10 myter om jordskælv

300 mennesker blev tidligt i morges dræbt, da et kraftigt jordskælv ramte det nordvestlige Kina. Skælvet blev målt til 6,9 på richterskalaen.

I det hele taget lader det til, at 2010 indtil videre har været hårdt ramt af store jordskælv. Det rejser spørgsmålet, hvorvidt den seismiske aktivitet reelt er blevet større, eller om jordskælv i dag simpelthen bare får opmærksomhed end tidligere.

Videnskab.dk har kontaktet Bo Holm Jacobsen, der er lektor på Geologisk Institut ved Aarhus Universitet, for at få finde ud af, hvad der myter og hvad der er fakta, når det gælder jordskælv.

Myte 1: Jordens seismiske aktivitet er blevet højere det sidste stykke tid

Fakta:
»Det er ikke utænkeligt, at der er varierende generel jordskælvsaktivitet. Men der er ikke tegn på, at der er mere variation end det, man skal forvente ud fra tidligere tiders variationer,« mener Bo Holm Jacobsen.

Jorden oplagrer efter alt at dømme elastisk energi i jordskælvszoner med nogenlunde konstant rate over tid.

Denne elastiske energi udløses så i små portioner ved små jordskælv og større portioner ved større jordskælv.

Og ifølge Bo Holm Jacobsen så har Jorden det med at udbetale i store portioner, i den forstand, at de fem største skælv de sidste 100 år, tegner sig for klart over halvdelen af den udløste energi. Og denne lovmæssighed fortsætter med de mindre skælv, således at de flokke af skælv, der har en mindre magnitude end 7 - som for eksempel Haiti-skælvet - udgør mindre end 20 % af den samlede energimængde i samme tidsrum.

»Alene af den grund skal vi forvente varierende aktivitet over tid, alene på grund af de store skælvs sjældenhed,« siger Bo Holm Jacobsen.

Myte 2: Klimaforandringer kan påvirke jordskælv

Fakta:
»Det er meget usandsynligt,« siger Bo Holm Jacobsen.

Klimaforandringerne finder sted i den meget aktive grænse ved jordens overflade og omfatter atmosfæren og verdenshavet.

»Kræfterne fra atmosfæren og oceanet på jordoverfladen ændrer sig uhyre lidt, sammenlignet med de kræfter, der virker mellem de tektoniske plader og som driver og udløser jordskælv. Ligeså udbreder temperaturvariationer sig uhyre langsomt ned i jorden fra overfladen,« siger Bo Holm Jacobsen, og han fortsætter:

»Jordlag dybere end cirka 2 km har ikke mærket opvarmningen efter istiden, så vore dages klimavariationer rækker ikke ned til de jordskælvsaktive lag.«

Myte 3: Månen og Solen kan påvirke jordskælv

Fakta:
»Det er også meget usandsynligt,« siger Bo Holm Jacobsen.

Månen og Solen har væsentligst påvirkning på tidevandet. Og hertil skal det så også siges, at Jordens tidevandspåvirkning på Månen er langt stærkere, end Månens tidevandskræfter er på Jorden.

Det er også Jordens tidevandskræfter, der danner de fleste af de indre måneskælv, man har observeret under Apollo-programmet. Men disse skælv er uhyre små og meget sjældne sammenlignet med jordskælvsaktiviteten på Jorden.

»Det er derfor yderst usandsynligt, at Månen har en mærkbar effekt på jordskælvs størrelse eller hyppighed på Jorden. Og Solens tidevandskræfter er endnu svagere,« siger Bo Holm Jacobsen.

Myte 4: Nogle jordskælv er menneskeskabte

Fakta:
»Formentligt ja,« siger Bo Holm Jacobsen og fortsætter: »Ideen om at udløse jordskælv ved at presse vand ned som smøremiddel i brudzoner er gammel.«

Et eksempel på menneskeskabt jordskælvsaktivitet foregik i Basel i Schweiz. Her prøvede man at presse vand igennem et borehul på nogle kilometers dybde, for på den måde at forsøge at skabe strømme af jordopvarmet vand fra dybet, som man så kunne udnytte til blandt andet opvarmning.

»Disse aktiviteter udløste en forøget jordskælvsaktivitet i området, og det var så urovækkende for befolkningen, at man stoppede det ellers CO2-venlige projekt,« fortæller Bo Holm Jacobsen.

Derudover kan der nævnes de jordskælv, der kan udløses i forbindelse med 'Reservoir Triggered Seismicity' (RTS), hvor dæmninger og tilknyttede reservoirer kan påvirke forkastninger så meget, at jordskælv kan udløses.

Myte 5: Jordskælv kan skabe en kædereaktion

Fakta:
»Et jordskælv er en kædereaktion. Det, der sker, er, at et lille brud udbreder sig gennem en brudzone, som i forvejen har oplagret elastisk spændingsenergi,« forklarer Bo Holm Jacobsen.

