Menneskefoden er meget karakteristisk. Vores tæer har ikke kløer, vi lægger næsten hele fodsålen fladt mod jorden, og vores tæer er ikke lige lange.
I forhold til andre primater er vores storetå på linje med fodens lange akse; den stikker ikke ud til den ene side.
Faktisk kan man gå så langt som at hævde, at menneskefodens facon er et definerende kendetegn; foden afslører, om en skabning tilhører menneskeslægten.
Det var også en af årsagerne til, at det i nogen grad kom bag på os, da vi opdagede fossile fodspor med bemærkelsesværdige menneskelignende karakteristika ved Trachilos på Kreta.
5,7 millioner år gamle fodspor
Fodsporene er intet mindre end 5,7 millioner år gamle.
Studiet, der er publiceret i Proceedings of the Geologist Association, er kontroversielt, fordi det indikerer, at de tidligste mennesker ikke alene vandrede rundt i Østafrika, men også i Sydeuropa.
\ Historien kort
- Nyt og kontroversielt studie stiller spørgsmålstegn ved ‘Menneskehedens vugge’ i Afrika.
- Vandrede vores tidligste forfædre også rundt i Sydeuropa, som dengang for cirka 6 millioner år siden så meget anderledes ud?
- Her forklarer forskerne bag studiet, hvad vi kan lære af opdagelsen, og hvordan forskningsverdenen bør håndtere fundene.
Denne periode falder inden for geologiens tredje (næstyngste) del af Jordens tertiærtid – den såkaldte Miocæn.
I Miocæn opstod blandt andet en lang række nye familier af planteædere som tilpasning til den nyopståede græsvegetation, heriblandt heste, kameler, elefanter og talrige familier af drøvtyggere.
Andre hvirveldyrgrupper med en kraftig ekspansion er fugle og benfisk. Parallelt med blomsterplanternes evolution udvikledes mange grupper af insekter og visse hvirvelløse havdyr, især muslinger, snegle, pighuder (for eksempel gravende søpindsvin) og bryozoer.
Men de 29 fodaftryk er små spor efter en skabning, der går oprejst på to ben. I størrelse spænder de fra 94 mm til 223 mm, og faconen ligner en menneskefods aftryk.
Ikke-menneskelige fodspor ser meget anderledes ud. Her er foden formet mere som en menneskehånd, og storetåen, der sidder lavt på siden af fodsålen, stikker sidelæns ud fra foden.
Middelhavet tørrede ud
Fodsporene blev dateret ved hjælp af en kombination af fossile encellede, marine mikroorganismer kaldet foraminiferer (Foraminifera) og den lokale klippegrund.
\ Komparativ anatomi
Der er store forskelle i udformningen af fodens segmenter mellem forskellige dyr, nøje sammenhængende med deres bevægelsesmåde.
Blandt pattedyrene skelnes mellem tre hovedformer af bevægelsesmåder:
- Plantigrade (sålegængere), hvor alle fodens segmenter indgår i fodens kontaktflade (for eksempel menneske og grævling);
- Digitigrade (tågængere), hvor kontaktfladen dannes af tæerne (for eksempel hundes og kattedyrs poter)
- Unguligrade (tåspidsgængere), hvor kontaktfladen dannes af tåspidsen og en specielt udformet negl, en hov eller klov, (for eksempel hest og hjort, men også elefanten er tåspidsgænger).
(Kilde: Den Store Danske)
Fossile foraminiferer er ofte velbevarede, har stor geografisk udbredelse og er uhyre almindelige. De er derfor blevet et vigtigt redskab til korrelation og tidsbestemmelse af geologiske aflejringer.
I dette tilfælde indikerede de fossile foraminiferer, at fodsporene blev sat for mellem 8,5 og 3,5 millioner år siden.
\ Læs mere
Hen imod slutningen af Miocæn – for cirka 5,6 millioner år siden – skete der noget helt ejendommeligt: Hele Middelhavet tørrede i en periode ud, fordi Gibraltarstrædet lukkede sig til.
En reduktion i vægten på Jordens overflade fik hele jordskorpen under Gibraltarstrædet til at bevæge sig opad, og derfor var der ikke længere gennemstrømning fra Atlanterhavet og ind i Middelhavet, som tørrede helt og aldeles ud i mangel på nye vandtilstrømninger.
Denne hændelse satte tydelige spor i sedimentet og de omkringliggende områder.
Sedimentet, der indeholder fodsporene, indikerer, at de formentlig stammer fra perioden umiddelbart før denne hændelse – for cirka 5,7 millioner år siden.
Menneskehedens vugge
Der har længe været en almen enighed blandt forskerne om, at Menneskehedens vugge (et fællesnavn for et verdensarvområde i Sydafrika, 50 kilometer nordvest for Johannesburg) ligger i Afrika, og at menneskeslægten udsprang i Etiopien.
De tidligste kendte kropsfossiler, som de fleste forskere godkender som værende homininer (repræsentanter på menneskegrenen, altså alle fund nærmere beslægtet med mennesket end med chimpanserne, kaldtes før hominider, men benævnes i dag ofte homininer – underklan Hominina) er:
- Sahelanthropus tchadensis
- Orrorin tugenensis
- Ardipithecus kadabba/ og Ardipithecus ramidus.
