutter ad gangen (Foto: Jose Fragoso / Natural History Museum).

Måske du kan skimte et øje i mudderet?

Det tilhører en flodhest, der har presset sig op til overfladen fra den tørkeramte sø, den befinder sig i.

Flodhesten bruger dagene under vand for at skåne sin følsomme hud fra den hårde, afrikanske sol. Om natten stiger den op af det kølende bad for at græsse på land.

Desværre har tørke og vandbrug resulteret i, at flodhestens afføring helt har tilstoppet søen.

Hver gang én af ræverollingerne havde vundet byttet, kastede den rotten triumferende op i luften. (Foto: Matthew Maran / Natural History Museum)

Måske ser det lidt ud til, at rævene her slås om føden.

Men faktisk er de søskende og ved at lege tag-fat med den døde rotte.

Den har de formodentlig fået af en af de voksne. Ræve er ikke kendte for at fange rotter. Snarere har de røde dyr nok fundet den død.

Bon appetit.

Der findes kun elleve kendte arter af den ret store vandreedderkop. (Foto: Jaime Culebras / Natural History Museum)

Apropos appetit ses denne vandreedderkop dybt optaget af sin frokost.

Menuen står på æg fra den gigantiske glasfrø (Nymphargus puyoensis), der trods sit navn faktisk er ganske lille.

Vandreedderkopperne er kendte for at være en af de helt store trusler mod de små, gennemsigtige glasfrøer.

I løbet af den time, fotografen Jaime Culebras betragtede edderkoppen, nåede den da også at suge indholdet ud af alle æggene.

Det har store konsekvenser for både miljø og klima, når regnskov brændes af for at gøre plads til for eksempel mere landbrug (Foto: Charlie Hamilton James / Natural History Museum)

I det nordlige Brasilien har brande hærget i den ældgamle regnskov Amazonas.

Her ses et enkelt træ stadig stå oprejst i flammerne, der har væltet alle dens sidekammerater.

Formodentlig er branden startet med vilje af mennesker for at rydde skoven.

I 1800-tallet blev den ildsikre træsort fragtet til Europa, hvor den blev dyrket som en kuriositet. (Foto: Andrea Pozzi / Natural History Museum)

Nogle steder i verden findes der skove, der kan modstå selv vulkanudbrud.

Araucanatræerne, der skyder op på billedet her, har en tyk bark, som kan beskytte dem mod ekstreme omgivelser.

På vulkanbakker kan de hårdføre træer blive op til 1.000 år gamle.

Stor konkurrence

Det er 56. gang, at det britiske Natural History Museum afholder sin verdensomspændende fotokonkurrence, hvor fotografer konkurrerer om, hvem der har knipset det mest storslåede naturfotografi. 

I år har museet modtaget 50.000 fotografier. Du har set en brøkdel af de allerbedste.

Vinderen af konkurrencen kåres 1. oktober. 

Du kan se sidste års vilde vinder i artiklen Hit med krummerne: Storby-mus i slagsmål kåret som årets naturfotografi.

tkt