Som illustration kan du tage en defekt CD og brække den langsomt - husk sikkerhedsbriller! Den bøjer sig meget, før den med stor voldsomhed springer i flere stykker. Det starter altså som et lille brud et eller andet sted i den bøjede CD, men breder sig med noget nær lydens hastighed til et stort brud, som splintrer CD'en i mange stykker.

»Jordskælv minder om dette. Det er bemærkelsesværdigt, at denne kædereaktion oftest løber færdig ret hurtigt - det vil sige på sekunder for et moderat skælv og nogle minutter for de største skælv,« fortæller Bo Holm Jacobsen.

Gennemgående vil man over lang tid se en tendens til, at jordskælv også sker i naboområder, men der er ikke nogen simpel lovmæssighed i det. Men at der kan være en sammenhæng mellem de sidste store jordskælv, der ramte Haiti og Chile, tror Bo Holm Jacobsen ikke på. Ej heller ser han nogen forbindelse med det seneste skælv i Danmark.

Skælvet i Haiti var ikke et usædvanligt jordskælv, og der er 10-20 af den størrelse eller større pr. år rundt om på Jorden. Skælvet i Nordsøen ud for Thyborøn var måske sjældent i Danmark, men ikke uventet. At det kom kort efter Haiti-skælvet vurderes som tilfældigt. Der er tusinder af skælv i verden af den størrelse eller større pr. år.

I de 48 timer, der gik mellem den 1. og 3. marts, skete der 27 skælv på størrelse 4.7 på Richterskalaen eller større i hele verden. Skælvet i Chile med en størrelse på 8.8 er usædvanligt, men de skal jo komme engang imellem.

»Bundlinjen er, at der ikke er belæg for at anskue de tre skælv som udtryk for noget unormalt i jordkloden,« siger Bo Holm Jacobsen.

Myte 6: Den smeltende iskappe kan påvirke jordskælv

Fakta:
»Ja, principielt kan afsmeltning af store iskapper formentlig forårsage store jordskælv.

»Der er klare indikationer, at afsmeltningen af den store iskappe over Skandinavien for ca. 10.000 år siden forårsagede nogle skælv med størrelse på måske så meget som 7 eller 8 på Richterskalaen,« siger Bo Holm Jacobsen.

Men ifølge Bo Holm Jacobsen er vores globale opvarmning ret moderat i sammenligning med opvarmningen ved afslutningen af istiden, og der er derfor ikke grund til at tro, at den smeltende is på Grønland og Antarktis spiller væsentligt ind.

Myte 7: Geo-magnetiske storme kan have en effekt på, hvordan jordens plader rører sig - og dermed jordskælv

Fakta:
»Geomagnetiske storm er en dramatisk betegnelse, men igen: De kræfter, som de udløser på jorden, er yderst små sammenlignet med de indre kræfter, som driver pladerne,« siger Bo Holm Jacobsen.

Myte 8: Dyr kan mærke, når et jordskælv er på vej

Fakta:
»Der er foregået intensiv forskning i dette i årtier. Der er næppe tvivl om, at der findes enkelte eksempler, hvor dyr har reageret på jordskælv, også før de er sket. Men problemet er, at disse reaktioner er så usystematiske, at man - trods stor ihærdighed - ikke har kunnet finde mønstre i det, som har kunnet bruges til noget,« siger Bo Holm Jacobsen.

Myte 9: Mennesker kan sætte gang i store jordskælv

Fakta:
Mennesker har som nævnt udløst mærkbare jordskælv som under storbyen Basel.

Da jordskælv jo altid opstår i zoner, hvor pladernes bevægelser har oplagret spændingsenergi, sker selve jordskælvet efter en eller anden forholdsvis lille udløsende faktor.

I princippet kan et slag af en sommerfuglevinge udløse et stort jordskælv under uheldige omstændigheder, men i så fald er det så tæt på at ske, at det snart ville ske alligevel.

»Der er derfor principielt ikke nogen øvre grænse for, hvor stort et jordskælv der kan udløses af mennesker. Men store jordskælv vil aldrig være 'skabt' af mennesker,« siger Bo Holm Jacobsen.

Som eksempel kan det nævnes, at en bombe som den, der blev udløst i Hiroshima, 1945, kun ville danne et jordskælv som det i Nordsøen. »For at skabe en rystelse som den i Chile skulle mennesker nedgrave hundrede tusinder af disse bomber,« siger Bo Holm Jacobsen.

Myte 10: Der sker flere jordskælv, når vejret er på en bestemt måde

Fakta:
»I gamle dage mente man, at jordskælv skete sammen med lysglimt og torden i atmosfæren. De kræfter, som vejret påvirker jordens indre med, er som sagt meget små. Selv de kraftigste skybrud leder ikke meget vand ned i jorden og kun få meter. Der er simpelt hen ikke noget at komme efter,« fastslår Bo Holm Jacobsen.