Alle er ældre end 4 millioner år, og alle er fundet i Afrika.
De ældste kendte fodaftryk blev fundet ved Laetoli, en fossillokalitet i det nordlige Tanzania. Aftrykkene stammer fra den næste geologiske epoke Pliocæn.
De næstældste fodspor blev fundet ved Ileret øst for Turkanasøen i det nordlige Kenya (1,5 millioner år gamle), og der er ikke meget, der adskiller dem fra de fodspor, vi selv ville sætte i dag.
\ Læs mere
Spørgsmålstegn hænger over fundet på Kreta
Hvis – og for mange hænger der et stort spørgsmålstegn over fundet – fodsporene ved Trachilos virkelig blev sat af én af menneskehedens tidligste forfædre, så forøges vores forfædres biologiske rækkevidde til at omfatte det østlige Middelhav.
På dette tidspunkt var Kreta ikke en ø, men en del af det græske fastland, og Middelhavsområdet så meget anderledes ud, end det gør i dag.
Fundet kommer blot et par måneder efter, at et studie rapporterede fundet af 7 millioner år gamle græske og bulgarske fossiltænder fra en hominin-ape kaldet ‘El Graeco’.
Fossilerne forestiller to abelignende dyr, der har tænder, som ligner menneskers – og undersøgelser viser, at de er 7,2 millioner år gamle.
Menneskeaberne har fået navnet Graecopithecus freybergi, og fundet af dem betyder, at menneskets forfædre allerede var udviklet i Europa, da de første eksemplarer så dagens lys i Afrika. Men mange forskere stiller sig skeptiske over for denne påstand – og det gør vi også.
Tilstedeværelsen af Miocæn-hominider i Europa og Afrika viser blot, at begge kontinenter er mulige ‘hjemlande’ for gruppen. I teorien kunne ‘El Graeco’ være ansvarlig for Trachilos fodaftrykningerne, men uden kropsknogler eller fodknogler er det umuligt at vide med sikkerhed.
Alternative fortolkninger
Vi kan fortolke fundene på andre måder; menneskefodens karakteristiske anatomi er måske udviklet mere end én gang.
Sporene blev måske sat af en hidtil ukendt Miocæn-primat, der havde en fodanatomi og gangart, der ligner vores egen.
Gennem alle fossile ‘arkiver’ finder vi eksempler på ‘konvergent evolution’ – ens evolutionære forandringer hos ikke beslægtede former, til en udvikling hen imod ensartethed eventuelt som tilpasning til en bestemt livsform.
Der er imidlertid ikke noget ved fodsporene ved Trachilos, der tyder på en sådan konvergens.
Konvergens producerer sjældent perfekte duplikater. Man ser derimod en ulige blanding af ligheder og forskelle, som hvis man for eksempel sammenligner en haj og en delfin.
Prøv at forestil dig, at Trachilos-fodsporene kombinerede menneskelignende karakteristika med et par andre egenskaber, der simpelthen ikke ‘passer’.
Hvis nu tæerne var menneskelignende, men havde store kløer. Det ville være en grund til at mistænke, at de menneskelige karakteristika måske var konvergerende.
Men Trachilos-fodsporene har ikke sådanne uhensigtsmæssige karakteristika. Så vidt vi kan se, ligner de simpelthen bare primitive hominin-fodspor.
\ Læs mere
»Vi er sikre på vores opdagelse«
Fodsporene udgør noget af en udfordring for personer, der simpelthen ikke kan ryste forestillingen om Afrika som Menneskehedens vugge af sig, og det har bestemt ikke været en smal sag at få fundet publiceret. Det er endda blevet stillet spørgsmålstegn ved, om det overhovedet er fodspor, det drejer sig om.
Samlet har vi forskere bag studiet publiceret mere end 400 videnskabelige artikler til dags dato, så vi er rimelig sikre på, hvad det er, vi står overfor.
Selvom resultaterne er kontroversielle, da de indikerer, at evidens fra Østafrika ikke fortæller hele historien, er det afgørende, at vi tager fundene alvorligt. Fodsporene ved Trachilos fortjener at blive bevaret og beskyttet, og evidensmængden skal diskuteres blandt forskere.
Håber på debat og flere opdagelser
\ ForskerZonen
Denne artikel er en del af ForskerZonen, som er stedet, hvor forskerne selv kommer direkte til orde. Her skriver de om deres forskning og forskningsfelt, bringer relevant viden ind i den offentlige debat og formidler til et bredt publikum.
ForskerZonen er støttet af Lundbeckfonden.
Nu er det op til forskningsfeltets eksperter at forsøge at finde flere fodspor – eller endda fossile knogler – der kan hjælpe os til at forstå denne spændende epoke med primatmangfoldighed, der førte frem til vores egen evolution – uanset hvor det hele startede.
Den type forskning handler nemlig om udforskning, analyse, opdagelse, evidensbaserede følgeslutninger og debat.
Vi er helt overbeviste om, at vores studie vil skabe debat. Lad os håbe, at det også producerer yderligere opdagelser.
Matthew Robert Bennett modtager støtte fra UK Natural Environment Research Council. Per Ahlberg modtager støtte fra Wallenberg Scholarship, Knut och Alice Wallenberg Stiftelse. Denne artikel er orindeligt publiceret hos The Conversation og er oversat af Stephanie Lammers-Clark.
