Årets vildeste naturbilleder: Krokodillefar med 100 unger på ryggen er blandt finalisterne
Ræveleg, mudderøjne og en skov, der kan overleve glohed lava er blandt nogle af motiverne i dette års fotokonkurrence fra Natural History Museum i London, hvor 50.000 fotografer deltager.
Wildlife Photography of the Year mukerjee vilde dyr fotos  Natural History Museum

Hvert år afholder Natural History Museum en stor fotokonkurrence. Nu har museet fundet konkurrenterne. (Foto: Dhiritiman Mukherjee / Natural History Museum)

Hvert år afholder Natural History Museum en stor fotokonkurrence. Nu har museet fundet konkurrenterne. (Foto: Dhiritiman Mukherjee / Natural History Museum)

Det er nok de færreste forældre, der har stået i en situation som han-gavialen (Gavialis gangeticus) på billedet ovenfor. 

Henover parringsæsonen er det lykkedes ham at parre sig med 7-8 gavial-hunner, hvilket har resulteret i et afkom på omkring 100 (!) gavial-unger.

Det fortæller fotografen bag det særlige billede, Dhiritiman Mukherjee, til Livescience.

Man kan kun håbe, at de mange unger vil vokse op og udvide bestanden. Der er nemlig kun cirka 650 gavialer tilbage i naturen i Indien og Nepal, hvor det sælsomme krokodilleagtige dyr lever.  

Det sjove foto er blandt de første billeder, der er med i fotokonkurrencen Wildlife Photographer of the Year 2020.

Konkurrencen er helliget de bedste naturfotografier af både profesionelle og amatørfotografer, og billederne, der nu er udvalgt, kommer med på en udstilling, der åbner 16. oktober på Natural History Museum i London.

Herunder kan du se et udpluk.

fotokonkurrence naturliv natural history museum flodhest

Fotografen Jose Fragoso måtte sidde og vente ved vandbredden i lang tid, inden det lykkedes ham at få et billede af en flodhest med åbne øjne. Det store dyr kan blive under vandoverfladen i 6-7 minutter ad gangen (Foto: Jose Fragoso / Natural History Museum).

Måske du kan skimte et øje i mudderet?

Det tilhører en flodhest, der har presset sig op til overfladen fra den tørkeramte sø, den befinder sig i.

Flodhesten bruger dagene under vand for at skåne sin følsomme hud fra den hårde, afrikanske sol. Om natten stiger den op af det kølende bad for at græsse på land.

Desværre har tørke og vandbrug resulteret i, at flodhestens afføring helt har tilstoppet søen.

natural history museum ræv fotokonkurrence

Hver gang én af ræverollingerne havde vundet byttet, kastede den rotten triumferende op i luften. (Foto: Matthew Maran / Natural History Museum)

Måske ser det lidt ud til, at rævene her slås om føden.

Men faktisk er de søskende og ved at lege tag-fat med den døde rotte.

Den har de formodentlig fået af en af de voksne. Ræve er ikke kendte for at fange rotter. Snarere har de røde dyr nok fundet den død.

Bon appetit.

natural history museum vandreedderkop glasfrø fotokonkurrence

Der findes kun elleve kendte arter af den ret store vandreedderkop. (Foto: Jaime Culebras / Natural History Museum)

Apropos appetit ses denne vandreedderkop dybt optaget af sin frokost.

Menuen står på æg fra den gigantiske glasfrø (Nymphargus puyoensis), der trods sit navn faktisk er ganske lille.

Vandreedderkopperne er kendte for at være en af de helt store trusler mod de små, gennemsigtige glasfrøer.

I løbet af den time, fotografen Jaime Culebras betragtede edderkoppen, nåede den da også at suge indholdet ud af alle æggene.

natural history museum amazonas afbrænding træ fotokonkurrence

Det har store konsekvenser for både miljø og klima, når regnskov brændes af for at gøre plads til for eksempel mere landbrug (Foto: Charlie Hamilton James / Natural History Museum)

I det nordlige Brasilien har brande hærget i den ældgamle regnskov Amazonas.

Her ses et enkelt træ stadig stå oprejst i flammerne, der har væltet alle dens sidekammerater.

Formodentlig er branden startet med vilje af mennesker for at rydde skoven.

træ skov ild natural history museum wildlife fotokonkurrence

I 1800-tallet blev den ildsikre træsort fragtet til Europa, hvor den blev dyrket som en kuriositet. (Foto: Andrea Pozzi / Natural History Museum)

Nogle steder i verden findes der skove, der kan modstå selv vulkanudbrud.

Araucanatræerne, der skyder op på billedet her, har en tyk bark, som kan beskytte dem mod ekstreme omgivelser.

På vulkanbakker kan de hårdføre træer blive op til 1.000 år gamle.

Stor konkurrence

Det er 56. gang, at det britiske Natural History Museum afholder sin verdensomspændende fotokonkurrence, hvor fotografer konkurrerer om, hvem der har knipset det mest storslåede naturfotografi. 

I år har museet modtaget 50.000 fotografier. Du har set en brøkdel af de allerbedste.

Vinderen af konkurrencen kåres 1. oktober. 

Du kan se sidste års vilde vinder i artiklen Hit med krummerne: Storby-mus i slagsmål kåret som årets naturfotografi.

tkt

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med 1 million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Danske corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte og døde i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.


Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs om astronautens foto af polarlys, som du kan se herunder.


Det sker