Det er den 4. juni 1907 i Danmarkshavn, det nordøstlige Grønland. Vejrballonen stiger op mod solen, der på denne tid af året aldrig når under horisonten.
Via et spil er ballonen forbundet med Grønlands første automobil. En bil, der oprindelig var tiltænkt udforskningen af dette endnu ikke kortlagte område, hvilket den dog viste sig at være uegnet til. I stedet blev der anvendt hundeslæder, som bl.a. ekspeditionens leder, Mylius-Erichsen, benyttede på sin forskningstur, mens fotografiet blev taget.
Til højre for bilen og imellem de to maskinmestre står den tyske videnskabsmand Alfred Wegener med sin pibe. Ved hjælp af ballonen undersøgte han, hvordan de polare vindforhold hang sammen.
Et emne der fik ham til Grønland fire gange. Men ud over at studere vind og vejr over de næste 23 år fremlagde Wegener også en ny teori inden for geofysik: Idéen om kontinentaldrift.
Latterliggjort af samtiden
\ Fakta
Arktisk Instituts fotosamling rummer ca. 100.000 fotografier, hvoraf op mod halvdelen er skannet og lagt på www.arktiskebilleder.dk
En idé, der stadig blev latterliggjort af samtiden, da han i 1930 omkom på Indlandsisen på vej tilbage til kysten fra vejrstationen Eismitte, som han netop selv havde oprettet, og hvorfra jetstrømmene skulle måles.
I Danmarkshavn opsætter man endnu i dag vejrballoner, som stiger hele 35 kilometer op til jetstrømmene, mens deres rumfang forøges op til 200 gange, hvorefter de sprænges som sæbebobler.
Men vores viden om kloden er blevet markant forbedret i løbet af de lidt over 100 år, der er gået fra Wegeners luftballon steg til vejrs. Og det til dels takket være netop Alfred Wegeners pionerarbejde inden for meteorologi og geofysik.
